Rådet for Grøn Omstilling

Klimaafgift for landbruget er et vigtigt gennembrud, men Danmark skal meget længere

Lærke — Mon, 18 Nov 2024 10:35:36 +0000

Danmark tager et skridt i en grønnere retning og bliver det første land i verden til at indføre en klimaafgift for landbruget, og naturen får mere plads med 250.000 hektar ny skov. Både afgiftsmodel og kvælstofregulering af landbruget bør dog forbedres ved genbesøg.

Sådan lyder det fra Rådet for Grøn Omstilling efter, at regeringen har indgået en aftale med SF, Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance om bl.a. at indføre en klimaafgift for landbruget og søsætte en række naturtiltag. Den følger i kølvandet på Trepartsaftalen fra juni 2024. Klimaafgiften for landbruget indfases fra 2030, og der afsættes 43 mia. kr. til en grøn arealfond, der skal omlægge 15 pct. af landbrugsjorden og rejse mere skov til gavn for natur og vandmiljø. Heraf skal 140.000 hektar lavbundsjorder og randareal tages ud af drift. Rådet for Grøn Omstilling glæder sig over at der i forhandlingerne blev fundet ekstra penge til den grønne arealfond og til plantebaserede fødevarer.

”Vi må håbe, at omverdenen lader sig inspirere af, at Danmark som første land i verden sætter en pris på landbrugets udledninger og vil plante betydeligt mere skov. Klimaafgiften er et vigtigt første skridt, men den er ikke tilstrækkelig til at sikre den grundlæggende omstilling af landbruget, som klimaet, miljøet og naturen kalder på.” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen, seniorrådgiver for fødevarer og bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.

”Med afgiftsmodellen risikerer vi at fastholde en stor og intensiv animalsk produktion i stedet for en strukturel udvikling med fokus på flere plantebaserede fødevarer, færre produktionsdyr og mere økologi. Det ville være langt bedre for klimaet, naturen og vores nødstedte havmiljø,” konkluderer Niklas Sjøbeck Jørgensen.

Usikkerhed om vandmiljøindsatsen

Aftalen skal imødekomme Danmarks dårlige havmiljø og vores forpligtelse til at efterleve EU’s Vandrammedirektiv, der kræver god økologisk tilstand i fjorde og kystvande senest i 2027.

”Det er positivt at man har indset, at et godt vandmiljø kræver langt mindre landbrugsareal og at vandmiljøindsatsen har fået tilført en stor pose penge. Det lykkedes også flere oppositionspartier at presse på for retvisende kvælstoftal. Men både effekt og tempo i indsatsen er fortsat udfordrede,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen og fortsætter: ”Man overskrider EU’s deadline for, hvornår vi skal være i mål med kvælstofreduktioner og man satser på frivillige aftaler uden sikker kvælstofregulering”.

Motoren i kvælstofindsatsen er den målrettede kvælstofregulering, som allerede blev aftalt i Landbrugsaftalen fra 2021. Effekten af denne er endnu usikker. Er den for lav, kan det gøre udtagning både dyrere og langsommere. Derfor bør man fremadrettet sikre, at man får udnyttet hele potentialet i målrettet regulering samt supplerer med yderligere tiltag.

”Der skal overordnet en langt mere håndfast regulering til for at sikre kvælstofreduktioner. Landbruget og andre lodsejere skal kunne forvente et markant reguleringstryk, hvis ikke man når i mål med jordudtagning,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen.

Stadig stort behov for strukturel omstilling i landbruget

Klimaafgiften introduceres for at reducere CO₂-udledning og drive udvikling i landbruget. Men på grund af indbyggede afgiftsrabatter, bliver den for lav til at skabe de reduktioner og den udvikling der er behov for, nemlig flere plantebaserede fødevarer og økologiske principper.

”Det at få en afgift er et stort skridt frem, men selve afgiftsmodellen indeholder desværre flere svagheder. Man satser hårdt på nye, usikre teknologiske fix, men de har en usikker klimaeffekt. Samtidig har man valgt at fastholde en intensiv og uholdbar stor produktion af dyr, der lægger beslag på store dele af Danmarks areal. I stedet kunne man have prioriteret plantebaseret produktion og økologi langt højere,” konkluderer Niklas Sjøbeck Jørgensen.

Han roser, at man i forhandlingerne er blevet enige om at løfte støtten til den plantebaserede fødevareproduktion med 420 mio. kroner. Det er vigtigt for udvikling af landbruget. Men samlet får animalsk produktion fortsat langt mere i statsstøtte.

I modellen følges den egentlige afgift af en rabat – et såkaldt bundfradrag – på 60 pct. til animalske producenter. Den høje rabat betyder, at det potentielt kun vil kræve få tiltag at slippe helt for afgiften.

”Der bliver kun et meget lille incitament til at producere planter frem for dyr, et begrænset incitament til ny teknologiudvikling og et stort incitament til investeringer i intensiv animalsk produktion,” vurderer Niklas Sjøbeck Jørgensen, der anbefaler at man fremadrettet arbejder for at sænke bundfradraget og flytte støtte fra animalsk til plantebaseret produktion.

Klimaeffekten af pyrolyse er stadig tvivlsom

En af de teknologier der satses stort på i aftalen, er pyrolyse og biokul. Ved pyrolyse omdannes gylle og halm til biokul, der efterfølgende spredes på landbrugets marker. Teknologien kan have et potentiale for vores langsigtede klimamål. Men undersøgelser af miljø- og klimaeffekten af pyrolyse og biokul er endnu ikke afsluttet, og derfor bør man vente på resultaterne, inden vi gør os afhængige af pyrolyse, mener Rådet for Grøn Omstilling. Det er dog positivt at man i forhandlingerne blev enige om at genbesøge pyrolysepuljen i 2027.

”Ifølge aftalen er opfyldelsen af landbrugets klimamål for 2030 stadig afhængig af, at pyrolyse lykkes. Vi ved endnu for lidt om, hvilke miljøfarlige stoffer der dannes i processen, og hvilke langsigtede konsekvenser biokul kan få for miljøet og den mad der dyrkes på markerne. Samtidig kan der gå årtier før teknologien overhovedet har en reel klimaeffekt. Det hænger ikke sammen,” siger Trine Langhede, rådgiver for fødevarer og bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling og fortsætter,

”Først i 2027 ved vi hvilken klimaeffekt biokul har, og der vil kun være tre år til at finde andre løsninger, hvis effekten er lavere end antaget. Derfor er jeg glad for, at der i den politiske aftale er kommet et genbesøg af pyrolysepuljen ind i 2027.”

”Selvom biokul på lang sigt kan lagre CO2 i jorden i mange århundreder, er der en risiko for, at vi bruger pyrolyse som en løsning for at nå kortsigtede klimamål uden at kende miljøpåvirkningen til fulde. Vi risikerer med andre ord at sælge skindet før bjørnen er skudt,” afslutter Trine Langhede.

