EU har med handlingsplanen REpowerEU sat den klare m\u00e5ls\u00e6tning, at regionen skal v\u00e6re fri for den russiske gas i 2027. Vejen derhen skal indeb\u00e6re en massiv udbygning af regionens vedvarende energi (VE) – s\u00e6rligt sol og vind. I 2030 skal VE s\u00e5ledes udg\u00f8re ikke mindre end 45 procent af EUs samlede energiforbrug. <\/p>\n\n\n\n
Indfrielsen af de h\u00f8jnede europ\u00e6iske ambitioner for udbygningen af vedvarende energi indeb\u00e6rer en massiv opskalering i produktionen og installationen af b\u00e5de vindm\u00f8ller og solceller \u2013 en produktion, som er dybt afh\u00e6ngig af en lang r\u00e6kke materialer. <\/p>\n\n\n\n
Der har de seneste m\u00e5neder v\u00e6ret et stort fokus p\u00e5 potentielle barrierer som sikring af tilstr\u00e6kkelig kompetent arbejdskraft, folkelig opbakning og tilladelsesprocedurer, men en k\u00e6mpe udfordring for hele REpowerEU og ambitionerne i planen er ogs\u00e5 materiale- og ressourceknaphed, som kan f\u00e5 store konsekvenser de kommende \u00e5r. <\/p>\n\n\n\n
Den stort anlagte udbygning af b\u00e5de sol og vind vil \u00f8ge eftersp\u00f8rgslen p\u00e5 konstruktionsmaterialer s\u00e5som st\u00e5l og cement markant. Det vil ogs\u00e5 \u00f8ge eftersp\u00f8rgslen p\u00e5 en lang r\u00e6kke sj\u00e6ldne jordartsmetaller, der er en foruds\u00e6tning for at kunne producere de vindm\u00f8ller og solceller, vi kender i dag. <\/p>\n\n\n\n
Den forventede stigning i materialeeftersp\u00f8rgslen kan, som det ser ud i dag, langt fra d\u00e6kkes inden for EU’s egne gr\u00e6nser, men vil derimod foruds\u00e6tte en markant \u00f8get import af flere materialer. Og det vil vel og m\u00e6rke v\u00e6re import af en lang r\u00e6kke materialer, som aktuelt set kun er tilg\u00e6ngelige fra f\u00e5 lande. Blandt andet st\u00e5r Kina for langt st\u00f8rstedelen af produktionen og eksporten af sj\u00e6ldne jordartsmetaller p\u00e5 globalt plan, hvilket skaber en ny afh\u00e6ngighed og potentiel s\u00e5rbarhed i forhold til at sikre den europ\u00e6iske energiforsyning i fremtiden. Det er ogs\u00e5 en s\u00e5rbarhed, der kan vokse yderligere i takt med, at vi vil se stigende VE-ambitioner i mange lande og regioner uden for EU, som de kommende \u00e5r ogs\u00e5 vil kunne bidrage til en \u00f8get global eftersp\u00f8rgsel p\u00e5 materialer og dermed ogs\u00e5 potentielt yderligere prisstigninger og st\u00f8rre ressourcemangel p\u00e5 n\u00f8dvendige VE-materialer. Se figur 1. <\/p>\n\n\n\n
Figur 1. VE-ambitioner skaber markant stigning i eftersp\u00f8rgslen p\u00e5 materialer <\/strong> <\/p>\n\n\n\n Kilde: https:\/\/eurometaux.eu\/metals-clean-energy\/ <\/p>\n\n\n\n Det kan selvsagt potentielt ende med at udfordre tidsplaner p\u00e5 konkrete projekter, presse akt\u00f8rer i branchen p\u00e5 \u00f8konomi og afkast og dermed i sidste ende v\u00e6re med til at forsinke og m\u00e5ske endda hindre realiseringen af EUs VE-ambitioner. <\/p>\n\n\n\n Der er s\u00e5ledes en risiko for, at den ene energiforsyningskrise med rod i EU’s afh\u00e6ngighed af russisk gas potentielt kan blive overtaget af en ny energiforsyningskrise, som omhandler begr\u00e6nset adgang til en lang r\u00e6kke af de materialer, der er kritiske for at sikre en stabil udbygning af VE. Og dermed, at EU igen ender med at st\u00e5 i en s\u00e5rbar situation i forhold til forsyningssikkerhed p\u00e5 energiomr\u00e5det. <\/p>\n\n\n\n L\u00f8sningen er selvsagt ikke at forsinke eller nedjustere VE-udbygningen i lyset af den accelererende klimakrise, og regionens fortsatte afh\u00e6ngighed af fossile energikilder. Men det er en udfordring, som