Tekst af Martin Benny Pedersen og fotos af Ronja Scherfig 

Metan står for omkring 30 pct. af den globale opvarmning i dag. I modsætning til CO2, der har en atmosfærisk levetid på flere hundrede år, nedbrydes metan på 10-12 år, men er til gengæld 80 gange kraftigere over en periode på 20 år. Derfor kan metan-reduktioner i dag bremse den globale opvarmning mærkbart allerede i dette årti. 

Dét var omdrejningspunktet for Rådet for Grøn Omstillings metan-konference, som vi afholdt i Socialdemokratiets grupperum på Christiansborg onsdag d. 26. november. Sammen med forskere, politikere, investorer og civilsamfund fokuserede vi på metan-reduktioner i landbrugs- og energisektoren som et af de mest virkningsfulde redskaber til at nå vores kortsigtede klimamål og på Danmarks mulighed for at tage internationalt lederskab. 

Moderator på konferencen var journalist Anja Bo. 

Introduktion

Malte Larsen (S), formand for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, bød deltagerne velkommen på konferencen, som han var vært for.

Rammesætning: Hvorfor fokusere på metan netop nu? 

Dernæst rammesatte Britt Dam, klima- og energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, konferencen ved at fortælle om, hvorfor det netop nu er så vigtigt at rette blikket mod metan. Hun pointerede, at vi står til at overskride Paris-aftalens 1,5-graders mål med en global temperaturstigning på mellem 2,3-2,5 grader i år 2100, og at vi står over for en række klimatiske tipping points. Fordi metan netop har en så hurtig atmosfærisk nedbrydningstid, kan metanreduktioner begrænse opvarmningen med 0,2 grader frem mod 2050, og via en reduktion af metans bidrag til dannelsen af jordnær ozon – og dermed luftforurening – kan vi på globalt plan forhindre 180.000 for tidlige dødsfald og 19 mio. tons afgrødetab årligt i 2030. Samtidig tilsiger det globale metanløfte (Global Methane Pledge), at metan i 2030 skal reduceres med 30 pct. ift. 2020, men under nuværende globale politikker, vil metankoncentrationerne stige med 5 pct. i 2030. 

”Jo mere bekymrede vi er for global opvarmning på den korte bane, jo mere skal vi reducere metanudledningerne” – Britt Dam, klima- og energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Hvorfor er metan nøglen til hurtige klimareduktioner?

Efter Britts rammesætning indtog Jesper Riis Christiansen, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, scenen. Jesper forsker til dagligt især i, hvor effektivt udtagning af lavbundsjorde og skovrejsning er som klimaløsning i Danmark. I sit oplæg fortalte Jesper om metans egenskaber som drivhusgas, heriblandt at den er dynamisk, hvilket betyder, at den reagerer hurtigt på menneskelige aktiviteter. Derfor kan metan-reduktioner i dag forsinke de globale temperaturstigninger på kort sigt. Ligeledes pointerede Jesper, at den mest effektive reduktion nu og her er at stoppe industrielle metan–lækager, men at landbrugets udledninger også skal nedbringes, selvom disse er mere komplekse. I landbruget udgør CO2-udledninger fra lavbundsjorde 1/3 af sektorens samlede udledninger, og netop derfor er udtagning af lavbundsjorde et centralt klimavirkemiddel. Efter vådlægningen af lavbundsjorde stiger metan-udledningerne dog med det samme, men det gør systemets evne til netto at optage CO2 ikke. Derfor går der tid, før metaneffekten er neutraliseret af øget CO2-optag i det vådlagte område. Metan er altså tungen på vægtskålen for, hvor hurtig og effektfuld vådlægning er for klimaeffekten af udtagning af lavbundsjorde i den Grønne Trepart.

