Treparten overser ét vigtigt hensyn
Målet om at firdoble vedvarende energi på land frem mod 2030 bliver overset i den grønne trepart. Vi bør tænke grøn energi sammen med de mange andre hensyn i treparten.
Den grønne trepartsaftale markerer en omfattende ændring af vores landskab, hvor mindst 390.000 hektar landbrugsjord tages ud af drift. Med ændring i den skala, er det afgørende, at alle hensyn tænkes med, hvilket aftalen også et stykke af vejen bærer præg af. Men treparten overser et vigtigt hensyn i arealanvendelsen i det åbne land, nemlig målet om at firdoble vedvarende energi (VE) på land frem mod 2030.
Solceller og vindmøller opføres ofte på landbrugsjord. Når så meget landbrugsjord skal tages ud af drift, er det afgørende, at vedvarende energi tænkes ind i implementeringen af den grønne trepart. Dette er ikke blot en national målsætning, men også et spørgsmål om optimal arealanvendelse. VE-udbygningen skal ikke blive en hæmsko for implementeringen af aftalen, ligesom implementeringen af aftalen heller ikke må hæmme VE-udbygningen.
Faktisk kan udbygningen af grøn strøm skabe bedre incitamenter for landmændene til at søge de frivillige ordninger i aftalen om grøn trepart. Hvis landmanden kan tjene på at leje udtagen lavbundsjord eller jord, hvor der skal vokse skov op, til opstillere af grøn energi, kan det hjælpe både klima, natur og landmandens pengepung.
Fremover kommer efterspørgslen efter grøn strøm til at vokse dramatisk. Og udbygningen af grøn energi i Danmark går den forkerte vej lige nu. Derfor skal vi fremme sameksistens mellem natur og vedvarende energi, så vi får dobbelt klimagevinst ved udtagning af landbrugsjord gennem grøn trepart. Udledninger fra landbrugsjorden bremses, samtidigt med at jorden bruges til at erstatte fossil energi med grøn energi.
Hvordan gør vi så det?
For det første er der store muligheder for at kombinere udtagningen af 250.000 hektar jord til ny skov med opstillingen af grøn strøm. Vindmøller har en levetid, der cirka svarer til, hvor lang tid det tager for et træ at vokse op. Derfor kan vindmøllerne snurre, mens små skud bliver til store egetræer. Der er endda mulighed for at lade vindmøllerne snurre over trætoppene i den nye skov – som de gør det i Sverige. Det kræver så ændringer i dele af den danske lovgivning, der i dag forhindrer opsætning af vindmøller i skove, selvfølgelig under den nødvendige hensyntagen til natur, flagermuse og friluftsliv.
For det andet bør vi udnytte det fulde potentiale for at kombinere solceller med udtagning af lavbundsjorde. Det sker allerede i dag, men de støtteordninger, herunder KlimaLavbundsordningen, som styrkes med grøn trepart, muliggør ikke etablering af grøn strøm på de udtagne arealer. Det bør vi lave om.
Derfor håber vi, at du, Jeppe Bruus, og partierne i Folketinget vil lytte ikke bare til os, men til regeringens egen Nationale Energikrisestab, der anbefaler at planlægge efter multifunktionel arealanvendelse for at få alle hensyn til at gå op. Det kan ikke lade sig gøre alle steder. Men de steder, det kan, skal Folketingets partier i forhandlingerne og implementeringen af grøn trepart sikre de nødvendige rammer, der fremmer synergien mellem mere natur og vedvarende energi, så vi sikrer et grønnere Danmark hele vejen rundt.
Dette debatindlæg er skrevet af Bjarke Møller, direktør i Rådet for Grøn Omstilling og Ulrich Bang, underdirektør for Klima, energi og miljø i Dansk Erhverv og er blevet bragt i Altinget Energi og Forsyning den 7. oktober 2024.