Medierne flyder helt naturligt over med små og store analyser af den nye regering, ligesom (meget) små og store rygter fra Marienborg blev til politiske historier i de 70 dage, hvor vi ventede på en regering. Enhver nyhedsredaktion har været på den anden ende, lige siden den nye regering så ud til at blive en realitet. Og det er forståeligt, for vores politikere sidder med det endelige ansvar for, hvordan vi forvalter vores samfund. Befolkningen har krav på at vide, hvad deres stemmer bliver til i virkeligheden.

Men selvom magtens centrum har det med at tiltrække opmærksomhed fra både journalister og alle andre, så er det ikke her vi skal lede efter kimen til stor samfundsforandring. Ser vi tilbage på de sidste 100 års store demokratiske bevægelser som andelsbevægelsen, arbejderbevægelsen og kvindebevægelsen har de det til fælles, at de startede med mennesker, der rejste sig op og krævede en større indflydelse på det samfund, de er en del af. At vi nu har en regering, der vil fremme et mere skånsomt landbrug og sikre hensynet til dyrevelfærd skete i kølvandet på lang tids debat og afsløringer om drikkevand forurenet med nitrat og pesticider og sager om svinebønder, der overtræder dyrevelfærdsloven, støttet op af kampagner fra de grønne organisationer.

Det nye regeringsgrundlag indeholder vigtige ord og intentioner og er dermed et vigtigt skridt på vejen mod den transformation af samfundet, vi står overfor. Klima- og biodiversitetskrisen kalder på helt nye måder at være mennesker i verden, hvis vi skal leve i balance med de økosystemer, vi har brugt de sidste mange år på at rykke ud af balance. Men for at kunne bevæge os derhen, er der brug for, at vi kan se den fremtid for os, og den opgave løfter medierne ikke i tilstrækkelig grad.

Danskerne vil have ambitiøs klimahandling

Forskere har sagt det i årevis, og for nyligt blev det cementeret i en analyse af danskernes klimaholdninger fra Klimarådet. Størstedelen af danskerne er bekymrede for klimakrisen – og ønsker at trække landet og de politiske beslutninger i en mere fair og grøn retning. I analysen kommer Klimarådet med en række anbefalinger til politikerne – men flere af de anbefalinger er mindst lige så relevante for landets medier.

Mediedanmark sidder tungt på den offentlige samtale – uanset om de vil være ved det eller ej. Så når Klimarådet skriver en anbefaling til politikerne om, at de skal blive bedre til at kommunikere samlende fortællinger om fremtiden, der også rummer håb og fællesskab, så er det ikke kun politikernes opgave. Den opgave ligger også hos dem med de største talerør og de dygtigste fortællere – landets medier. Ikke som en erstatning af magtkritisk og undersøgende journalistik (naturligvis), men som et supplement.

Mennesker, der har hænderne i mulden

Der er masser af historier at fortælle, men de kræver, at man vender blikket væk fra magtens centrum. Vi ser i disse år en mobilisering af mennesker, der insisterer på at tage del i transformationen af vores landskaber og samfund. Tænk hvis flere journalister – også på de store landsdækkende medier – prioriterede kræfter på de historier, fulgte udviklingen og så nærmere på de lovmæssige og bureaukratiske forhindringer, der spænder ben. Mange steder i landet går folk sammen, engagerer sig og afprøver nye former for ejerskab, samarbejde og adgang til natur og jord.

Tag for eksempel foreningen Skovgro, hvor borgere eksperimenterer med at købe landbrugsjord og lave det om til skov med høj biodiversitet. I Holbæk er projektet med til at sikre en del af borgernes drikkevand, da jorden, der engang blev sprøjtet, ligger ved en drikkevandsboring. Folkene bag Skovgro bruger deres fritid på at sætte sig ind i regler omkring drikkevand og landbrugsjord med et brændende ønske om at blive en del af den omlægning af arealer, der skal til for at passe på vores natur, miljø og sundhed.