kalder p\u00e5 handling og tiltag, som kan v\u00e6re med til at sikre innovation i forhold til materialeforbruget i VE-teknologier, etablering af st\u00e6rke europ\u00e6iske v\u00e6rdi- og forsyningsk\u00e6der og videreudvikling af cirkul\u00e6re forretningsmodeller. Tiltag, som kan mindske EU’s materiales\u00e5rbarhed og som bliver afg\u00f8rende for at sikre, at EU’s VE-ambitioner kan indfries. <\/p>\n\n\n\n Det er ogs\u00e5 I den grad en bekymring, som fylder i Bruxelles. Ursula von der Layen sagde i sin state-of-the-union tale i 2022, at vi er \u201cexperiencing\u202fa global race for the supply and recycling of critical raw materials.\u201d<\/strong> Kommissionen fremh\u00e6ver s\u00e5ledes ogs\u00e5 materialer i RepowerEU-udspillet som en ud af tre strukturelle udfordringer \u2013 med tilladelser og arbejdskraft som de to andre \u2013 der kan skabe flaskehalse og dermed true tidsplanen og ambitionerne for VE-udbygningen. Kommissionen siger direkte i planen, at de vil intensivere arbejdet med at sikre tilstr\u00e6kkelige m\u00e6ngder kritiske r\u00e5stoffer. Helt konkret er de s\u00e5ledes ogs\u00e5 i gang med at forberede et lovgivningsforlag p\u00e5 omr\u00e5det \u2013 Critical Raw Materials Act, som forventes fremlagt i en endelig version 2023 og forventes vedtaget i 2024. <\/p>\n\n\n\n EU har sat farten op<\/strong> Til sammenligning var der ved udgangen af 2021 513 GW VE installeret i EU<\/a>. Og i 2021 blev der samlet installeret ekstra 34 GW sol og vind i regionen. Det betyder alts\u00e5, at kapaciteten skal mere end fordobles inden for otte \u00e5r, og at installationsraten pr \u00e5r n\u00e6sten skal tredobles. <\/p>\n\n\n\n Opskaleringen g\u00e6lder s\u00e6rligt for udbygning af sol- og vindenergi. Mere konkret lyder m\u00e5ls\u00e6tningen i RePowerEU s\u00e5ledes, at der i 2030 skal v\u00e6re etableret 510 GW vind og 592 GW sol. I 2021 var der samlet set installeret 189 GW vind og 165\u202fGW sol i EU. <\/p>\n\n\n\n \u00d8get eftersp\u00f8rgsel p\u00e5 materialer og mineraler<\/strong> Det vil medf\u00f8re, at en stigende eftersp\u00f8rgsel p\u00e5 en lang r\u00e6kke materialer og mineraler, der er en klar foruds\u00e6tning for produktion og ops\u00e6tning af s\u00e5vel vindm\u00f8ller som solceller. <\/p>\n\n\n\n En beregning fra rapporten<\/a> \u201cRaw materials demand for wind and solar PV technologies in the transition towards a decarbonised energy system\u201d, som EU-Kommissionen udgav i 2020, viser, at en udbygning af VE i EU svarende til 55 procents reduktionsm\u00e5let i 2030 og nettonul i 2050 vil medf\u00f8re, at EU’s eftersp\u00f8rgsel p\u00e5 materialer til land- og havvind vil stige 4-5 gange (ift. 2018) i 2030 og som minimum vil blive tidoblet frem mod 2050. <\/p>\n\n\n\n I forhold til solenergi, s\u00e5 forudser rapporten, at eftersp\u00f8rgslen p\u00e5 strukturelle materialer vil blive mere end 20 gange st\u00f8rre end i dag. For mere teknologispecifikke materialer vil nettonul-m\u00e5ls\u00e6tningen i 2050 betyde en firedobling af eftersp\u00f8rgslen p\u00e5 s\u00f8lv, eftersp\u00f8rgslen p\u00e5 cilium vil blive minimum 12 gange st\u00f8rre, for cadmium, gallium, indium, selen og tellur vil eftersp\u00f8rgslen stige med 40 gange, og eftersp\u00f8rgslen p\u00e5 germanium forventes at stige helt op til 86 gange i forhold til det nuv\u00e6rende niveau. <\/p>\n\n\n\n Dette skal ogs\u00e5 ses i lyset af, at sol og vind har s\u00e5ledes ogs\u00e5 et langt st\u00f8rre tr\u00e6k p\u00e5 blandt andet sj\u00e6ldne jordartsmetaller end fossile energikilder kul, naturgas og atomkraft. Det g\u00e6lder eksempelvis