The post Klimaafgift for landbruget er et vigtigt gennembrud, men Danmark skal meget længere appeared first on Rådet for Grøn Omstilling.

Bevar flere bygninger og gør byggeriet mere cirkulært

Julie Abrahams — Mon, 04 Nov 2024 06:00:32 +0000

I København, Aarhus og andre danske byer skyder det frem med nye betonbyggerier, og infrastrukturaftalen vil bruge 161 mia. kr. fra 2022-2035 på at anlægge nye motorveje og ny infrastruktur. Verden af i går og business as usual forlænges med beton og asfalt ind i fremtiden.

Har vi forstået alvoren i klimakrisen? Fra Vejle til Esbjerg og Stevns rammes man allerede af oversvømmelserne, og flere vilde vejrlig venter i fremtiden, hvis ikke vi ændrer kurs. Og det haster.

Danmarks andel af det globale CO₂-budget (200 gigaton CO₂) løber ud i 2029, hvis vi fokuserer på vores nationale emissioner, men kigger vi på danskernes globale forbrugsbaserede udledninger, er budgettet ædt op i 2026. Det sætter os under et hårdt pres for at gennemføre en markant kursændring i alle sektorer. Det gælder også bygge- og anlægsbranchen, der i dag står bag 31 pct. af Danmarks samlede ressourceforbrug, og 40 pct. af alt vores affald.

Heldigvis efterspørger store dele af bygge og anlægsbranchen mere og skrappere lovgivning til fordel for vores klima, miljø og ressourcer. Så måske er tiden moden til en grundlæggende forandring af den måde, vi forholder os til bygningsmassen i Danmark?

I maj indgik et bredt flertal i Folketinget en tillægsaftale, der vil sænke grænseværdien for nye byggerier til 7,1 kg CO₂e/m2/år i 2025 og til 5,8 kg i 2029. Det er et fremskridt, at byggeprocessen også regnes med ift. grænseværdien. Men man skyder stadig alt for højt over målet. På den måde vinder vi ikke i den grønne Champions League. Faktisk skal vi helt ned på 0,3 kg i 2030, som det fremgår af Reduction Roadmap 2.0, som over 630 virksomheder og organisationer bakker op bag.

Det er ikke nok blot at sænke grænseværdierne for nybyggeriet. Vi skal også tænke bredere og mere holistisk. Det indlejrede energi- og CO₂-forbrug i hele brugsfasen, renoveringer og nedrivning og transport efter endt levetid bør tælles med. Vi bør bryde med CO₂-silotænkningen. PFAS og anden farlig kemi bør væk fra byggeriet, så det bliver nemmere at genbruge- og genanvende materialer. Skal vi skabe et absolut bæredygtigt byggeri i fremtiden, skal det holde sig indenfor alle planetære grænser og ikke bare 1,5 graders målet i FN-aftale

Der er absolutte grænser for, hvor meget mere Danmark kan bygge i fremtiden. Den store udfordring i de kommende år er at få transformeret den eksisterende bygningsmasse, at få recirkuleret byggematerialer mange gange og at få nedbragt energi- og ressourceforbruget i alle dele af værdikæden.

I Rådet for Grøn Omstilling har vi lavet et grundigt eftersyn af de mange forskellige love og regler, der i dag regulerer byggeriet. Vores rapport – Cirkulært byggeri: Fra tanke til politisk handling – der er lavet med støtte fra Realdania, viser en klar fællesnævner: I byggeloven, bygningsreglementet, skattelovgivning, miljøvurderingsloven, anlægslove, planloven og bygningsfredningsloven er det mere undtagelsen end reglen, at der stilles krav til cirkularitet og et lavere ressourceforbrug.

Ved offentlige bygge- og anlægsprojekter bliver bygherren hverken mødt af mål eller krav om at reducere klima- eller ressourceaftrykket. I de fleste anlægslove gentager historien sig. Og i udbudsloven er der ingen krav om at fremme nye anlæg med de lavest mulige klima- og ressourcepåvirkninger. Finansministeriet presser på for, at totalomkostningerne skal være så lave som muligt, og økonomi trumfer miljø.

I Danmark er de grønne afgifter som andel af bruttonationalproduktet faldet til 2 pct., hvor de for to årtier siden var oppe på 5 pct. af BNP. Vi fortæller stadig hinanden fine eventyr om den grønne frontløbernation, hvor forureneren betaler, men vi sætter reelt ikke ordentlig pris på natur, klima og miljø.

Skatte- og afgiftssystemet er slet ikke udformet med henblik på at understøtte cirkulært design, et lavere ressourceforbrug, mindre nybyggeri, mere renovering, transformation og færre kvadratmeter. Den høje pris, som klimaet og jorden betaler for den massive produktion og forbrug af byggematerialer, er på ingen måde afspejlet i råstofafgiften, der i dag ligger helt nede på 5,56 kr. pr. m3, og som siden 1990’erne kun er steget med 0,56 kr. Råstofafgiften er ikke fulgt med prisudviklingen. Det samme gælder deponiafgiften, der kun er 475 kr. pr. ton, hvorfor der i Danmark stadig deponeres alt for mange bygningsmaterialer, der godt kunne genanvendes eller genbruges. Og der er et nedrivningsfradrag for afskrivningsberettigede erhvervsbygninger, som fører til endnu flere nedrivninger, hvor man i stedet burde transformere bygningsmassen.

I skattelovgivningen er der indlagt stærke incitamenter til at bygge nyt og stort. Med de nye ejendomsvurderinger, sættes grundskylden ud fra den absolut bedste udnyttelse af ens grund – uanset om man pr. kvadratmeter har udnyttet det fulde potentiale eller ej. Bygger man nyt, bliver man fritaget for at betale ejendomsværdiskat for en periode, mens man under renovering skal betale fuld pris – stort set upåvirket af, hvor stor eller lille renoveringen er.

RGO´s kortlægning viser, at dansk lovgivning er fyldt med snubletråde, som skal klippes over. De offentlige myndigheder mangler et klart mandat til at prioritere cirkulære løsninger. I planloven er der ingen krav om, at kommuner skal indtænke cirkularitet eller ressourceforbrug i deres kommuneplaner. Men det burde de gøre.

Frem over bør der stilles et obligatorisk krav om, at alle nye byggerier og anlæg påvirker natur, biodiversitet og klima positivt, og at danske byggerier i højere grad anvender recirkulerede materialer. Cirkulære krav bør tænkes ind i hvert et hjørne af lovgivningen, så reduktion i klima- og ressourceforbrug gennemsiver hver en lille sprække i lovgivningsfundamentet.

I RGO anbefaler vi, at politikerne i den forestående revision af bygningsreglementet målrettet stiller cirkulære krav om forbedret levetid, tilpasningsevne, design til adskillelse og nedrivning og sætter klare mål om recirkulering af byggematerialer. Ved alle nye byggetilladelser bør bygherren forpligtes til at lave en cirkulær handlingsplan, og når folk ønsker at rive eksisterende parcelhuse, villaer og erhvervsbygninger ned, bør der stilles ’bevar eller forklar’-krav. Ofte er det bedre at bevare og renovere mange af de gamle bygninger, der fortjener at få flere liv frem for at blive jævnet med jorden.

