Forhandlingerne om en ny regering kører for fuld damp, og et af de emner, som vi ser frem til, kommer med i regeringsgrundlaget, er en ny biodiversitetslov.

Biodiversitetsloven skal være en lov, der ligesom klimaloven, skal sætte mål for, hvor stor en andel af Danmarks land- og havareal, der skal være beskyttet og strengt beskyttet natur. En lov, som skal standse tabet af arter, sikre bedre beskyttelse af naturen og give den vilde natur mere plads.

Omkring 1.900 arter er i dag truede og risikerer at forsvinde fra Danmark, og trods årtiers indsats er udviklingen endnu ikke vendt. Hovedårsagen til naturens dårlige tilstand på land er, at naturen mangler plads, fordi vi anvender en for stor andel af landarealet til intensivt landbrug, skovbrug og øvrige menneskelige aktiviteter. I havet er naturen truet af bl.a. bundslæbende fiskeri, næringsstofudledning og mange andre aktiviteter, der ødelægger havets økosystemer. Der er konsensus blandt biodiversitetsforskere om, at løsningen er at afsætte plads til naturen, hvor den er effektivt beskyttet og forvaltet.

Den forrige regering lykkedes ikke med at få indført en biodiversitetslov, til trods for, at det både var en del af regeringsgrundlaget og blev skrevet ind i aftalen om Grøn Trepart. Derfor er det utrolig vigtigt, at den kommende regering tager opgaven alvorligt. For rapport efter rapport viser, at naturen får det værre og værre.

Derfor er det også glædeligt, at flere partier bakker op om en biodiversitetslov. I valgkampen gík SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet ud sammen med et klart krav om, at en kommende regering vedtager en natur- og biodiversitetslov med bindende mål om 30 % beskyttet natur på land og på havet, hvoraf en tredjedel skal være strengt beskyttet natur. Vi håber, at en bred kreds af partier i Folketinget fremadrettet vil bakke op om ambitionen, så der kan laves en bred og langsigtet aftale – det skylder vi naturen.

I valgkampen opfordrede grønne organisationer til at den kommende biodiversitetslov:

• Sikrer 30 procent beskyttet natur på land og på havet. Beskyttet natur skal være naturområder, hvor naturen er reelt beskyttet mod trusler mod biodiversiteten. I beskyttet natur kan der fx ikke være intensivt landbrug, skovbrug og fiskeri med bundtrawl.

• Sikrer 10 procent strengt beskyttet natur på land og på havet. Det vil sige, at en tredjedel af den beskyttede natur skal være strengt beskyttet. Strengt beskyttet natur skal være store sammenhængende naturområder, hvor vild natur genoprettes. Her har naturen førsteret over andre interesser, men med nye muligheder for fantastiske naturoplevelser.

• Sikrer Biodiversitetsrådet i loven. Rådets opgaver skal være løbende at vurdere regeringens indsats og målopfyldelse.

En biodiversitetslov er en mulighed for at gøre en reel forskel for den truede danske natur – vi opfordrer det nye Folketing til at gribe den!

Dette debatindlæg er bragt i Naturmonitor den 27. april 2026, og er skrevet af Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening, Mikkel Aarø-Hansen fra WWF Verdensnaturfonden, Jakob Kronik fra Verdens Skove, Egon Østergaard fra Dansk Ornitologisk Forening, Christian Fromberg fra Greenpeace, Christian Ege Jørgensen fra Rådet for Grøn Omstilling, Philip Hahn-Petersen fra Vild Med Vilje, Jens Fahrendorff fra De Unge Biodiversitetsambassadører. Johannes Skriver Elf fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, Stine Bardeleben Helles fra Klimabevægelsen i Danmark, Anna Rask Larsen fra FLOR, Danna Borg fra Danmarks Vilde Natur, June Rebekka Bresson fra Miljøbevægelsen NOAH, Martin Køhl Søholm fra Dansk Botanisk Forening, Anton Johnsen fra Dansk Naturgræsning, Thomas Bjørneboe Berg fra Dansk Pattedyrforening, Niklas Hegnsted fra Natur & Ungdom, Jonas Colling Larsen fra Arternes Forening, Emma Emilie Andersen fra Biologiforbundet & Christian Videnkjær fra Lepidopterologisk Forening.