kobber, zinc og nikkel. Se figur 2. <\/p>\n\n\n\n Og det er langt fra kun EU, der i stigende grad vil eftersp\u00f8rge flere af disse materialer frem mod 2030 og 2050. If\u00f8lge IEA vil et scenarie, hvor man globalt er i tr\u00e5d med Parisaftalens m\u00e5ls\u00e6tninger forventeligt \u00f8ge den globale eftersp\u00f8rgsel for kobber og sj\u00e6ldne jordartsmetaller med mere end 40 procent i 2040. Eftersp\u00f8rgslen vil inden for samme periode stige med 60-70 procent for nikkel og kobalt og n\u00e6sten 90 procent for lithium \u2013 med sol, vind og elektriske k\u00f8ret\u00f8jer, som de prim\u00e6re drivere for eftersp\u00f8rgslen. <\/p>\n\n\n\n Figur 2. Sol og vind bruger langt flere jordartsmetaller sammenlignet med fossile energikilder<\/strong> <\/p>\n\n\n\n Kilde: https:\/\/www.iea.org\/reports\/the-role-of-critical-minerals-in-clean-energy-transitions\/executive-summary <\/p>\n\n\n\n Tekstboks. Prim\u00e6re materialer i sol og vind<\/strong> <\/p>\n\n\n\n Solcellepaneler best\u00e5r oftest af glas, kobber, aluminium, plastik, st\u00e5l og beton. Desuden er metaller som cadmium, gallium, germanium, indium, selen og tellur blandt de vigtigste mineralske materialer, der anvendes i den nuv\u00e6rende solcelleteknologi. <\/p>\n\n\n\n F\u00e5 eksport\u00f8rer skaber usikre forsyningsk\u00e6der<\/strong> <\/p>\n\n\n\n Det er if\u00f8lge IRENA<\/a>, hvis man kigger p\u00e5 jordens ressourcer, muligt at udvinde materialer og r\u00e5stoffer i tilstr\u00e6kkelig grad i forhold til 2050-m\u00e5ls\u00e6tningen og udbygningen af VE, men det vil kr\u00e6ve en markant \u00f8get produktion og dermed ogs\u00e5 en storstilet udbygning af miner og forarbejdningsprocesser p\u00e5 globalt plan. <\/p>\n\n\n\n En af de store udfordringer for en fremtidig forsyningssikkerhed i forhold til udbygningen af den europ\u00e6iske VE og energiinfrastruktur er, at minedrift og forarbejdning af mange af de sj\u00e6ldne jordartsmetaller, som er fuldst\u00e6ndig afg\u00f8rende i produktionen af vindm\u00f8ller og solceller, er koncentreret til f\u00e5 lande og regioner \u2013 som ligger uden for EU. Modsat st\u00e5l, jern, aluminium og beton, som ogs\u00e5 er afg\u00f8rende for etablering af VE, men som i dag er kendetegnet ved at have ret globale produktionsforsyningsk\u00e6der, og hvor EU ogs\u00e5 har en st\u00f8rre egenproduktion. <\/p>\n\n\n\n Det betyder, at det globale udbud af flertallet af de sj\u00e6ldne mineraler og materialer afh\u00e6nger af et meget begr\u00e6nset antal prim\u00e6re producenter, hvilket – ogs\u00e5 bel\u00e6rt af erfaringerne med gasafh\u00e6ngigheden af Rusland – skaber grundlag for potentielle forsynings- og sikkerhedsrisici. Kigger man p\u00e5 de sj\u00e6ldne mineraler neodym og dysprosium, kommer den prim\u00e6re forsyning i dag fra Kina, USA og Myanmar. For nikkel, er de vigtigste leverand\u00f8rer Indonesien, Filippinerne og Kina, og for kobber er det Kina, Chile og Peru. Gennem hele v\u00e6rdik\u00e6den dominerer Kina selve forarbejdningsprocessen af mange af de kritiske materialer, som sol og vind p\u00e5kr\u00e6ver \u2013 for kobber sidder Kina p\u00e5 40 procent, nikkel 35 procent og sj\u00e6ldne mineraler (REEs) er det hele 87 procent. <\/p>\n\n\n\n Kigger man alene p\u00e5 produktionen af solcellepaneler, viser en analyse<\/a> fra IEA, at Kinas andel i alle de vigtigste produktionsstadier af solcellepaneler i dag overstiger 80 procent. For kernedele af solceller, herunder polysilicium og wafers (den skive” som man “dyrker” silicium-krystaller p\u00e5), forventes Kinas andel af markedet at stige til mere end 95 