Danskernes materialeforbrug er steget med hele 7 pct. i det sidste årti, og hver dansker forbruger hvert år 25,3 ton materialer, viser Danmarks Statistiks seneste Tiårsoversigt. Det er markant over de 14,4 ton, som en gennemsnitlig EU-borger bruger. Sammen med Luxembourg har vi det højeste forbrugsaftryk af EU-landene. Byggeri og anlæg er – sammen med stor import af olie og træbiomasse til afbrænding – med til at presse tallene i vejret. Ved en målrettet satsning på cirkulært byggeri i alle love og reglementer, kan vi sænke materialeforbruget markant.

Vi bør her lære af de bedste. EU´s cirkulære frontløber er Nederlandene, der har et mål om at halvere forbruget af alle materialer og ressourcer inden 2030. De recirkulerer 24,5 pct. af de jomfruelige materialer, der går ind i økonomien, hvor tallet i Danmark kun er 4 pct. – iflg. Circularity Gap Report. I Nederlandene arbejder de målbevidst på at skabe en cirkulær økonomi, for de har forstået, at høj energi- og ressourcebevidsthed er nøglen til fremtidens konkurrencekraft.

Nederlandene bygger dobbelt så mange kvadratmeter boliger som i Danmark om året, men byggesektorens ressourceforbrug – målt pr. indbygger – er kun en fjerdedel af, hvad det er i Danmark. De har sat et mål om 100 pct. genanvendelse i bygge og anlægssektoren i 2030, og de vil mere end halvere CO₂-aftrykket af beton. Tænk hvis vores nye social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen, satte et mål om, at vi i Danmark skal være lige så dygtige som Nederlandene til at lave cirkulært byggeri?

Denne kronik er skrevet af Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling og er blevet bragt i Berlingske den 4. november 2024

The post Bevar flere bygninger og gør byggeriet mere cirkulært appeared first on Rådet for Grøn Omstilling.

Solceller kan frigøre os fra oliesheiker og gasdiktatorer. Så stop med at være så negativ

Bjarke Møller — Tue, 22 Oct 2024 07:55:28 +0000

Jeg er født og opvokset i et parcelhus i Østjylland nær en stærkt trafikeret landevej, hvor vi kunne lugte stanken af døde dyr og slagteriaffald, når vinden kom fra vest. Vi troede, at det var fremskridtet, og brokkede os ikke så meget. Det burde vi måske. Men nogen, der virkelig brokker sig, er Jyllands-Posten, der i de seneste uger har kørt en massiv kampagne imod solceller i Danmark. ”Vild plan vil plastre Jylland til med solceller”, ”Jernmarker gør Jylland mørkere” og ”enorme arealer skal dækkes af solceller”, er nogle af de bombastiske overskrifter. Selv statsminister Mette Frederiksen er citeret for, at det ikke ser ”særligt fedt ud” at bo på en ejendom, der er omgivet af solceller.

Måske ikke. I de seneste år har væksten i solceller været stor, og det er nemt at zoome ind på dem, når de står i lange rækker på en bar mark. Men er der ikke så meget andet i landskabet, der er en større udfordring arealmæssigt, æstetisk og i forhold til naturen? Hvornår zoomer JP ind på de brede asfaltmotorveje, der skærer Jylland op på langs og snart også gennem Egholms smukke naturområde vest for Aalborg? Det næste kan blive Kattegatforbindelsen over Samsø og det naturskønne Røsnæs. Hvornår går JP i flæsket på de store gylletanke, kornsiloer og svinefabrikkerne – eller de mange biogasanlæg, der får over 3 mia. kr. i året i statsstøtte? Eller de store industriparker, parkeringspladserne, de mange biler i byerne og de (sorte) asfalterede lande- og motorveje?

“I de seneste år har væksten i solceller været stor, og det er nemt at zoome ind på dem, når de står i lange rækker på en bar mark. Men er der ikke så meget andet i landskabet, der er en større udfordring arealmæssigt, æstetisk og i forhold til naturen? Hvornår zoomer JP ind på de brede asfaltmotorveje, der skærer Jylland op på langs og snart også gennem Egholms smukke naturområde vest for Aalborg?”

Ud fra den æstetiske vinkel, som JP forfølger i solcelleserien, er det vel det næste? Men tør I?
Hvad med i stedet at se solcellerne som en del af et grønt fremskridt, som kan gøre Danmark selvforsynende med billigere grøn energi, frigøre os fra autoritære oliemagter og styrke vores konkurrencekraft?

Solceller kan godt hjælpe naturen

Solcelleanlæg kan, hvis de opstilles rigtigt, beskytte drikkevandsområder, der er truet af pesticider. De forvandler solens stråler til ren energi og kan frigøre os fra fossile brændsler, der forurener luften, og som står bag 68 pct. af bruttoenergiforbruget i dansk økonomi. Solcellerne kan med vindmøller, batterier, varmepumper og geotermi bane vej for et 100 pct. vedvarende energisystem. Fremsynede jyder har forstået, at det er en bedre forretning end fossilerne.

Tag f.eks. til Hvide Sande fjernvarme, der midt under en energikrise kunne skære halvdelen af varmeregningen, fordi man i tide havde investeret i store Vestas-vindmøller, solceller, varmepumper og elkedler, som er billigere i længden end at fyre med fossile brændsler eller træbiomasse. Det var økonomisk og energimæssig snusfornuft. Og Hvide Sande gav sit solide bidrag til at nedbringe Danmarks udledning af drivhusgasser. Tænk hvis alle fjernvarmeværker og kommuner fulgte i deres fodspor?

En alternativ grøn energiplan

En samlet klima- og energiplan af Rådet for Grøn Omstilling viser, at det er realistisk og muligt at gøre Danmark til en 100 pct. fossilfri økonomi i 2040. Det vil dog kræve, at mængden af sol- og vindenergi øges med 4,3 gange i 2030 og med ni gange i 2040. I forhold til regeringens klimafremskrivning kan vi spare 207 mio. tons CO2e på vejen derhen, og det kan sikre forbrugerne og virksomhederne 35-45 pct. lavere elpriser i 2040, viser beregninger foretaget af Ea Energianalyse.
Det vil styrke Danmarks konkurrenceevne, for prisen på energien er vigtig for, om man får succes eller på fiasko på verdensmarkedet. I de senere år er opstillingen af nye vindmøller desværre gået i stå til lands og til havs, og der er for mange bureaukratiske snubletråde i Danmark. Så det er træls også at se en erhvervsavis plastre sine sider til med æstetisk vrede imod solcelleanlæg og energiparker.

