Danmark har som et af ganske få medlemslande implementeret EU's Metanforordning både rettidigt og ambitiøst, og den danske metanlov og bekendtgørelse tjener som inspiration for de øvrige lande. Den sætter en høj, men pragmatisk standard med fokus på harmonisering på tværs af medlemslandene. Samtidig afventer samtlige medlemslande fortsat Kommissionens officielle guidelines, og i det vakuum, hvor presset på reguleringen fortsat stiger fra mange kanter, bør Danmarks forbilledlige implementering tjene som præcedens, så den vigtige harmonisering ikke risikerer at blive et race towards the bottom. 

EU kalder selv Metanreguleringen for en af de vigtigste klimalovgivninger i nyere tid, idet den begrænser emissioner fra den ekstremt potente drivhusgas metan, der målt over en 20-årig periode opvarmer atmosfæren mere end 80 gange så meget som Co2. 

Men i disse måneder er EU's regulering af metanudledninger i energisektoren igen underlagt et intenst pres for deregulering fra bl.a. den amerikanske regering, fossil- og gasindustrien og enkelte medlemsstater i EU. Det er problematisk, fordi reguleringen er helt central for at begrænse udledningerne af den kraftige drivhusgas metan og ikke mindst sikre EU's energisikkerhed i en tid præget af geopolitisk uro. 

Derfor opfordrer Rådet for Grøn Omstilling sammen med 25 internationale NGO'er EU's ledere til at blive på sporet og sikre en rettidig implementering af reguleringen i overensstemmelse med dens ambitioner. Her er det oplagt at rette blikket mod Danmark, der har vist, at ambition på papiret også kan udmøntes i praksis.

I det fælles opråb understreger vi, at en genåbning af reguleringen eller en forsinkelse heraf blot vil skabe yderligere usikkerhed i en tid, hvor energisystemet allerede er under et markant pres. Samtidig vil det underminere den tillid, som investorer har til reguleringen som et middel til at reducere risici i investeringsporteføljer og understøtte mål for dekarbonisering.

Når fortalere for deregulering anfører, at forsyningspres og deraf følgende prisstigninger skyldes kravene i EU's Metanforordning, er det en fejldiagnose. De udsving, vi ser i øjeblikket, er en direkte konsekvens af geopolitiske stød som krigen i Iran og medfølgende ødelæggelser af energiinfrastruktur. Snarere understøtter forordningen EU's energisikkerhed, idet den skaber transparens og forudsigelighed – og enhver metanreduktion som en overholdelse af dens krav sikrer, er lig med indfanget gas. F.eks. estimerer det Internationale Energiagentur, at metanreduktioner kunne have sikret hele 100 milliarder kubikmeter gas i 2024 – sammenligneligt med Qatars årlige eksport af flydende naturgas.

Kommissionen og medlemsstaterne må derfor sikre en fortsat ambitiøs implementering af forordningen og afholde sig fra tiltag, der forsinker eller udvander den. Det er nødvendigt for at afbøde klimaforandringerne , sikre reduktionsmål og styrke forsyningssikkerheden.

Læs opfordringen nedenfor:

Fælles NGO-brev: Metantransparens som en søjle i EU’s energisikkerhed