procent i de kommende \u00e5r, hvis man tager de planer, der aktuelt ligger for udbygning af produktionskapacitet for solenergi i betragtning. <\/p>\n\n\n\n Rapporten \u201cMetal for clean energy<\/a>\u201d, som kigger specifikt p\u00e5 risikoen for forsyningsudfordringer for EU i forhold til Green Deal ansl\u00e5r, at Europa fra omkring 2030 vil st\u00e5 over for problemer i forhold til udrulningen af den vedvarende energi p\u00e5 grund af global forsyningsmangel for is\u00e6r fem metaller: lithium, kobolt, nikkel, sj\u00e6ldne jordarter og kobber. <\/p>\n\n\n\n Stigende priser er allerede en realitet<\/strong> <\/p>\n\n\n\n De seneste \u00e5r er prisen p\u00e5 mange af de materialer og mineraler, som bruges i VE, allerede steget markant. Fra 2020-2021 er prisen p\u00e5 polysilicium, som bruges til solceller mere end firedoblet, st\u00e5l er steget med 50 procent, kobber med 60 procent, aluminium med 80 procent og glasfiber med 45 procent. Faktisk er prisen p\u00e5 st\u00e5l steget med 180 procent i forhold til f\u00f8r pandemi-priser if\u00f8lge brancheorganisationen WindEurope. Priserne for neodym og dysprosium, som er afg\u00f8rende i konstruktion af vindm\u00f8ller, er tredoblet i pris i samme periode. <\/p>\n\n\n\n Prisstigningerne p\u00e5virker allerede markedet for vedvarende energi og s\u00e6rligt de akt\u00f8rer, som skal levere b\u00e5de sol og vind blandt andet til Europa. If\u00f8lge IEA<\/a> har flere amerikanske og europ\u00e6iske OEMs allerede annonceret prisstigninger p\u00e5 mellem 10-25 procent p\u00e5 VE-ordre som f\u00f8lge af de seneste \u00e5rs prisstigninger p\u00e5 materialer. Store vindm\u00f8lleproducenter som blandt andet Vestas og Siemens har kraftigt nedjusteret deres \u00f8konomiske forventninger. <\/p>\n\n\n\n En stor del af forklaringen p\u00e5 de seneste \u00e5rs prishop skal findes i voksende global konkurrence, men i h\u00f8j grad ogs\u00e5 global nedlukning og logistikudfordringer foranlediget af Covid19. <\/p>\n\n\n\n Det kan dog ogs\u00e5 ses som en klar forsmag p\u00e5 de effekter og konsekvenser, som en \u00f8get eftersp\u00f8rgsel p\u00e5 materialer og mineraler til udbygningen af VE vil bringe med sig. Forventningen er s\u00e5ledes ogs\u00e5, at prisstigningerne de kommende \u00e5r vil forts\u00e6tte i takt med at udbygningen af VE accelerer og eftersp\u00f8rgslen p\u00e5 materialer stiger. Blandt andet skriver IEA direkte, at den store v\u00e6kst i VE-projekter kombineret med den lange leveringstid (genneml\u00f8bstid) p\u00e5 nye mineprojekter skaber risiko for mismatch mellem udbud og eftersp\u00f8rgsel, som kan lede til prisstigninger og forsyningsknaphed. <\/p>\n\n\n\n Kritiske materialer p\u00e5 EUs dagsorden<\/strong> <\/p>\n\n\n\n Kommissionen er de seneste \u00e5r i stigende grad blevet opm\u00e6rksom p\u00e5 at minimere unionens afh\u00e6ngighed af ressourcer og s\u00e6rligt sj\u00e6ldne jordartsmetaller fra ikke-EU lande, og der arbejdes i unionen direkte for at skabe grundlag for en st\u00f8rre grad af selvforsyning af s\u00e6rlige ressourcer. <\/p>\n\n\n\n EU har helt konkret lanceret Critical materials agenda<\/a> \u2013 som blandt andet indeholder en liste (critical materials list \u2013 CRM) over de mest kritiske r\u00e5stoffer og r\u00e5materialer i forhold til regionens forsyningssikkerhed. F\u00f8rste liste kom tilbage i 2011, og den er siden blevet opdateret og udvidet i 2014, 2017 og 2020. <\/p>\n\n\n\n I 2020 publiserede Kommissionen som del af deres arbejde med kritiske r\u00e5materialer rapporten \u201cRaw materials demand for wind and solar PV technologies in the transition towards a decarbonised energy system\u201d, som afd\u00e6kker stigningen i eftersp\u00f8rgslen p\u00e5 r\u00e5materialer og r\u00e5stoffer i forhold til en udbygningen af den vedvarende energi svarende til forskellige reduktionscenarier for EU. <\/p>\n\n\n\n Rapporten advarer direkte om, at \u201cEU\u2019s transition to green energy technologies, according to the current decarbonisation scenarios, could be endangered by weaknesses in future supply security for several materials.