Vi bør hellere kræve flere grønne energiparker både vest og øst for Storebælt, så hele landets energiforbrug kan gøres fossilfrit. Og der kan skabes nye arbejdspladser ved at fremstille den næste generation af grønne e-fuels til vores internationale sø- og luftfart. Det er skidt for Danmark, hvis vi lader os rive ned af et æstetisk bagstræberi, uanset om det er i Viby eller på Rådhuspladsen. Det er et alvorligt problem, at dansk økonomi brænder 120 mio. tønder olie af om året, og at danskerne køber nye gasfyr og fossilbiler, når der er gode grønne og elektriske alternativer. Der er mange arbejdspladser i den grønne omstilling – alene i vindindustrien er der 33.000 job, og de fleste ligger i Jylland.

Til sammenligning er der kun cirka 7100 heltidslandmænd tilbage. De får over 11,8 mia. kr. i statsstøtte om året, mens solcellerne kan klare sig på markedsvilkår. Landmændene sidder på godt 60 pct. af landets 4,3 mio. hektar, og de har satset benhårdt på industrialisering og stordrift, så landdistrikterne er blevet mere og mere affolket. Samtidig har erhvervet et stort medansvar i forhold til klimaet, forurening af drikkevandet, biodiversitetskrisen og den omfattende havdød. Og de vil ikke selv betale for forureningen, men vil hellere tørre den af på skatteyderne.
Danmark befinder sig i en klimakrise og en biodiversitetskrise og er en bundskraber i EU med kun 1,6 pct. beskyttet natur. Så jeg forstår godt bekymringen for, hvordan naturen skal se ud i fremtiden. Men hvad med at tage en seriøs snak om den store animalske fødevareproduktion og de nye infrastrukturprojekter frem for at udskamme solcellerne og vindmøllerne som syndebukke?

Solcellerne vil fylde under en femtedel af landets veje

Selv hvis vi øger mængden af solenergi med 11 gange frem mod 2040, vil solcellerne ikke dække mere end 1 pct. af Danmark. Mange flere kan sættes på tage, over parkeringspladser og motorveje, men det billigste er opstilling på bar mark. Det må være muligt at frigøre 1 pct., for det handler dybest set om Danmarks fremtidige energiselvstændighed og konkurrencekraft. Og ja, der bør også rejses langt flere skove, som kan give os større naturoplevelser, et rigere plante- og dyreliv og en ekstra klimagevinst. I stedet for at brokke sig over solcellerne kan man glæde sig over, at de kan tjene ekstra penge og gavne naturen på nedkørte marker, der før har været sprøjtet med pesticider og gødet med kvælstof, så naturens blomster, markens fugle og de mange insekter forsvandt. Developerne kan nok godt overtales til at dele en smule af overskuddet med lokalsamfundet, og lovgiverne kan give lokale energifælleskaber bedre muligheder for at blomstre.

“I stedet for at brokke sig over solcellerne kan man glæde sig over, at de kan tjene ekstra penge og gavne naturen på nedkørte marker, der før har været sprøjtet med pesticider og gødet med kvælstof, så naturens blomster, markens fugle og de mange insekter forsvandt.”

Hvorfor skal vi spilde så meget tid på at brokke os over det grønne fremskridt, der rummer mange gevinster, og forsinke det igen og igen, mens kineserne kører os midt over i den nye energirevolution, hvor priserne på grøn strøm på sol og vind for allerede er billigere end fossil energi? Kom ind i kampen Jyllands-Posten. I dag fylder industrien og industrizonerne lidt under 1 pct. af arealet. Produktionen af biobrændstoffer, som er uøkonomisk og dumt ift. klimaet, lægger beslag på et landareal svarende til 3 pct. af Danmark. Og vejene fylder 5,4 pct. af arealet eller 232.000 hektar.

De fleste af os danskere vil gerne give plads til vejene i landskabet og nyde friheden til køre i bil. Men den frihed har en pris. Enten finder vi lidt mere plads til solceller og vindmøller i Danmark, så vi kan elektrificere varmeforsyningen og industrien, og køre på ren grøn strøm som vi selv producerer. Eller også skal vi hvert år fortsat importere forurenende fossile brændsler fra Rusland og Mellemøsten, hvilket vil påføre os meget store geopolitiske, sikkerhedspolitiske og klimamæssige ekstraregninger.
Selvfølgelig er der dilemmaer i forhold til arealfordelingen, men det er på høje tid, at vi tager en seriøs snak om, hvad er det for et fremskridt, vi ønsker i dette land.

Dette er en kronik skrevet af RGO´s direktør, Bjarke Møller, og den blev bragt i Jyllands-Posten d. 22. oktober 2024.

The post Solceller kan frigøre os fra oliesheiker og gasdiktatorer. Så stop med at være så negativ appeared first on Rådet for Grøn Omstilling.

Der sælges flere fossile brændsler end nogensinde: “Vi er alle fucked”

Bjarke Møller — Fri, 18 Oct 2024 08:26:50 +0000

Verdens samfund er stadig dybt afhængige af fossil energi. Hele 80 pct. af vores samlede energiforbrug kommer stadig fra olie, gas og kul, kan man læse i World Energy Outlook 2024, som Det Internationale Energiagentur (IEA) netop har offentliggjort. Faktisk blev der sidste år solgt mere fossile brændsler end nogensinde før i verdenshistorien. Det er et dramatisk vidnesbyrd om den manglende erkendelse af klimakrisens alvor.

Den fossile business as usual dominerer stadig. Og vi er alle fucked, hvis ikke vi snart frigør os fra den fossile afhængighed. Faktisk var det globale CO2-budget kun 200 Gigaton ved årets indgang, og Danmarks andel løber ud i de næste få år. Det haster med at udvikle en systematisk plan for hurtigt at eliminere og trænge alle fossile brændsler ud af vores samlede energiforbrug.

Har IEA så svaret? Nej, desværre nej. Lad det dog være sagt med det samme. Jeg hører til dem, der begejstres, hver gang IEA´s Executive Director, Fatih Birol, taler om, at den fossile æra snart peaker. Birol skriver i sit forord til rapporten, at ”ren elektricitet er fremtiden”. Men alligevel regner IEA stadig i deres net-zero scenarie stadig med, at der er 15 pct. fossile brændsler i verdens samlede energiforbrug i 2050. Det er selvfølgelig bedre end regeringernes aktuelle politiske kurs, der sigter mod, at cirka halvdelen af vores energi kommer fra olie, gas og kul i 2050. Og regeringernes løfter kan kun nedbringe andelen til 25 pct. Det er stadig alt, alt for meget.

Det kan lade sig gøre

I Rådet for Grøn Omstilling har vi fremlagt en plan for, hvordan Danmark helt kan frigøre sig fra alle fossile brændsler i 2040, og vi vil arbejde for, at EU kan nå det i perioden 2040-45. Den gode nyhed er, at det faktisk kan lade sig gøre.