”Det at metan reagerer hurtigt på menneskelige aktiviteter, er godt, idet det kan forsinke opvarmningen” – Jesper Riis Christiansen, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Skov- og landskabsøkologi, Københavns Universitet

Metanreduktioner i landbrugssektoren 

Christian Ege Jørgensen, seniorkonsulent i Rådet for Grøn Omstilling, satte derefter scenen for den efterfølgende paneldebat om reduktioner i landbruget ved at give et overblik over landbrugets udledninger og tilgængelige reduktionsvirkemidler. Han understregede, at der er behov for en bred vifte af virkemidler, herunder forebyggende tiltag som øget dyrkning af planteprodukter til humant konsum samt mere plantebaseret kost – både i Danmark og til eksport, således at vi kan udvikle og fremtidssikre dansk landbrug. Han understregede, at reduktioner ikke kan opnås med fodertilsætningsstoffer som Bovaer alene.

Hvordan kan landbruget reducere udledningerne?

I den efterfølgende paneldebat deltog Frank Willem Oudshoorn, chefforsker, dr.ir., i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Hans Roust Thysen, klimachef i Landbrug & Fødevarer, samt Sophie Hastrup Christensen, landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse. 

Der var bred enighed i panelet om, at vi (fortsat) skal adressere metan-udledningerne fra landbruget, som i 2024 stod for hele 83 pct. af Danmarks samlede metan-udledninger. Frank fremhævede især økologi som en løsning, idet man i den økologiske dyrkningsform bl.a. har en anden gødningshåndtering. Undersøgelser fra Holland og Danmark viser også, at græssende køer udleder mindre metan end køer i stalde. Hans påpegede, at økologisk landbrug blot er en del af løsningen, idet det ifølge ham handler om at få alle de virkemidler, vi har, i spil, og at vi håndterer de risici, der er ved disse uden at blive handlingslammede. I den sammenhæng understregede Sophie vigtigheden af at foretage dyrevelfærdsvurderinger ved alle klimavirkemidler, hvori dyr indgår. 

Hans fremhævede videre, at man kan nedbringe metanudslip fra køernes fordøjelsesprocesser ved bl.a. at lade dem blive ældre, samt ved hyppigt at muge ud i dybstrøelse, og at biosolutions også kan være et virkemiddel. Han appellerede til, at "man skal lytte dobbelt så meget, som man taler". 

Sophie fremhævede allerførst, at fødevaresystemet står for fem ud af de syv overskredne planetære grænser, hvilket fordrer, at vi tænker i systemiske løsninger og tager et grundlæggende opgør med den produktionsstruktur, vi ser i dag. Hun henviste til tal fra Klimarådet, der viser, at dansk landbrug i 2020 dækkede minus syv millioner menneskers proteinbehov – et resultat af den store animalske produktion i Danmark, der betyder, at 75 pct. af det danske landbrugsareal bruges til at dyrke foder til husdyr. Samtidig udtrykte hun bekymring for den udvikling, vi ser i dag, hvor man bl.a. forsøger at ændre på koens biologi fremfor systemet i sig selv. Hun afsluttede med en opfordring til, at man i EU gentænker landbrugsstøtten, så den belønner landbrugere, der bidrager til fælles goder og dyrevelfærd, men samtidig med en appel til, at vi ikke trækker tæppet væk under landbruget. 

Metanreduktioner i energisektoren 

Efter en kort pause tog vi hul på konferencens anden afdeling, hvor Britt Dam, klima- og energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, stillede skarpt på EU's Metanforordning fra 2024, der dækker både EU-produktion og –import. Dernæst gav Britt et overblik over de danske metan-udledninger fra energisektoren; her står beboelsesområder og energirelaterede aktiviteter fra landbrug, skovbrug og fiskeri for størstedelen af udledningerne med 33 pct., efterfulgt af offentlig el- og varmeproduktion samt metanlækager fra olie- og gasprodukter, der udgør hhv. 30 og 29 pct.

Britt afsluttede med at sætte fokus på den trussel, som Metanforordningen netop nu er oppe imod fra især fossillobbyen og den handelsaftale, som EU indgik med USA i juli 2025. USA presser nemlig på for svækkelse af importkrav, og dét pres kan føre til deregulering i EU. Samtidig har der været en markant stigning i negativ lobbyaktivitet, efter EU præsenterede 'Roadmap to Phase out Russian Gas'.

