En udsættelse af metanreglerne vil ikke løse Europas udfordringer med energisikkerheden
Bruxelles, 14. oktober 2026 – Efter Europa-Kommissionens meddelelse om et forslag om at udskyde EU's metanforordning for importerede fossile brændsler advarer en koalition af over 50 organisationer om, at en udsættelse af metanreglerne ikke vil løse Europas udfordringer med energisikkerhed og overkommelige energipriser. Forordningen har ikke forårsaget den nuværende energipriskrise eller forsyningsforstyrrelserne, og en udsættelse af forordningen vil ikke løse dem.
Mens EU’s ledere mødes i Bruxelles til Det Europæiske Råd for blandt andet at drøfte den foreslåede udsættelse af EU’s metanforordning, opfordrer European Civil Society Observatory on Methane (CSO-M) dem til at prioritere metanforordningen og realisere de fordele for energisikkerhed, klima og gennemsigtighed, som lovgivningen er udformet til at adressere.
Metan er en kortlivet, særdeles klimaskadelig forurenende gas, der er ansvarlig for omkring en tredjedel af den nuværende globale opvarmning. EU har ikke råd til at udskyde en af de hurtigste og mest omkostningseffektive måder at håndtere klimakrisen og styrke energisikkerheden på.
Den fossile industri rummer nogle af de største muligheder for reduktioner: Hvert år går mere end 200 milliarder kubikmeter gas til spilde globalt på grund af metanlækager, afbrænding og afblæsning. Det er udledninger svarende til omkring to tredjedele af EU’s årlige gasforbrug. Europa kan ikke forbedre energisikkerheden ved at udskyde foranstaltninger, der skal reducere energispild.
Globale forsyningschok og Europas afhængighed af fossile brændsler driver det aktuelle pres på energimarkederne. Der er ingen dokumentation for, at en udsættelse af forordningen vil øge gasforsyningen, sænke priserne eller forbedre markedsstabiliteten, hvilket Kommissionen selv har erkendt. En genåbning af lovgivning, der blev vedtaget for blot to år siden, risikerer at underminere den regulatoriske forudsigelighed og stille virksomheder og producentlande, som allerede har investeret i systemer til overvågning og rapportering af metan, ringere.
En udsættelse og eventuel svækkelse af EU’s metanforordning vil også få store menneskelige og økonomiske konsekvenser. Ifølge en ny analyse fra DIW Econ kan fuld implementering til tiden give klima-, sundheds- og samfundsøkonomiske fordele på omkring 704 mia. euro sammenlignet med reguleringsomkostninger på 49 mia. euro. Forordningen kan desuden forhindre anslået 155.000 for tidlige dødsfald på verdensplan frem mod 2030. En udsættelse på tre år kombineret med svagere metankrav vil derimod betyde, at omkring en fjerdedel af disse fordele går tabt, hvilket medfører yderligere skader for 185 mia. euro og omkring 40.000 flere for tidlige dødsfald.
Stærk opbakning fra offentligheden, investorer og civilsamfundsorganisationer på begge sider af Atlanten understreger behovet for at beskytte EU’s metanregler. CSO-M-koalitionen opfordrer Europa-Kommissionen og medlemsstaterne til at:
Beskytte forordningens ambitionsniveau. Kommissionens forslag går allerede videre end en etårig udsættelse af rapporteringen om ækvivalens i måling, rapportering og verifikation (MRV) og udskyder også kravene til metanintensitet. Der er allerede givet betydelig fleksibilitet, herunder en treårig suspension af sanktioner. Prioriteten skal nu være implementering – ikke yderligere indrømmelser.
Forhindre yderligere svækkelse under forhandlingerne. Kommissionens forslag indebærer allerede væsentlige ændringer af tidsplanen for implementering. Medlemsstaterne og Europa-Parlamentet skal sikre en kontrolleret og hurtig lovgivningsproces og undgå en bredere genforhandling af forordningen, yderligere forsinkelser eller svækkelse af de materielle krav.
Fremskynde implementering. Medlemsstaterne skal tage ansvar for at løse de resterende udfordringer ved implementeringen, herunder verifikation, akkreditering og certificering, og sikre, at deres kompetente myndigheder er fuldt funktionsdygtige. Kommissionen bør understøtte en ensartet implementering gennem vejledning og koordinering, mens industrien skal bruge den ekstra tid til at forberede sig på at overholde kravene.