Dykker man ned i den nye IEA-rapport kan man finde en masse interessante tal, der dokumenterer, at verden befinder sig midt i en grøn energirevolution med sol, vind og batterier. Den globale produktionskapacitet for solceller er øget 40 gange i de sidste 13 år. For vindenergien er det seks gange. Sidste år blev der opstillet 550 GW sol- og vindenergi – og alene indenfor de sidste fem år har der været mere end en 4-dobling i opstillingen af nye solcelleanlæg. Alene i det sidste år er den globale fabrikation af solceller øget med hele 76 pct. og der blev fremstillet 22 pct. flere vindturbiner. Efterspørgslen er enorm, og ikke mindst Kina sprænger alle forventninger. I EU-landene går det derimod stadig alt for langsomt, bl.a. fordi der er alt for mange bureaukratiske og økonomiske snubletråde.

Elpriserne i EU-landene er stadig 2-3 gange højere end i USA og Kina, og det skader europæiske virksomheders konkurrenceevne. EU-landene importerer hvert år fossile brændsler for over 400 mia. euro, der er penge, der meget bedre kunne bruges til at investere i en samlet omstilling af vores energisystem, så vi i fremtiden bliver 100 pct. selvforsynende med ren energi. En kerneopgave for Dan Jørgensen som EU´s nye energikommissær er at sætte ekstra turbo på arbejdet med at trænge de fossile brændsler ud af det europæiske energisystem. Vi bør mangedoble mængden af sol- og vindenergi, investere meget mere i batterilagring og andre former for energilagring. Og vi skal øge investeringerne i elnettet og de vigtige interconnectorer, der gør det nemmere og billigere at sende grøn strøm over grænserne i det indre energimarked.

Det bliver billigere, end IEA tror

Sol- og vindenergi er allerede billigere end fossile brændsler på livslange omkostninger, og selv hybride løsninger – hvor landvind eller solcelleanlæg kobles sammen med batterier – er nu ved at være konkurrencedygtige. Og den anden gode nyhed er, at IEA konsekvent – og desværre stadig i deres nye World Energy Outlook – undervurderer de kommende prisfald for sol- og vindenergi. Det betyder, at den grønne omstilling i realiteten bliver noget billigere, end de forestiller sig.

Det er nu, at Danmarks og andre EU-landes regeringer bør sætte hårdt ind på at sikre en mangedobling i den vedvarende energi – og de fossile brændsler skal fases hurtigere ud via en målrettet elektrificering af alle sektorer, så man også øger efterspørgslen efter grøn strøm. Det vil også skabe en endnu bedre business case for VE-developere. I forhold til klimaet, økonomien og konkurrenceevnen burde det være en no-brainer.

Dette debatindlæg er skrevet af Bjarke Møller og er blevet bragt i Ingeniøren den 18. oktober 2024.

The post Der sælges flere fossile brændsler end nogensinde: “Vi er alle fucked” appeared first on Rådet for Grøn Omstilling.

RGO søger praktikanter til foråret 2025

Helene Chéret — Tue, 08 Oct 2024 16:42:54 +0000

Har du interesse i klima, energi, transport, miljø, cirkulær økonomi og bioressourcer? Er du i gang med en videregående uddannelse, og brænder du for den grønne omstilling, så har du nu mulighed for at blive praktikant i Rådet for Grøn Omstilling. Vi søger 3-4 dygtige praktikanter til foråret 2025, der gerne vil lære at arbejde i en grøn løsningstank og være med til at accelerere Danmarks grønne omstilling.

Du er studerende ved en natur- eller samfundsfaglig uddannelse på universitetet og ønsker at få et praktikophold med masser af mening, læring og gode kollegaer. Måske er det dig vi søger som praktikant i forårssemesteret 2025.

Praktikant i Rådet for Grøn Omstilling

Du vil som praktikant i RGO blive en del af en miljøorganisation og grøn løsningstank, der i mere end tre årtier har arbejdet for den grønne omstilling i Danmark og EU. Vi har en mission om at gøre Danmark til et klimapositivt samfund, der i 2040 kan leve indenfor de planetære grænser. Hos os kan du blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi alle arbejder passioneret for den grønne omstilling. Du kan styrke din viden og dit netværk. Selv om vi alle arbejder dedikeret på vores projekter, så lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø, venlighed og en afslappet og social stemning.

Dine opgaver som praktikant
Du bliver tilknyttet en af vores fire hovedklynger – cirkulær økonomi, bioressourcer/fødevarer, energi/klima og transport. Du kan være med til at indsamle og bearbejde data, lave analyser og bidrage til et af vores mange projekter om den grønne omstilling. Og du kan være med til at arrangere events, netværksmøder og future labs, hvor du selv kan få et stærkere netværk.

Hvilke kompetencer søger vi?
• Du er i gang med en videregående uddannelse inden for natur- og samfundsvidenskab. Om du er biolog, fysiker, økonom, statskundskaber, antropolog eller måske noget helt sjette er ikke så afgørende, men det er vigtigt, at du brænder for klimaet og den grønne omstilling.
• Du har stærke analytiske evner. Det er en fordel, hvis du er dygtig til at lave kvalitative og/eller kvantitative analyser.
• Du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt.
• Du kan arbejde selvstændigt og gerne vil bidrage til at finde de grønne løsninger.
• Du er samarbejdsorienteret og er typen, der gør holdet bedre.
Arbejdsopgaver
• Research og talindsamling
• Analyser
• Udvikling, planlægning og afvikling af events om den grønne omstilling
• Tværgående udviklingsopgaver i programmet/teamet

Praktikforløbet
Praktikforløbet er 37 timer om ugen. Perioden er ideelt fra starten af februar 2025 til juni 2025. Der er mulighed for efterfølgende ansættelse som student. Du refererer til den faglige leder i din hovedklynge. Vi giver en økonomisk erkendtlighed på 3000 kr/md., der kan supplere din SU.

Ansøgningsfrist fredag den 15. november 2024 klokken 12.

Hvis du kan se dig selv som praktikant hos os, hører vi meget gerne fra dig. Ansøgning og CV sendes til administrationschef Svend Tabor på svend@rgo.dk . Hvis du ønsker få mere information kan du kontakte Svend. Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold at søge praktikstillingerne.

The post RGO søger praktikanter til foråret 2025 appeared first on Rådet for Grøn Omstilling.

Pyrolysesats er at sælge skindet før bjørnen er skudt

Julie Abrahams — Mon, 07 Oct 2024 16:00:03 +0000

”Det er positivt at regeringen har lyttet til bekymringerne om biokuls miljøpåvirkning og usikkerheden om klimaeffekten af pyrolyse. Men kæden hopper af for mig, når regeringen lægger op til at begynde udbringning af biokul før man har svarene på de undersøgelser der er sat i gang,” siger Trine Langhede, Rådgiver for fødevarer og bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.

