I stedet for at bekymre os om nationalisering skal vi sikre det grønne i EU’s landbrugsstøtte
De danske forhandlere skal sikre midler til det grønne område i EU's landbrugsstøtte. Støtten kan nemlig afgøre, om landbruget fortsætter i samme spor, eller om vi kan bruge milliarderne til at sikre drikkevand, bedre dyrevelfærd og en reel grøn omstilling, skriver ni aktører
Mens regeringsforhandlingerne fylder overskrifterne i de danske medier, foregår der nogle mindre omtalte, men potentielt afgørende forhandlinger om rammerne for EU’s landbrugsstøtte efter 2027.
Det er her, at der træffes beslutninger, som i praksis kan komme til at afgøre, om dansk landbrug fortsætter ad samme spor som i dag, eller om vi kan bruge milliarderne i landbrugsstøtten til at sikre valgets store temaer. Det vil sige det rene drikkevand, bedre dyrevelfærd og en reel grøn omstilling af landbruget, og at vi får et landbrug, der i højere grad forsyner os med mad – økologisk – til mennesker, fremfor at vi bruger store arealer på foder og har mange dyr.
Mangler øremærket budget
Europa-Kommissionen åbnede ballet, da den fremlagde sit forslag i juli sidste år. Forslaget indeholder øget fleksibilitet og et opgør med “one size fits all-tilgangen”. “Nationalisering”, lyder advarslen fra flere af de stemmer, der står vagt om det konventionelle landbrug her i Danmark som reaktion på den nye linje i EU-støtten.”Det grønne er under pres”, lyder dommen modsat fra mange af de grønne stemmer. En kritik, der helt berettiget fremsættes, fordi forslaget ikke som i dag har et øremærket budget til det grønne, og fordi Kommissionens forslag også modsat i dag kræver national medfinansiering af grønne tiltag.
Den manglende øremærkning og kravet om medfinansiering risikerer at betyde, at det grønne bliver nedprioriteret. Den sociale støtte, som hedder direkte indkomststøtte, er både sikret med et mindste budget og 100 procent EU-finansiering. Det burde være omvendt.
Der er også bekymring over, at Kommissionen vil give de enkelte lande større frihed til selv at formulere deres grønne krav til landbrugene, hvor kravene tidligere har været ens for alle på tværs af hele EU.
Men med den grønne advarsel og bekymring in mente, så kan landbrugsstøtten også med Kommissionens forslag fremadrettet blive et stærkt nationalt forandringsredskab.
Det forudsætter dog, Kommissionen tager den grønne fane på sig og bliver en stærk vagthund for ambitionsniveauet.
Vise mere mod
Medlemslandene skal naturligvis som minimum leve op til de forpligtelser, som de er underlagt via EU-direktiver og forordningerne, der har til formål at sikre både øget biodiversitet, reduceret pesticidpåvirkning, godt vandmiljø, mindre ammoniakudledning, grundvandsbeskyttelse og beskyttelse af vores landbrugsdyr.
De må også meget gerne presses til at gå videre end det. Det vurderer vi til gengæld også, at der er potentiale til i forslaget, hvis det ikke bliver udvandet under forhandlingerne.
Som noget nyt åbner Kommissionen nemlig op for, at landbrugsstøtten i højere grad kan bruges til at honorere landmændene, når deres produktionen lever op til nye krav til klima, miljø, natur og dyrevelfærd. Derudover vil den vil give støtte til ekstensivering af husdyrproduktionen.
Og lige netop det nye forhold i forslaget kan få stor betydning.
Når landmændene kan få betaling for skærpede nationale krav, vil vores politikere kunne vise mere mod, når de laver aftaler, der skal nedbringe landbrugets klimabelastning, genskabe livet i vandløb og fjorde omkring Danmark, få mere fuglekvidder og summende insekter omkring de dyrkede marker tilbage og løfte dyrevelfærden markant.
Balladen ud af Bruxelles
Europa-Kommissionen forsøger med den øgede nationale medbestemmelse at flytte noget af balladen med landbruget ud af Bruxelles’ gader og hjem til regeringsbyerne i de 27 medlemslande. Det kan ganske rigtigt udlægges som en form for nationalisering af landbrugsstøtten.
Omvendt er det givet klogt for at opretholde opbakningen til vores fælles union. Modstanden mod et overnationalt styre kan ikke siddes overhørig, og når dertil kommer, at man vil kunne stille mere målrettede krav med mindre harmonisering, så er mulighederne i fleksibilitet på visse betingelser efter vores vurdering større end risikoen.
Det kan være det, der skal til, for at alle, også vores landmænd, synes, at krav og støttebetingelser giver mere mening, og for, at vi får mest mulig grøn værdi for støttekronerne.
Fremfor at bekymre sig om nationalisering skal de danske forhandlere kæmpe for at sikre midler til det grønne med 100 procent støtte, stille dyrevelfærd stærkere og styrke prioriteringen af den grønne infrastruktur i det dyrkede land. De skal også kæmpe for, at støtten kan udbetales på grundlag af resultatopgørelser, samt meget vigtigt at Kommissionens rolle som en stærk vagthund cementeres i den endelige forordning.
Vi skal fremad med den grønne omstilling ikke baglæns.
Dette debatindlæg er bragt i Altinget den 26. maj, og er skrevet af Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening, Sophie Hastrup Christensen fra Dyrenes Beskyttelse, Anna Bak Jäpelt fra Danmarks Naturfredningsforening, Stella Staunstrup fra Plantebranchen, Hanne Winter fra Dansk Vegetarisk Forening, Egon Østergaard fra Dansk Ornitologisk Forening, Rune Havgaard Sørensen fra Danmarks Biavlerforening, Christian Ege fra Rådet for Grøn Omstilling og Pernille Fraas Johnsen fra World Animal Protection.
Kontakt
Læs mere