Udtalelser:
Isabel Havndrup Aackmann, Klima- og energipolitisk rådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, udtaler:
»Metanreduktioner er en af de hurtigste og billigste veje til at bremse den globale opvarmning. Erhvervsliv og investorer har brug for klare og forudsigelige regler, og medlemsstater som Danmark, der har handlet på den vedtagne lovgivning, bør ikke tvinges til at tilbagerulle eksisterende lovgivning eller praksis. En udskydelse skal være strengt afgrænset og må ikke blive anledning til en genåbning og svækkelse af EU’s metanforordning. «
Esther Bollendorff, programchef for fossile brændsler hos Climate Action Network (CAN) Europe, udtaler:
»En udsættelse af EU’s metanforordning giver hverken økonomisk eller strategisk mening. I en tid med endnu en energipriskrise og spændinger på gasmarkedet kan begrænsning af metanudledningen frigøre over 40 mia. kubikmeter gas fra EU’s vigtigste leverandører af fossile brændsler – mere end halvdelen af den mængde amerikansk LNG, som EU importerede i 2025.
USA’s krig mod Iran har allerede øget EU’s regning for import af fossile brændsler med milliarder. Det viser tydeligt, at svaret på høje priser er at gøre op med afhængigheden af fossile brændsler, ikke at svække metanreglerne. At udskyde importørernes metanforpligtelser er endnu en indrømmelse til industriens pres og USA’s dagsorden om energidominans. EU bør gennemføre den vedtagne forordning og gøre begrænsning af metanudledningen til en integreret del af den uundgåelige udfasning af fossile brændsler – især gas.«
Dr. Léa Pilsner, direktør for energipolitik hos Environmental Defense Fund Europe, udtaler:
»Europa har ikke råd til at miste endnu et år i kampen mod metan. Hver udsættelse betyder mere gasspild, højere omkostninger og større klimaskader. Ansvaret ligger nu hos medlemsstaterne og Europa-Parlamentet for at sikre, at enhver ekstra tid bruges til at fremskynde implementeringen og holde EU’s metanforordning på sporet, så emissionsreduktionerne opnås så hurtigt som muligt.«
Jack Corscadden, seniorkampagnemedarbejder hos Environmental Investigation Agency, udtaler:
»Der er ingen påviselig sammenhæng mellem implementeringen af EU’s metanregler og de aktuelle udfordringer med energiforsyningen. Efter en sommer med rekordstore hedebølger og skovbrande svigter Kommissionen Europas borgere ved at udskyde denne afgørende klimalovgivning for at tækkes producenter og eksportører af fossile brændsler.
Denne udsættelse vil ikke løse de eksisterende udfordringer med implementeringen og risikerer at åbne Pandoras æske for lobbyisme fra industrien. Mens vi arbejder hen imod udfasning af fossile brændsler, er der behov for stabile lovgivningsmæssige rammer, der kan reducere metanudledningen og beskytte EU’s energisikkerhed.«
Stefano Ciafani, formand for Legambiente, Italien, udtaler:
»Forordningen bør implenteres straks og uden nogen udsættelse. Klimakrisen og dens konsekvenser i forskellige regioner som følge af ekstreme vejrhændelser – hvor Middelhavslandene i stigende grad er et særligt udsat område – kræver, at vi handler nu. At udskyde forordningen er en utilgivelig fejl fra europæiske beslutningstagere og medlemsstater som Italien, der støtter en sådan udsættelse. At give vores lokalsamfund, borgere og virksomheder svar bør være vores eneste reelle prioritet.«
Eva Corral, politisk kampagnemedarbejder hos Greenpeace European Unit, udtaler:
»Europas energikrise skyldes afhængigheden af fossile brændsler, ikke EU-regler, der skal reducere forurening. Utætte olie- og gasanlæg spilder energi og fremskynder klimakaos med kraftige emissioner – netop det, metanreglerne skal forhindre. Almindelige mennesker rammes igen og igen af energikriser, mens den ansvarlige fossilbrændselsindustri lobbyer for stadig svagere regler for at øge sin fortjeneste. Europa bør sige nej til Trumps energidagsorden og sætte mennesker i økonomiske vanskeligheder først.«
Pablo Lopez Legarreta, europæisk politisk chef hos Clean Air Task Force, udtaler:
»Der er ikke noget overbevisende grundlag for en udsættelse, da de økonomiske, juridiske og omdømmemæssige risici, som industrien har fremført, ikke holder ved nærmere granskning. Hvis fristerne for implementering genåbnes, vil brændstofpriserne ikke blive påvirket, men der er en reel risiko for, at der vil blive krævet yderligere indrømmelser, flere forsinkelser eller bredere ændringer. En målrettet ændring og udsættelse må ikke betyde, at vi står i samme situation om et år. Den skal knyttes til en målbar og forudsigelig plan for implementeringen og være strengt betinget af, at tekniske flaskehalse løses.«
Noter til redaktører:
- Rystad-analyse, »EU’s energisikkerhed i lyset af EU’s metanforordning og konflikten i Mellemøsten«, bestilt af Environmental Defense Fund EuropeEU energy security considerations in light of EU MER & the Middle East conflict
- CAN Europes politiske notat og faktablad om leverandørrisici og potentialet for at reducere metanudledningenpolicy brieffactsheet
- Climate Crisis Advisory Groups (CCAG) analyse af Wood Mackenzies påstand om 43 % og EU’s metanforordnings indvirkning på energipriserneWood Mackenzie 43% claimEU Methane Regulation on energy prices
- Erklæring fra Institutional Investors Group on Climate Change (IIGCC): »56 investorer, der repræsenterer over 9 billioner euro, opfordrer på ny EU til at fastholde metanforordningen«“56 investors representing over €9 trillion renew call for EU to uphold Methane Emissions Regulation
- 99 US Organizations Urge European States to Resist Fossil Fuel Lobbying and Implement a Robust Methane Regulation99 amerikanske organisationer opfordrer europæiske lande til at modstå lobbyisme fra fossilbrændselsindustrien og gennemføre en robust metanforordning
- Global Methane Hub (GMH) – Ipsos-meningsmåling: Borgere i seks europæiske lande ønsker, at EU’s metanregler gennemføres efter tidsplanen, og jo mere de lærer om reglerne, desto større opbakning giver de demcitizens in six European countries want the EU’s methane rules kept on schedule, and the more they learn about them, the more they back them
Om CSO-M
European Civil Society Observatory on Methane (CSO-M) er en uafhængig platform, der samler over 50 civilsamfundsorganisationer i 18 lande, som arbejder for at reducere metanudledningen fra fossile brændsler og støtte en effektiv gennemførelse af EU’s metanforordning. European Civil Society Observatory on Methane
Ved at forbinde videnskab, politik og økonomi styrker observatoriet civilsamfundets mulighed for at holde regeringer og industri ansvarlige, dele viden og koordinere interessevaretagelse på både europæisk og nationalt niveau.
CSO-M’s sekretariat varetages i fællesskab af Environmental Defense Fund Europe og CAN Europe. Environmental Defense Fund Europe CAN Europe
Liste over organisationer i CSO-M-platformen:
- 2Celsius
- A Sud
- Agora Energiewende
- AirClim
- Amici della Terra
- Bond Beter Leefmilieu (BBL)
- BUND
- Carraway Strategies
- CEE Bankwatch Network
- Center for Climate Crime Analysis (CCCA)
- Centre for Transport and Energy (CDE)
- Clean Air Action Group (Levegő Munkacsoport)
- Clean Air Task Force (CATF)
- Climate Action Group (CCAG)
- Climate Action Network (CAN) Europe
- Climate Bonds Initiative
- Climate Reality Initiative (CRI)
- Climate Rights International
- Deutsche Umwelthilfe (DUH)
- E3G
- Earthworks
- ECCO
- ECODES
- Ecologic Institute
- ECOS
- Ember
- Environmental Defense Fund Europe
- Environmental Investigation Agency (EIA)
- Food & Water Action Europe
- Fossielvrij
- Friends of the Earth Europe (FoEE)
- Friends of the Earth Hungary (MTVSZ)
- Fundación Renovables
- Global Strategic Communications Council (GSCC)
- Global Witness
- Green Alliance
- Greenpeace
- InfluenceMap
- Institute for Governance & Sustainable Development (IGSD)
- Instrat
- Klimatická koalícia
- Legambiente
- Les Amis de la Terre France
- Oil Change International
- Polish Green Network (Zielona Sieć)
- Priatelia Zeme
- Razom We Stand
- Rådet for Grøn Omstilling (RGO)
- Réseau Action Climat (RAC France)
- The Good Forces
- WWF Greece
- WWF Italy
- Za Zemiata
Læs kommentaren fr Rådet for Grøn Omstilling her.
Kontakt

Isabel Havndrup Aackmann
Klima- og energipolitisk rådgiver
isabel@rgo.dk