\u201d <\/p>\n\n\n\n Der st\u00e5r ogs\u00e5 direkte, at s\u00e6rligt EUs store afh\u00e6ngighed af Kina er er risikofaktor, “som skal tages alvorligt, n\u00e5r man planl\u00e6gger udbygningen af den vedvarende energi i Europa og arbejder hen imod de langsigtede klimaneutrale m\u00e5l.\u201d <\/p>\n\n\n\n Kommissionen lancerede i 2020 ogs\u00e5 den s\u00e5kaldte European Raw Materials Alliance (ERMA) \u2013 som er en industriel alliance m\u00e5lrettet at sikre en b\u00e6redygtig forsyning af r\u00e5materialer i Europa. Alliancen samler interessenter p\u00e5 tv\u00e6rs af v\u00e6rdik\u00e6der og industrier og arbejder for at skabe forsyningssikkerhed i forhold til sj\u00e6ldne jordartsmetaller langs strategiske v\u00e6rdik\u00e6der og industrielle \u00f8kosystemer. <\/p>\n\n\n\n Opm\u00e6rksomheden p\u00e5 netop forsyningssikkerhed i forhold til sj\u00e6ldne r\u00e5stoffer er ogs\u00e5 direkte adresseret i RepowerEU-udspillet \u2013 hvor der direkte l\u00e6gges op til, at EU vil igangs\u00e6tte en indsats for at \u201cdiversificere sine forsyningskilder\u201d gennem strategiske partnerskaber, herunder via igangv\u00e6rende frihandelsaftaler og ved at fors\u00f8ge at samle erhvervslivet for at st\u00e5 bedre i den globale konkurrence om sj\u00e6ldne r\u00e5stoffer – et konkret eksempel p\u00e5 dette er EU’s \u201dSolar Industry Alliance\u201d. <\/p>\n\n\n\n Derudover er Kommissionen i gang med at udarbejde den s\u00e5kaldte Critical Raw Materials Act, som adresserer kritiske r\u00e5stoffer og opprioriterer cirkul\u00e6re processer og v\u00e6rdik\u00e6der i opbygningen af \u200b\u200bVE og VE-infrastrukturen, som kan facilitere, at materialer genvindes og genbruges flere gange. <\/p>\n\n\n\n Globalt fokus<\/strong> <\/p>\n\n\n\n EU er ikke alene i sit fokus. I mange andre lande er man ogs\u00e5 i den grad er i gang med at ruste sig til den stigende ressourceusikkerhed og materialeeftersp\u00f8rgsel i forhold til VE-udbygningen. Blandt andet foreslog<\/a> den amerikanske pr\u00e6sident Joe Biden i partnerskab med det amerikanske energiministerium i august 2022 at \u00f8rem\u00e6rke USD 675 millioner til et program for forskning, udvikling, demonstration og kommercialisering af kritiske materialer. Programmet skal \u201cadressere s\u00e5rbarheder\u201d i USAs egen forsyningsk\u00e6de, n\u00e5r det kommer til adgang til kritiske materialer – s\u00e5rbarhed som er b\u00e5de \u201cen \u00f8konomisk ulempe og en hindring for overgangen til ren energi,\u201d hedder det i forslaget. <\/p>\n\n\n\n If\u00f8lge IEA er der brug for langt mere diverse forsyningsk\u00e6der, hvis omstillingen til klimaneutralitet skal lykkes, og IEA opfordrer direkte lande og regioner til at opskalere investeringer i opbygningen af egne forsyningsk\u00e6der. <\/p>\n\n\n\n Kigger man p\u00e5 minekapacite<\/a>t forhold til udvinding sj\u00e6ldne jordartsmetaller, s\u00e5 er der dog endnu ikke meget i gang uden for Kina. Globalt er der if\u00f8lge IRENA kun 11 store miner og 7 store forarbejdningsfaciliteter. Ud af de syv faciliteter er de 6 i Kina og en i Malaysia. Nye miner og forarbejdningsfaciliteter