”Vi ved ikke, hvad der kan være af miljøfarlige stoffer i biokul, vi ved ikke hvad klimaeffekten er, eller hvad biokul vil have af langsigtede konsekvenser for vores miljø og den mad der dyrkes på markerne. Alligevel regner man med at vi skal udbringe biokul fra 2027. Det hænger ikke sammen,” siger Trine Langhede.

Klimapotentiale ved pyrolyse

Hvis udbygningen af pyrolysesektoren følger den historiske udvikling vi så fra biogassektoren, så er klimapotentialet fra pyrolyse kun 0,1 mio. ton CO2 i 2030. Altså en tredjedel af de drivhusgasreduktioner pyrolyse ifølge den grønne trepart skal levere for at nå landbrugets klimamål i 2030.

”Det bliver dyrt for samfundet og vores landmænd, hvis pyrolyse ikke lykkes. Først fra 2027 ved vi, hvad klimaeffekten er af pyrolyse. Hvis landbruget først skal ændre kurs i 2027, bliver det en dyr og besværlig omgang for vores landmænd, hvis de skal nå klimamålene for 2030. Vi snyder i virkeligheden landmændene ved at satse for tidligt på pyrolyse,” udtaler Trine Langhede, Rådgiver for fødevarer og bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.

Importeret træ skal ikke i pyrolyseanlæg

I strategien fremhæves et stort potentiale i importeret træ til pyrolyse. Danmark importerer i forvejen store mænger træ til vores energisystem, hvilket går ud over eksportlandets klimaregnskab, når de fælder skov for os. Strategien antager indirekte, at eksportlandene vil acceptere, at vi smører klimaregningen fra dansk pyrolyse over på dem, mens vi tager fordelene.

”Importeret træ hører på ingen måde hjemme i et pyrolyseanlæg. Det er naivt at regne med, at andre lande vil sælge store mængder træ til gevinst i Danmarks klimaregnskab, mens eksportlandene vil miste et kulstoflager i deres regnskab. Det giver ikke mening at gøre opfyldelsen af vores klimamål afhængig af, at andre lande vil sælge os deres træ,” siger Trine Langhede, Rådgiver for fødevarer og bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.

”I pyrolysestrategien har regeringen desuden regnet med, at dansk træ, der ville have været brændt er ’gratis’ i klimaregnskabet. Derfor ser regnestykket kunstigt godt ud. Men det er at snyde klimaet. Pyrolyse og biokul vil kun gavne klimaet, når der samlet sikres lavere udledninger af CO2 til atmosfæren. Det sikrer Klimaministeriets regnemetode ikke,” siger Trine Langhede.

Langsigtet potentiale

Rådet for Grøn Omstilling er ikke afvisende for, at pyrolyse på sigt kan være en fornuftig klimateknologi, når miljøhensyn og klimaeffekt er undersøgt grundigt. Men det er nødvendigt at være realistisk med, hvad der kan nås inden 2030.

”Selvom lagringen af CO2 i biokul kan blive i jorden i mange århundreder, er der en risiko for, at vi bruger pyrolyse som en løsning for at nå de kortsigtede klimamål, uden at overveje de langsigtede konsekvenser. Vi risikerer med andre ord at sælge skindet før bjørnen er skudt,” siger Trine Langhede, Rådgiver for fødevarer og bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.

Pyrolyse-strategien lægger op til, at der skal udbringes biokul fra 2027, men de markforsøg der er igangsat, som skal vurdere langsigtede miljømæssige- og agronomiske effekter ved udbringning af biokul er først færdige i 2033, og undersøgelser af miljøfarlige stoffer i biokul er færdige i 2025, mens metoden til at beregne klimaeffekten af pyrolyse først er færdig til 2027.

The post Pyrolysesats er at sælge skindet før bjørnen er skudt appeared first on Rådet for Grøn Omstilling.

Treparten overser ét vigtigt hensyn

Julie Abrahams — Mon, 07 Oct 2024 05:00:01 +0000

Den grønne trepartsaftale markerer en omfattende ændring af vores landskab, hvor mindst 390.000 hektar landbrugsjord tages ud af drift. Med ændring i den skala, er det afgørende, at alle hensyn tænkes med, hvilket aftalen også et stykke af vejen bærer præg af. Men treparten overser et vigtigt hensyn i arealanvendelsen i det åbne land, nemlig målet om at firdoble vedvarende energi (VE) på land frem mod 2030.

Solceller og vindmøller opføres ofte på landbrugsjord. Når så meget landbrugsjord skal tages ud af drift, er det afgørende, at vedvarende energi tænkes ind i implementeringen af den grønne trepart. Dette er ikke blot en national målsætning, men også et spørgsmål om optimal arealanvendelse. VE-udbygningen skal ikke blive en hæmsko for implementeringen af aftalen, ligesom implementeringen af aftalen heller ikke må hæmme VE-udbygningen.

Faktisk kan udbygningen af grøn strøm skabe bedre incitamenter for landmændene til at søge de frivillige ordninger i aftalen om grøn trepart. Hvis landmanden kan tjene på at leje udtagen lavbundsjord eller jord, hvor der skal vokse skov op, til opstillere af grøn energi, kan det hjælpe både klima, natur og landmandens pengepung.

Fremover kommer efterspørgslen efter grøn strøm til at vokse dramatisk. Og udbygningen af grøn energi i Danmark går den forkerte vej lige nu. Derfor skal vi fremme sameksistens mellem natur og vedvarende energi, så vi får dobbelt klimagevinst ved udtagning af landbrugsjord gennem grøn trepart. Udledninger fra landbrugsjorden bremses, samtidigt med at jorden bruges til at erstatte fossil energi med grøn energi.

Hvordan gør vi så det?

For det første er der store muligheder for at kombinere udtagningen af 250.000 hektar jord til ny skov med opstillingen af grøn strøm. Vindmøller har en levetid, der cirka svarer til, hvor lang tid det tager for et træ at vokse op. Derfor kan vindmøllerne snurre, mens små skud bliver til store egetræer. Der er endda mulighed for at lade vindmøllerne snurre over trætoppene i den nye skov – som de gør det i Sverige. Det kræver så ændringer i dele af den danske lovgivning, der i dag forhindrer opsætning af vindmøller i skove, selvfølgelig under den nødvendige hensyntagen til natur, flagermuse og friluftsliv.

For det andet bør vi udnytte det fulde potentiale for at kombinere solceller med udtagning af lavbundsjorde. Det sker allerede i dag, men de støtteordninger, herunder KlimaLavbundsordningen, som styrkes med grøn trepart, muliggør ikke etablering af grøn strøm på de udtagne arealer. Det bør vi lave om.

Derfor håber vi, at du, Jeppe Bruus, og partierne i Folketinget vil lytte ikke bare til os, men til regeringens egen Nationale Energikrisestab, der anbefaler at planlægge efter multifunktionel arealanvendelse for at få alle hensyn til at gå op. Det kan ikke lade sig gøre alle steder. Men de steder, det kan, skal Folketingets partier i forhandlingerne og implementeringen af grøn trepart sikre de nødvendige rammer, der fremmer synergien mellem mere natur og vedvarende energi, så vi sikrer et grønnere Danmark hele vejen rundt.

