Ingen kan se ind i fremtiden. Alligevel viser forskningen os den stadig tydeligere. Globalt bevæger vi os mod temperaturstigninger, der overskrider de 1,5 grader, som verdens lande satte som mål i Paris. Og herhjemme peger Klimarådets seneste vurdering på, at det ikke længere er anskueliggjort, at Danmark når sit 2030-mål. Det er som at gå baglæns ind i fremtiden.

Hvis en kommende regering skal vende udviklingen og sikre, at Danmark når sit lovfastsatte reduktionsmål på 70 procent inden 2030, kræver det mere end justeringer i den nuværende politik.

Det kræver en plan, der reducerer usikkerhederne og leverer hurtige, målbare reduktioner. Og det kræver, at vi får øje på metanen.

Metan, den oversete udfordring

For metan er ikke en marginal problemstilling. Det er en af de mest oversete udfordringer i dansk klimapolitik – og samtidig klimaets oversete nødbremse.

Metan er en potent, men kortlivet drivhusgas. Når ét ton metan slipper ud i atmosfæren, opvarmer det klimaet mere end 80 gange så kraftigt som ét ton CO₂ over en 20-årig periode. Det betyder, at selv relativt begrænsede udledninger kan have stor effekt på den opvarmning, vi oplever i de kommende årtier. Men også, at reduktioner kan give hurtige klimaeffekter.

Samtidig fylder metan langt mere i Danmarks klimaaftryk, end vi normalt taler om. Målt over et 20-årigt perspektiv udgør metan i dag omkring to tredjedele af de samlede danske udledninger. Dermed kan usikkerheder i metanudledninger få afgørende betydning for, om vi når vores klimamål.

Et stort og hurtigt reduktionspotentiale

Når Klimarådet vurderer, at 2030-målet ikke er sikret, skyldes det blandt andet betydelige usikkerheder i centrale virkemidler og fremskrivninger – herunder metanudledninger fra biogasproduktion, gødningshåndtering, husdyrhold og energisektoren. Det indebærer en reel risiko for, at de faktiske udledninger er højere eller falder langsommere end forventet.

Hver dag siver metan ud i atmosfæren fra kilder, der i vidt omfang kan reduceres med eksisterende teknologi. Fra utætte biogasanlæg og gyllehåndtering landet over. Fra olie- og gasproduktion i Nordsøen og fossil infrastruktur. Og de store udledninger fra husdyrhold, der kræver strukturelle ændringer.

Samtidig er potentialet ikke til at overse: Metan er en kraftig og kortlivet drivhusgas, så handling her og nu kan føre til hurtige og effektive reduktioner.

Når vores klimamål ligger inden for de næste årtier, nytter det ikke kun at fokusere på det, der sker om 100 år, som er den måde man normalt opgør udledninger på.

Vi skal fokusere på det, der har den største effekt på kort sigt. Men vi mangler stadig at se det fulde billede af metanudledningernes omfang, og vi mangler en samlet plan, der sikrer effektive reduktioner.

Hvis klimamålene skal nås med høj sikkerhed, kræver det derfor færre usikkerheder og flere reduktioner, der kan levere effekt i dette årti.

Metanreduktioner er blandt de mest effektive tiltag til at opnå hurtige og målbare klimaeffekter og mange er omkostningseffektive. Men flere af disse udledninger er fortsat forbundet med betydelig usikkerhed og ikke fuldt dækket af den nuværende regulering.

En redningskrans uden en plan

Vi har brug for at lukke metanhullerne i klimapolitikken. Det kræver en national indsats, der styrker måling og overvågning, og som målretter virkemidler mod de største og mest usikre udledningskilder, særligt biogasværdikæden, gyllehåndtering og husdyrhold.

Samtidig skal vi sikre, at metan ikke siver ud af energisystemet, samt accelerere udfasningen af fossil gas gennem elektrificering.

Danmark er allerede langt fremme med at implementere EU-regulering for metan i energisektoren, men der mangler en samlet plan, der sikrer hurtige reduktioner, der hvor potentialet er størst.

Gevinsterne rækker ud over klimaet. Når metan reduceres, mindskes spild af gas, hvilket kan styrke både energisikkerhed og konkurrenceevne. Samtidig bidrager lavere metanudledninger til mindre luftforurening, færre sundhedsskader og mindre afgrødetab.

Metanreduktioner kan dermed blive klimapolitikkens redningskrans. Men det kræver, at vi gør metanen synlig i klimapolitikken og udnytter et af de mest effektive værktøjer til at reducere opvarmningen på kort sigt.

Det kræver først og fremmest, at Danmark vedtager en samlet national metanreduktionsplan i tråd med vores internationale forpligtelser og omsætter den til konkrete reduktioner, så vi kan bringe Danmark tættere på 2030-målet.

Dette debatindlæg er bragt i klimamonitor den 10. april 2026 og er skrevet af Britt Dam.

Læs Rådet for Grøn Omstillings anbefalinger her: Luk metanhullerne i klimapolitikken