er i dag under udvikling i Australien, Canada, Norge, Sydafrika, USA og flere afrikanske lande, men flere af dem sp\u00e5s dog en noget usikker fremtid qua milj\u00f8sp\u00f8rgsm\u00e5l og protester. Kigger man p\u00e5 sj\u00e6ldne jordartsmetaller,<\/a> s\u00e5 er Kina ogs\u00e5 storproducent af flere, men ogs\u00e5 Rusland, Sydkorea, Japan, USA og Europa producere enkelte af dem. <\/p>\n\n\n\n Etablering af europ\u00e6isk industri<\/strong> <\/p>\n\n\n\n EU-Kommissionen har for at d\u00e6mme op for de risici, der ligger i forsyningsk\u00e6derne til VE, sat fokus p\u00e5 opbygning af en st\u00e6rkere industri for sj\u00e6ldne jordartsmetaller inden for EUs gr\u00e6nser. M\u00e5let er at bane vejen for at egenproduktionen af sj\u00e6ldne jordartsmetaller til udbygning af VE og batterier til elektriske biler styrkes markant. Som del af dette har de lanceret den s\u00e5kaldte European Raw Materials Alliance (ERMA) som har f\u00e5et til opgave at fors\u00f8ge at samle industrielle parter inden for omr\u00e5det og styrke v\u00e6rdik\u00e6der inden for regionens gr\u00e6nser. Der er i f\u00f8rste omgang prim\u00e6rt fokus p\u00e5 v\u00e6rdik\u00e6der for sj\u00e6ldne jordartsmetaller og magneter, og p\u00e5 den l\u00e6ngere bane skal fokus udvides til at omfatte andre kritiske r\u00e5stoffer og u\u00e6dle metaller. <\/p>\n\n\n\n European Raw Materials Alliance (ERMA) har identificeret 14 projekter, som potentielt vuderes at kunne danne grundlaget for en europ\u00e6isk industri for sj\u00e6ldne jordartsmetaller, der er i stand til at levere 20 procent af EU’s eftersp\u00f8rgsel inden 2030 \u2013 dog en eftersp\u00f8rgsel, der er baseret p\u00e5 ambitioner for vedvarende energi f\u00f8r RepowerEU udmeldingen. <\/p>\n\n\n\n Et af de omr\u00e5der, hvor man har v\u00e6ret i gang de seneste \u00e5r er p\u00e5 batteriomr\u00e5det blandt andet f\u00f8rt an af den svenske startup Northvolt, som direkte har et form\u00e5l om at opbygge en europ\u00e6isk batteriproduktion til elbiler. If\u00f8lge Kommissionen har den europ\u00e6iske batterialliance rejst en stor portion offentlige og private investeringer, som burde muligg\u00f8re, at op til 80 procent af Europas litiumeftersp\u00f8rgsel kan d\u00e6kkes af europ\u00e6iske kilder i 2025. <\/p>\n\n\n\n Nye v\u00e6rdik\u00e6der og forsyningsk\u00e6der<\/strong> <\/p>\n\n\n\n Dertil har EU fokus p\u00e5 at etablere mere sikre og diverse forsyningsk\u00e6der, s\u00e5 man ikke kun sourcer materialer fra et enkelt land, men derimod har flere lande at importere fra. <\/p>\n\n\n\n Som del af dette lancerede EU gennem Horizon-programmet i august projektet REEsilience, som er en tv\u00e6rnationa\u00e6t partnerskab, som fokuserer p\u00e5 at opbygge nye forsyningsk\u00e6der for sj\u00e6ldne jordartsmetaller, som er afg\u00f8rende for b\u00e5de vindm\u00f8ller, sensorer og is\u00e6r elektriske k\u00f8ret\u00f8jer. <\/p>\n\n\n\n Tidligere i \u00e5r indgik EU en aftale med USA om et samarbejde om etablering et s\u00e5kaldt \u201cearly warning\u201d system i forhold til forsyningssikkerhed af sj\u00e6ldne jordartsmetaller i forhold til semiconductors (halvledere) som er essentielle i produktionen af elektriske biler. <\/p>\n\n\n\n Genanvendelse er et must<\/strong> <\/p>\n\n\n\n Et andet fokusomr\u00e5de er at udvikle og styrke genanvendelsen af materialer, som kan genbruges i nye VE-produkter. <\/p>\n\n\n\n I rapporten \u201cMetals for clean energy<\/a>\u201d p\u00e5peges direkte, at genanvendelse efter 2040 kan blive \u201cEuropas vigtigste forsyningskilde\u201d i forhold til metaller. Rapporten p\u00e5peger dog samtidig, at indfrielsen af det potentiale vil kr\u00e6ve en stor indsats for at opbygge en st\u00e6rkere og ny genbrugskapacitet. Tal fra<\/a> EU viser, at i 2019 blev 51 pct. af b\u00e6rbare batterier solgt i EU indsamlet til genanvendelse, men EU er p\u00e5 vej med deres s\u00e5kaldte \u201dbattery regulation\u201d, som inkluderer v\u00e6sentlige stramninger i forhold til at sikre en h\u00f8jere grad af genanvendelse af batterier fra f.eks. lagring og elbiler.