Kære klima-, energi, og forsyningsminister Samira Nawa.

Denne sommer har mindst 35.000 europæere mistet livet på grund af ekstrem varme. Skovbrande har tvunget hundredtusinder på flugt. Floder som Rhinen og Donau har nået historisk lave vandstande. Høstudbyttet er faldet, energiproduktion påvirket, transport blevet vanskeligere, og regningen for klimaforandringerne vokser på tværs af den europæiske økonomi. Det er voldsomt. Og det viser, hvorfor der er brug for stærkt politisk lederskab i disse år. Du og dine ministerkolleger rundt om i verden har en unik mulighed for at mindske konsekvenserne af fremtidens klimaforandringer ved at reducere vores afhængighed af kul, olie og gas.

Den franske oliegigant TotalEnergies ønsker imidlertid at udvide sin produktion af olie og gas og har anmodet regeringen om at forlænge selskabets licenser i Nordsøen. Regeringen har endnu ikke taget stilling til anmodningen.

En licensforlængelse vil medføre investeringer i nye oliebrønde og oliefelter. Men ny olie og gas er i strid med Parisaftalen og betyder mere benzin på det klimabål, der brænder i Europa. Derfor vil vi som danske grønne organisationer på det kraftigste advare regeringen mod at forlænge olie- og gaslicenserne i Nordsøen.

SVM-regeringen begrundede forslaget om licensforlængelse med et ønske om at styrke Europas energiforsyning, sikkerhed og uafhængighed. Hensynet er legitimt. Men mere dansk olie og gas er ikke den rigtige løsning.

Dansk gas giver ikke europæisk forsyningssikkerhed

Hvis den selverklærede »grønneste regering nogensinde« ikke kan se, at vedvarende energi er den eneste vej til at sikre billig og sikker energi til Europa, så ser det sort ud.

Tyra og de tilknyttede olie- og gasfelter kan uden licensforlængelse levere op mod 2,8 milliarder kubikmeter gas om året, svarende til det dobbelte af Danmarks forbrug. Men set i et europæisk perspektiv dækker det kun omkring én procent af EU’s samlede gasforbrug. Selv hvis man accepterer, at en lettere øget gasproduktion i Danmark kan bidrage til europæisk forsyningssikkerhed, er det en meget begrænset mængde i europæisk skala – og det gør ikke Europa mindre eksponeret for det globale gasmarked. Det gør vedvarende energi og elektrificering til gengæld.

Olie handles på et globalt marked, og Europas gaspriser påvirkes af de globale LNG-markeder. Det betyder, at når forsyningen af olie og gas forstyrres ét sted i verden, påvirkes priserne i EU. Det samme er tilfældet med lukningen af Hormuzstrædet, der har givet kraftige prisudsving, på trods af at EU kun importerer en mindre del af sin fossile gas fra Golfregionen.

EU kommer aldrig til at kunne kontrollere prisen på olie og gas. Derimod vil en udbygning af den europæiske produktion af vedvarende energi, kombineret med elektrificering, give Europa en energiforsyning baseret på egne ressourcer, som vi selv har kontrol over, og som i mindre grad er afhængig af internationale priser.

I en ny prognose konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at den danske økonomi forventes at vokse 4,2 procent i år og peger blandt andet på, at elektrificeringen af samfundet betyder, at vores erhvervsliv er mere robust over for oliepriserne end andre lande. Desuden er vind og sol den billigste kilde til ny elproduktion i Europa.

Danmarks særlige position udvandes

Når vi investerer i nye fossile brønde, bruger vi penge, kompetencer og arbejdskraft på at forlænge en energiform, som vi ved, vi skal væk fra. Det er ineffektiv brug af samfundets ressourcer.

I stedet skal vi bruge vores investeringer, arbejdskraft og politiske energi på at elektrificere Danmark og Europa. På energieffektivisering, på udbygning af vind og sol, på elnet, lagring og fleksibilitet. Det er her, den langsigtede energiuafhængighed ligger. Hvis vi leverer på EU’s klimamål for 2040 og elektrificerer økonomien, så kan EU allerede fra 2040 dække sit gasbehov fra eksisterende fossil infrastruktur i Norge, Storbritannien og EU.

Da et bredt flertal i Folketinget i 2020 indgik Nordsøaftalen, traf Danmark et historisk valg: Vi ville sætte en slutdato for olie- og gasproduktionen og stoppe nye statslige udbudsrunder.

Det valg handlede aldrig kun om den mængde olie og gas, der ligger under den danske del af Nordsøen. Det handlede også om, hvilken retning Danmark ville forsøge at trække resten af verden i. På baggrund af Nordsøaftalen var Danmark med til at etablere Beyond Oil and Gas Alliance (BOGA), som netop arbejder internationalt for, at lande udfaser olie- og gasproduktionen.

Hvis regeringen forlænger licenser i Nordsøen frem mod 2050 og åbner muligheden for yderligere produktion, udvander vi det, der har givet Danmark en særlig position internationalt. Vi kan ikke med den ene hånd bede andre lande om at udfase fossil produktion, mens vi med den anden hånd forlænger vores egen.

Som grønne organisationer opfordrer vi derfor regeringen til at sige nej til en forlængelse af olie- og gaslicenserne i Nordsøen. Lad Nordsøaftalen stå som det, den var tænkt som: et dansk svar på klimakrisen, men også et internationalt signal om, at olie- og gasproducerende lande skal begynde udfasningen.

Danmark skal ikke hælde mere benzin på det bål, der allerede brænder omkring os. Vi skal bruge vores kræfter på at slukke det.

Denne kronik er bragt i Dagbladet Information den 7. september 2026, og er underskrevet af:

• Katrine Ehnhuus, seniorrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke
• Daniel Hauberg, klima- og energipolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening
• Maja Jakobsen, director of footprint, WWF Verdensnaturfonden
• Christian Fromberg, politisk kampagneleder, Greenpeace
• Markus Geisler, strategisk tovholder, Den Grønne Ungdomsbevægelse
• Johanne Høgfeldt, koordinator, Fossilfri Fremtid
• John Nordbo, klimapolitisk seniorrådgiver, Care
• Stine Bardeleben Helles, forperson, Klimabevægelsen i Danmark
• Mads Busck, politisk seniorrådgiver, Oxfam Danmark
• Poul Kattler, forperson, Rådet for Bæredygtig Trafik
• Jakob Kronik, generalsekretær, Verdens Skove
• Julie Rosenkilde, direktør, Nyt Europa
• Ernst Jürgensen, seniorrådgiver, Danmission
• Gunnar Olesen, politisk koordinator, Vedvarende Energi
• Jeppe Juul, sekretariatsleder, Rådet for Grøn Omstilling