Dette pres er problematisk, idet metan-reduktioner i energisektoren ifølge FN's Miljøprogram er det mest omkostningseffektive klimatiltag, der giver hurtige og målbare resultater. Samtidig risikerer man med en udhuling af forordningen dyrere og langsommere reduktioner – og derigennem et svækket klimabidrag – samt mere energispild, hvilket svækker forsyningssikkerheden. Derfor appellerede Britt til, at metanreduktioner i energisektoren ikke undermineres.

EU's Metanforordning og Danmarks gennemførsel heraf

Til at fortælle nærmere om Metanforordningen og Danmarks gennemførsel af denne – den første fulde i EU – havde vi besøg af Energistyrelsen, som var repræsenteret af fuldmægtig Ebru Berra Ekici. Energistyrelsen fungerer som Danmarks kompetente myndighed, der fører tilsyn og kontrol med, at operatører og importører overholder forordningen, og styrelsen vidensdeler også med andre lande ift., hvordan man efter Danmarks forbillede kan fastsætte regler, der supplerer Metanforordningen. Gennem love og bekendtgørelser om supplerende bestemmelser til forordningen har Danmark nedfældet regler om bl.a. sanktioner ved manglende overholdelse af forordningen. Bl.a. kan der ske konfiskation af den opnåede økonomiske fordel, som en evt. manglende overholdelse af forordningen har resulteret i.

Hvordan kan Danmark bevare sin førerposition og sikre effektive reduktioner? 

I den afsluttende paneldebat deltog Henrik Frandsen, klima-, energi- og forsyningsordfører for Moderaterne, Søren Egge Rasmussen, energi-, forsynings- og landbrugsordfører for Enhedslisten, Renée Tengberg, ESG Director, Climate and Nature, Responsible Investments i Nordea Asset Management, samt Jesper Riis Christiansen, lektor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Skov- og landskabsøkologi på Københavns Universitet. 

Der var bl.a. appeller til, at Metanforordningen forbliver intakt, idet det er vigtigt at sikre stabilitet for investorer, at vi i Danmark og Europa fastholder ambitionsniveauet, og at vi tager fat på de omkostningseffektive tiltag. Undervejs blev teknologi til at detektere metanudledninger også fremhævet – såsom satellitten 'MethaneSAT' og flyet 'MethaneAIR'. Der var også diskussioner om, hvorvidt biogas bør være en del af løsningen.

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler: Danmark bør udarbejde en national metanreduktionsplan

Britt Dam rundede konferencen af med at understrege, at Danmark som grønt foregangsland har et særligt ansvar for at opretholde og forsvare Metanforordningen i EU, idet vi er den første medlemsstat, der har omsat forordningen – og derigennem har vist, at det er praktisk muligt. Samtidig var Danmark medunderskriver af Global Methane Pledge med tidligere minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen i spidsen, der netop nu som energi- og boligkommissær er ansvarlig for at opretholde forordningens ambition. 

I en dansk kontekst bør vi omsætte forordningen til et strategisk værktøj med konkrete planer og mål for metanreduktioner på 40-45 pct. via udarbejdelsen af en national metanreduktionsplan – som underskriverne af det globale metanløfte opfordres til at udarbejde. Vi bør forebygge metanudledninger i landbruget ved at have færre husdyr og mere plantebaseret produktion, og i energisektoren bør vi stoppe olie- og gasproduktion i Nordsøen i 2040 og fremlægge en udfasningsplan for gasfyr med endeligt stop i 2035. 

Endelig opfordrede Britt til, at vi indarbejder det 20-årige perspektiv i klimapolitikken. 

Download PowerPoints i PDF-format til højre på siden. 

Programmet for dagen kan ses her: Konference: Metan-reduktioner: Vores redningskrans til at begrænse de globale temperaturstigninger?

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet og Deutsche Umwelthilfe. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.