\u202f <\/p>\n\n\n\n St\u00e6rkere genanvendelse er ogs\u00e5 et fokusomr\u00e5de i EU, blandt andet i EUs solcellestrategi, hvor der st\u00e5r f\u00f8lgende: \u201dFra 2025 vil m\u00e6ngden af solcellepaneler, der er udtjent, stige betydeligt. Dette vil kr\u00e6ve sikring af reparationsmuligheder og genanvendelighed gennem design af nyt udstyr og\u202fopbygning af et \u00f8kosystem for effektiv genanvendelse af brugte materialer. Foranstaltningerne til milj\u00f8venligt design af solcellesystemer vil omfatte oplysningskrav om disse aspekter for\u202fat fremme bedre\u202fproduktdesign, der f\u00f8rer til h\u00f8jere energim\u00e6ssig ydeevne\u202fp\u00e5 lang sigt og letter genanvendelse og reparation.\u201d <\/p>\n\n\n\n Det er ogs\u00e5 et omr\u00e5de, som flere VE-akt\u00f8rer har rettet opm\u00e6rksomheden p\u00e5. Vi har de seneste \u00e5r s\u00e5ledes set flere og flere projekter og udmeldinger, der vidner om mere cirkul\u00e6r t\u00e6nkning i industrien \u2013 og hvor fokus ligger p\u00e5 at udvikle og styrke genanvendelsesdelen af VE-produkter. <\/p>\n\n\n\n Et omr\u00e5de er eksempelvis vingerne af vindm\u00f8ller, som best\u00e5r af kompositmateriale, og som endnu ikke kan genanvendes. Det er i dag 85-95 procent af vindm\u00f8llerne som kan genanvendes, mens de resterende hovedsageligt kompositmaterialer i vingerne fortsat er en udfordring. Vestas har i dag en erkl\u00e6ret ambition om at levere \u201czero waste\u201d vindm\u00f8ller i 2040, det samme har Siemens Gamesa. Svenske Vattenfall har meldt ud, at de vil genanvende alle vindm\u00f8llevinger i 2030. Der er i dag flere innovationssamarbejder i gang for at finde l\u00f8sninger p\u00e5 dette, men ikke noget der er bragt til skala. En af de ting, der er under udvikling, er blandt andet et produktpas p\u00e5 vingerne, s\u00e5 genanvendelsesvirksomheder nemt kan se, hvad m\u00f8llevingen indeholder. <\/p>\n\n\n\n Desuden arbejder man inden for vind med bedre genanvendelse p\u00e5 magneter baseret p\u00e5 sj\u00e6ldne jordartsmetaller. Blandt andet har man i et projekt<\/a> kigget p\u00e5 genanvendelse af neodymmagneter indsamlet fra vindm\u00f8ller, hvor man er lykkes med at reproducere nye magnetyper ud af de gamle. <\/p>\n\n\n\n Det er er ogs\u00e5 omkring 85 procent af solceller, som i dag kan genanvendes, men det er langt fra alle steder, at s\u00e5 meget genanvendes og det sker ofte til mere lavv\u00e6rdi produkter og form\u00e5l. Der er i dag igangsat flere innovationssamarbejder og initiativer – og s\u00e5 fra virksomhedernes side \u2013 mod at forbedre b\u00e5de hvor stor en del der genanvendes og til hvilket form\u00e5l. Et eksempel er et tysk innovationssamarbejde om bedre genanvendelse af det silicium, som bruges i solceller. Fraunhofer Center for Silicon Photovoltaics CSP og Fraunhofer Institute for Solar Energy Systems ISE har s\u00e5ledes sammen med den st\u00f8rste tyske genbrugsvirksomhed for solcellemoduler, Reiling GmbH & Co. KG, udviklet en l\u00f8sning, hvor silicium i de kasserede moduler blev genbrugt i industriel skala og genbrugt til at producere nye solceller. <\/p>\n\n\n\n Forbedret