Dette debatindlæg er skrevet af Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling og Ulrich Bang, underdirektør for Klima, energi og miljø i Dansk Erhverv og er blevet bragt i Altinget Energi og Forsyning den 7. oktober 2024.

The post Treparten overser ét vigtigt hensyn appeared first on Rådet for Grøn Omstilling.

Alvorligt iltsvind kræver højere politisk ambition

Lærke — Fri, 04 Oct 2024 11:00:03 +0000

Ny rapport fra Aarhus Universitet konkluderer at september bød på det værste iltsvind i 22 år – det næststørste nogensinde målt. Et havareal på størrelse med Sjælland og Fyn tilsammen var ramt af iltsvind, hvilket er markant større end sidste år. Området med kraftigt iltsvind svarede til størrelsen på Lolland-Falster. Der blev observeret iltniveauer så lave at giftig svovlbrinte frigives fra havbunden. Døde fisk og bunddyr blev observeret flere steder.

“Det er tydeligt, at vores havmiljø er i dyb krise. Alvorligt iltsvind spreder sig år for år, og det understreger, hvor vigtigt det er at tage havmiljøet alvorligt. Uden markante kvælstofreduktioner fra landbruget får vi ikke sunde og robuste marine økosystemer,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Regeringen kan lempe kvælstofkrav

Samtidig har Finansministeriets seneste rapport om kvælstofindsatsen vakt bekymring ved at foreslå mulige lempelser i indsatsen mod kvælstofudledninger – stik imod forskeres anbefalinger og den situation, vi nu ser i havet. Rapporten har præsenteret tre scenarier, hvoraf to lemper kvælstofindsatsen for en række vandområder, bl.a. Vejle Fjord, Sydfynske Øhav, Lille- og Storebælt. Kvælstofindsatsen fjernes tilmed helt for Bornholm og Djursland Øst i det ene af de to scenarier. Det sidste scenarie er ifølge danske forskere det, der stemmer bedst overens med virkeligheden og er baseret på det fagligt mest korrekte grundlag.

“Det er helt afmarcheret, at man overvejer at gå imod forskernes klare anbefalinger og reducere indsatsen mod kvælstofforurening, når vi står over for så alvorlige miljøproblemer. Iltsvindet er et håndgribeligt tegn på, at man ikke kan tillade sig at gøre mindre – tværtimod må politikerne hæve ambitionen” fastslår Niklas Sjøbeck Jørgensen.

Det bør handle om havet

På baggrund af EUs Vandrammedirektiv skal vi have sænket kvælstofudledninger tilstrækkeligt i alle danske kystvandområder senest i 2027. Der skal derfor meldes en plan ind til Europa-Kommissionen for, hvordan vi i Danmark vil nå i mål. Når man slækker på kvælstofkravene ved at pille ved de ellers robuste modeller, der beregner kvælstofindsatsbehovet, bliver det nemmere at nå i mål i et regneark. Men havmiljøet får det ikke bedre af den grund.

”Når regeringen lægger op til skrivebordsøvelser for at få mindre ambitiøse målsætninger virker det til, at det i højere grad handler om at gøre så lidt som muligt, uden at EU kommer efter os. Det er ikke godt nok. Havmiljøindsatsen bør handle om et godt og sundt havmiljø – ikke om minimumsimplementering” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen.

Reguleringsniveau af kvælstof bør hæves i Treparten

De igangværende politiske forhandlinger om Trepartsaftalen, som blandt andet indebærer en stor økonomisk pakke til udtagning af landbrugsjord, skal ses i lyset af den aktuelle iltsvindsrapport. Rådet for Grøn Omstilling understreger, at økonomiske incitamenter til frivillige aftaler om udtagning af jord er vigtige, men at de ikke er nok. Der skal samtidig indføres regulering, der sikrer, at hvis ikke lodsejerne gør brug af de frivillige ordninger, så rammes de af målrettet og generel regulering op til et niveau, der sikrer de nødvendige kvælstofreduktioner.

“Der er brug for at det langt tydeligere fremgår af Treparten, at hvis udtagningen ikke når i mål i 2027, så kommer der regulering – både målrettet og generel – helt op til et niveau, som sikrer havmiljøet. Det vil sætte skub i de store frivillige aftaler, der allerede er på bordet.” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen.

The post Alvorligt iltsvind kræver højere politisk ambition appeared first on Rådet for Grøn Omstilling.

Grønt råd fremlægger en ny plan for at gøre Danmark fossilfrit

Helene Chéret — Mon, 30 Sep 2024 05:23:31 +0000

Vores nære fremtid kan blive helt fri for fossile brændsler. Vi kan skabe et samfund med renere luft, grønnere byer, mindre støj, mindre forurening – et samfund, hvor vi lever indenfor planetære grænser. Og vi kan få det til at ske allerede i 2040.

Rådet for Grøn Omstilling har i en ny rapport opstillet et transformationsscenarie for Danmark, der præsenterer et realistisk og økonomisk ansvarligt bud på, hvordan Danmark kan udfase den fossile energi i alle dele af samfundet. I rapporten anbefaler RGO, at Danmark nidobler sin produktion af sol- og vindenergi frem mod 2040, og laver en meget hurtigere elektrificering af vejtransporten, af varmeforsyningen og af industrien. Samlet set er det billigere for samfundet end, hvis man holder fast i den langsommere omstilling, som regeringen lægger op til i sin klimapolitik. Alene i vejtransporten kan en hurtig elektrificering spare omkring 7,1 mia. kr. i 2040.

”Hvis vi ændrer den måde, vi forbruger og producerer energi på, vil det rent samfundsøkonomisk være en overskudsforretning. Vi undgår samtidig langt større klimaregninger i fremtiden, fremmer biodiversiteten og mindsker forurening, vi ellers vil skulle rydde op efter,” siger Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Rapporten tager fat i store udfordringer, der ofte bliver overset eller udeladt i dansk klimapolitik: Afbrænding af store mængder fast træbiomasse til bl.a. el og varme, udledningerne fra den internationale luft- og skibsfart og den indlejrede CO2.

”Danmark skal tage ansvar for hele vores forbrug og aftryk på det globale klima. Regner man godt efter, er vores samfund i høj grad baseret på fossile brændsler. Vi har ofte malet os grønnere, end vi er,” siger Bjarke Møller, direktør for Rådet for Grøn Omstilling.

Fossil energi findes i alle kroge af vores moderne liv, og rapporten har kortlagt hele Danmarks energiforbrug i alle sektorer. Den moderne fødevareproduktion med billige fødevarer drives af maskiner, kemi og kunstgødning og dermed af fossile brændsler. Lige så afhænger er transporten, byggepladserne, kontorerne, internettet, telefonnettet, vand- og varmeforsyningen af energi. Også i vores indkøbsvarer er der indlejret energi. Rapporten viser f.eks., at der er brugt 655 dieselolie til at fremstiller de fødevarer, som en dansker spiser hvert år.