Eller tag turen til landsbyen Skårup på Fyn, som sammen med Svendborg Kommune, en godsejer og et forsyningsselskab har stablet et energifællesskab på benene. Her producerer de og deler vedvarende energi, der bliver leveret af vindmøller i nærheden, solceller på taget af Kultur- og Idrætscenteret og el-ladestandere. For borgerne i projektet giver det mening at være medejere og involveret i energiproduktionen, frem for kun at være tilskuer til de større energiparker, der lander i lokalområdet.

En omstilling, der samler frem for at splitte

Uanset om danskere engagerer sig i omstilling inden for energi, naturgenopretning eller jordbrug, så har vi brug for at høre mere om deres bestræbelser. Først og fremmest kan deres erfaringer inspirere andre til at selv at gå i gang med andre projekter i deres nærområde. Men historierne viser også nye måder at skabe forandring, som kan skubbe på den omstilling, der skal ske i samspil og med inddragelse af lokalbefolkningen. På den store klinge kan det også være kimen til at løse en af de markante udfordringer, som politikerne på Christiansborg, men også i EU, står overfor, nemlig at omstille samfundet på en måde, der samler frem for at splitte og skabe polarisering. En anden anbefaling fra Klimrådets seneste analyse er netop, at der skal være meget mere inddragelse – borgerne skal med ind i maskinrummet.

Vi har brugt de sidste par år på at undersøge, hvordan man kan lave klimajournalistik, der skaber håb og handlekraft. Sammen med bæredygtighedspsykologen Simon Elsborg Nygaard har vi taget vores viden om journalistik og hans viden om bæredygtighedspsykologi og blandet det godt sammen. Resultatet kan findes i en række praktiske anbefalinger, vi netop har udgivet. Og den måske vigtigste pointe handler netop om, at vi har brug for historier om mennesker, der tager samfundsforandring i deres egne hænder. Fordi forskning i psykologi viser, at vores adfærd ikke forandres gennem information om tingenes tilstand alene. Faktisk i meget lille grad. Tværtimod forandres den gennem vores sociale netværk. Gennem vores handlinger. Når vi først tager et skridt i en mere bæredygtig retning, forandres vores holdning til klima og omstilling.

Derfor har vi brug for historier om den enorme forandringskraft, der ligger i de fællesskaber, der allerede vokser i hele landet. Vi har brug for fortællinger om kollektiv forandring i lokalsamfundene, om mennesker, der trækker deres arbejdspladser, håndboldklubber, bolig- og grundejerforeninger og hele samfundet i en grøn retning. Mennesker og fællesskaber som den nye regeringen bør gøre deres ypperste for at understøtte. De historier skal vi se mange flere af.

For det må være en af de fornemmeste opgaver som journalist at sikre en nuanceret oplyst samtale om den samfundstransformation, vi står overfor, som Connie Hedegaard også skriver i forordet til publikationen:

Politikerne skal sørge for mål, rammer og for at det ka’ betål’ sig at handle til det fælles langsigtede bedste. Men for at de folkevalgte kan løfte dén vanskelige opgave, fordres accept hos de mennesker, de repræsenterer. At skabe fundamentet for en oplyst befolkning har altid været mediernes fornemste opgave. Det var det også, da vi stod over for corona-pandemien. Det var og er det, når det gælder Ukraine og den sikkerhedspolitiske situation i verden. Og klima er ingen undtagelse. Derfor må det i dette 21. århundrede være en helt naturlig opgave for medierne at bidrage til at informere om løsninger og handlinger, at skabe klimaformidling der kan motivere til handling.

Denne kronik er skrevet af Sofie Hviid fra Klimajournalisterne og Helene Chéret fra Rådet for Grøn Omstilling, og den er bragt i Jyllands-Posten den 17. juni 2026.

Foto: Skovgro