materialeeffektivitet<\/strong> <\/p>\n\n\n\n Et andet afg\u00f8rende omr\u00e5de i forhold til at mindske ressources\u00e5rbarheden for udbygningen af VE, er at forbedre materialeintensiteten af b\u00e5de solceller og vindm\u00f8ller – alt den m\u00e6ngde materiale som bruges til at producere energi. <\/p>\n\n\n\n Irena peger direkte p\u00e5 at det er afg\u00f8rende for at sikre den gr\u00f8nne omstilling og understreger at der er brug for forskning og st\u00f8tte til at accelerere processen. <\/p>\n\n\n\n Det er ogs\u00e5 noget, som producenter af sol og vind har haft \u00f8konomiske incitamenter for at udvikle p\u00e5, og hvor der har v\u00e6ret stor fremgang de seneste \u00e5r. Kigger man specifikt p\u00e5 materialeintensiteten af \u200b\u200bsilicium i solcellepaneler er der de seneste sket drastiske fald. Se figur 3. Og der er tilsvarende forventninger<\/a> til, at producenterne fremadrettet kan forbedre materialeintensiteten. <\/p>\n\n\n\n Der arbejdes p\u00e5 solcelleomr\u00e5det meget med udvikling af ultratynde solceller – De s\u00e5kaldte organiske solceller. Det er blandt andet noget som SDU har gode resultater med. De er t\u00e6nkt som afl\u00f8ser for de silicium solceller, som er altdominerende p\u00e5 markedet i dag. Og de bruger langt f\u00e6rre materialer. De organiske solceller vejer s\u00e5ledes kun 500 gram per kvadratmeter – en del mindre end traditionelle siliciumsolcellers v\u00e6gt p\u00e5 12 kilo per kvadratmeter. De er dog ikke bragt i skala endnu. <\/p>\n\n\n\n Inden for vind er der flere projekter, som satser p\u00e5 udvikling alternative elektroniske magneter, der baserer sig p\u00e5 andre metaller. Vi har ogs\u00e5 set helt nye tiltag p\u00e5 VE-omr\u00e5det, hvor der arbejdes med helt nye typer af materialer. Blandt andet har Vestas investeret i udviklingen af vindm\u00f8ller lavet i tr\u00e6. <\/p>\n\n\n\n Forskning<\/a> peger desuden p\u00e5, at forbedringer i levetiden p\u00e5 vindm\u00f8ller og solceller er en vigtig medvirkende faktor i forhold til at reducere materialeeftersp\u00f8rgslen. <\/p>\n\n\n\n Figur 3. Solceller bruger langt f\u00e6rre materialer <\/p>\n\n\n\n Kilde: https:\/\/irena.org\/-\/media\/Files\/IRENA\/Agency\/Technical-Papers\/IRENA_Critical_Materials_2021.pdf <\/p>\n\n\n\n Tekstboks: Eksempler p\u00e5 cirkul\u00e6re, innovations- og forsyningssikringstiltag fra branchen<\/strong> <\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/rgo.dk\/wp-content\/uploads\/image-5-1024x613.png\")
<\/figure>\n\n\n\n
EU-Kommissionen har med sit udspil \u2019RePowerEU\u2019 meldt ud, at andelen af vedvarende energi i energiforbruget skal \u00f8ges til 45 procent i 2030. Det betyder helt konkret, at den samlede kapacitet af produktion af vedvarende energi skal bringes op p\u00e5 1236 GW i 2030. <\/p>\n\n\n\n
Den skala p\u00e5 VE-udbygningen, som RepowerEU freml\u00e6gger, foruds\u00e6tter en massiv opskalering b\u00e5de i forhold til produktion af b\u00e5de vindm\u00f8ller og solceller og i forhold til ops\u00e6tning, installation og udbygning af hele energiinfrastrukturen. <\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/rgo.dk\/wp-content\/uploads\/image-3.png\")
<\/figure>\n\n\n\n
De materialer, der anvendes i vindenergi er hovedsageligt st\u00e5l, beton, aluminium, kobber, st\u00f8bejern, glasfiber, epoxyharpiks, glas\/keramik, sj\u00e6ldne jordarter (Nd, Dy) og kritiske metaller (Ni, Cr Mn, Mo). <\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/rgo.dk\/wp-content\/uploads\/image-4.png\")
<\/figure>\n\n\n\n<\/figure>\n\n\n\n
<\/li><\/ul>\n\n\n\n
<\/li>
<\/li>
<\/li>
<\/li>