I det nationale klima- og energiregnskab tælles Danmarks internationale transport normalt ikke med, men hvis man kigger på hele den danske økonomi og medregner vores internationale transport er 68 pct. af det samlede energiforbrug stadig fossilt. Kun 13 pct. af energiforbruget er elektrificeret, og Danmarks fossile forbrug øget med 63 pct. siden 1968. I dag stammer blot 13 pct. af Danmarks bruttoenergiforbrug fra rene vedvarende energikilder som sol, vind, varmepumper, vandkraft og geotermi. Rapporten anslår, at Danmark allerhøjest er kommet en sjettedel af vejen med den grønne omstilling væk fra fossile brændsler.

Vi har brug for energiens trepart og en ny plan

Rapportens scenarie er opstillet for at give beslutningstagere et bedre og mere præcist værktøj at navigere ud fra. Ifølge Rådet for Grøn Omstilling er der nu brug for at samle virksomheder, kommuner, ngo’er, forskere og andre vigtige aktører, så de kan udvikle en plan for, hvordan vi når målet om et CO2-neutralt og fossilfrit energisystem. På samme måde som regeringens grønne trepartsforhandlinger om landbruget.

”Det haster, fordi fossil energi skader klimaet, forurener luften og sprænger flere af de planetære grænser. Samtidig bliver adgangen til billig, ren og tilstrækkelig energi en afgørende forudsætning for fremtidens konkurrencekraft. Og vi skal gøre os fri af vores afhængighed af Rusland og andre olie- og gasstater. Alt i alt er det den eneste farbare vej at tage,” siger Bjarke Møller.

Rapporten viser en klar plan for et energisystem indenfor de planetære grænser. Nu er det tid til politisk handling.

Om rapporten ’Ren energi – indenfor planetære grænser i 2040’

Rapportens scenarie bygger på grundige beregninger udført af EA Energianalyse på Balmorel-modellen. Rapporten er samtidig blevet udarbejdet med løbende input fra faglige eksperter og fra otte grønne frontløbervirksomheder. Den bliver lanceret på konferencen ’Energi indenfor planetære grænser’ mandag den 30. september på Det ny teater i København.

Find mere info på denne side: https://rgo.dk/energi-inden-for-planetaere-graenser/

The post Grønt råd fremlægger en ny plan for at gøre Danmark fossilfrit appeared first on Rådet for Grøn Omstilling.

IMO kan bane vejen for grønne brændstoffer i skibsfarten – med hjælp fra Danmark

Jeppe Juul — Fri, 27 Sep 2024 14:00:22 +0000

I årtier har shippingbranchen undgået strenge klimakrav, men er samtidig ansvarlig for omkring 3% af den globale udledning af drivhusgasser. Da ca. 90% af global handel foregår gennem søveje, må man forvente at sektorens udledning vil stige yderligere, medmindre der indføres specifikke foranstaltninger.

I disse dage er shippingbranchens øjne rettet mod London, hvor medlemmerne af FNs Internationale Søfartsorganisation (IMO) mødes for at diskutere potentielt historiske regler om dekarbonisering af skibsfarten, som i sidste ende skal føre til netto-nuludledning i eller omkring år 2050. Danmark har, med sin stærke maritime industri i ryggen, en afgørende rolle i forhandlingerne om både ambitiøse og holdbare politikker.

En af de vigtigste opgaver for forhandlerne er at blive enige om en række foranstaltninger, der kan reducere prisforskellen mellem konventionelle fossilbaserede skibsbrændstoffer og bæredygtige brændstoffer, såkaldte e-fuels, lavet ved brug af vedvarende energi. Det blev særligt tydeligt at der er behov for nye bestemmelser på området, da Ørsteds FlagshipONE e-metanolprojektet i Sverige blev droppet.

Manglende efterspørgsel og langsomme fremskridt på markedet er blevet nævnt som bevæggrund. Samtidig investerer rederier som Mærsk i dual-fuel methanolskibe, men har svært ved at sikre de nødvendige mængder e-metanol til en konkurrencedygtig pris.

IMO og dens medlemslande har således en enestående mulighed for at hjælpe med at løse dette hønen-og-ægget-problem ved at skabe et stabilt og forudsigeligt lovgivningsmiljø, der kan sikre efterspørgslen efter rene e-brændstoffer i de kommende år. En kombination af regulering og økonomiske incitamenter kan give det nødvendige løft.

For det første vil et bindende delmål for bæredygtige e-brændstoffer og et ambitiøst, men realistisk mål for at reducere kulstofintensiteten i maritime brændstoffer både hjælpe med at reducere emissioner og garantere en minimumsudbredelse af e-brændstoffer inden 2030. Derudover vil en belønningsordning for brug af bæredygtige e-fuels ved beregning af skibes CO2-intensitet også sikre hurtigere udbredelse.

For det andet vil en global CO2-afgift på brændstoffer hjælpe med at udligne omkostningerne og gøre bæredygtige brændstoffer mere konkurrencedygtige. Indtægterne kan derefter delvist bruges til at støtte de mindst udviklede lande og små østater i deres indsats for at reducere CO2-udledningen i tråd med princippet om retfærdig omstilling. Desuden vil økonomiske incitamenter for producenter hjælpe med at kickstarte produktionen af e-brændstoffer ved at give målrettede tilskud til at reducere prisforskellen i forhold til fossile brændstoffer.

Sidst, men ikke mindst, er det nødvendigt med en streng definition af nul- og næsten-nul-emissionsbrændstoffer, hvor der tager højde for deres fulde livscyklus, for udelukkende at fremme brændstoffer med potentiale til fuld dekarbonisering. Det vil sikre en begrænset udbredelse af overgangsbrændstoffer, som kan være attraktive på kort sigt, men hvis indvirkning på lang sigt vil gøre mere skade end gavn. Sådanne overgangsbrændstoffer kan f.eks. være biobrændstoffer, som medfører betydelige risici for miljø og biodiversitet, eller Liquefied Natural Gas (LNG), som frigiver metan, der bidrager til den globale opvarmning.

En stærk aftale på IMO-niveau vil være skelsættende i overgangen til en mere bæredygtig skibsfart og vil styrke investeringspotentialet i grønne brændstoffer. En svag eller ingen aftale vil føre til en fragmenteret og ujævn indsats på nationalt og regionalt niveau.

Det er i Danmarks interesse som en stor skibsfartsnation og som et land med stort potentiale inden for grøn energi og produktion af e-brændstoffer at stræbe efter en global aftale, som ikke kun vil gavne vores økonomi, men i særdeleshed men også det globale klima.

The post IMO kan bane vejen for grønne brændstoffer i skibsfarten – med hjælp fra Danmark appeared first on Rådet for Grøn Omstilling.