Rådet for Grøn Omstilling søger praktikanter

11. oktober 2023
Vi søger praktikanter, der har lyst at blive en del af en grøn løsningstank og være med til at accelerere Danmarks grønne omstilling. Går du på universitetet og søger et spændende og meningsfuldt praktikophold i foråret 2024, så send os en ansøgning.

Til foråret 2024 søger vi 4 dygtige praktikanter, der har lyst til at blive en del af en grøn løsningstank og være med til at accelerere Danmarks grønne omstilling.

Du er studerende ved en natur- eller samfundsfaglig uddannelse på universitetet og ønsker at få et praktikophold med masser af mening, læring og gode kollegaer. Måske er det dig vi søger som praktikant i forårssemesteret 2024.

Praktikant i Rådet for Grøn Omstilling

Du vil som praktikant i RGO blive en del af en miljøorganisation og grøn løsningstank, der i mere end tre årtier har arbejdet for den grønne omstilling i Danmark og EU. Vi har en mission om at gøre Danmark til et klimapositivt samfund i 2040 og sikre, at vi kan leve indenfor de planetære grænser.

Vi ser os både som en tænketank og som en handletank. Vi er optaget af at finde fagligt velfunderede og konstruktive løsninger på vores tid allerstørste miljøproblemer.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi alle arbejder passioneret for at fremrykke den grønne omstilling. Du kan styrke din viden og dit netværk på klima- og miljøområdet. Selv om vi alle arbejder dedikeret på vores projekter, så lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø, venlighed og en afslappet og social stemning. Vi laver i fællesskab et udviklingsforløb for dit praktikophold, som du kan dygtiggøre dig undervejs og få en erfaring, der også har værdi for din videre uddannelse.

Vi søger fire praktikanter fordelt på vores fire hovedklynger – ressourcer/cirkulær økonomi, bioressourcer/fødevarer, energi/klima og transport/klima. Med fire praktikanter og en studentermedhjælper, sigter mod at skabe et “community”, hvor praktikanter/studentermedhjælpere kan følge hinanden fagligt og socialt.

Læs om de enkelte stillinger nedenfor

Læs mere om ansøgningsproces, arbejdsopgaver og kontaktoplysninger for de enkelte klyngers praktikantstilling nedenfor.