I Rådet for Grøn Omstilling mener vi, at det giver god mening at investere i udvikling af klimateknologier, der kan bidrage til landbrugets klimamål. Og pyrolyse kan på sigt blive en fornuftig klimateknologi. Vi er enige i, som Klimarådet også påpeger, at pyrolyse kan spille en rolle frem mod 2050. Men for at pyrolyse kan have en reel klimaeffekt, skal vi vente med at indregne effekten indtil den rent faktisk har en effekt i atmosfæren. Og vi må sikre os, at udbringning af biokul ikke skaber andre miljøproblemer, da den ikke kan fjernes fra landbrugsjorden igen.

 I et indlæg i Klimamonitor den 16. september skriver Martin Lünell Christensen og Pyrolyse Danmark, at vi i Rådet for Grøn Omstilling ikke ser på klimaeffekten af pyrolyse i et 100-årigt perspektiv. Vi er ikke uenige i, at pyrolyse kan give fint mening når man sammenligner klimaeffekten fra biokul med den kulstoflagring som biomassen havde bidraget med hvis den blot var blevet udbragt på landbrugsjord i et 100-årigt perspektiv. Men problemet med den planlagte satsning på pyrolyse er, at klimaeffekten af biokul regnes med for at nå landbrugets klimamål for 2030, hvor det er yderst tvivlsomt, at virkemidlet kan nå at have en klimaeffekt.

Pyrolyse skal kun bruges, hvis det sker på miljømæssig forsvarlig vis

Martin Lünell Christensen kritiserer netop, at Rådet for Grøn Omstilling lægger vægt på den kortsigtede effekt af pyrolyse. Men den er nu engang ikke til at komme udenom, når den grønne trepart har taget udgangspunkt i, at en reduktion på 0,3-0,6 mio. ton CO₂ skal komme fra pyrolyse allerede i 2030. Selv med den klimaeffekt på under 20 år som Martin Lünell Christensen henviser til i sit indlæg, vil klimaeffekten af pyrolyse af afgasset gylle stadig ikke opnås inden 2030. Derfor er det korte perspektiv vigtigt at have med. Vi er nødt til først at indregne effekten, når den rent faktisk indtræffer, så vi ikke snyder os selv og klimaet. Selv med pyrolyse af halm er det ikke sandsynligt med en klimaeffekt inden 2030.

Ifølge IPCC skal vi omtrent halvere vores drivhusgasudledninger i dette årti, hvis vi skal holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Vi kan ikke basere vores klimahandling på håbet om fremtidige løsninger – vi skal handle nu for at nå de nødvendige reduktioner inden 2030 og med tiltag, som virker indenfor denne tidshorisont. Det vil en reduktion i den animalske produktion gøre med sikkerhed.

Klimaeffekten af pyrolyse og biokul afhænger i stor grad af, om man regner med, at pyrolyseolie kan erstatte fossile brændsler. Ekspertgruppen for en grøn skattereform har ikke antaget dette. De regner med, at pyrolyseolien måske vil blive brugt i international skibsfart, og at pyrolysegassen ikke fortrænger fossil energi, da den fx vil blive brugt i fjernvarmenettet og dermed fortrænge grøn energi. Rådet for Grøn Omstilling har brugt samme antagelser, og mener, at pyrolyse olie kun skal bruges, hvis det kan ske på miljømæssig forsvarlig vis.

Vi har ikke råd til at vente på, at pyrolyse giver den ønskede klimaeffekt

Jeg er glad for, at Pyrolyse Danmark er enig i, at pyrolyse ikke skal implementeres i stor skala, før vi har en bedre forståelse af de miljømæssige konsekvenser. Her er det vigtigt at understrege, at biokul ikke bare er biokul. Effekten af biokul på jorden afhænger af biomassetypen, temperaturen og andre faktorer, der indgår i produktionen. Derfor er det svært at overføre erfaringer fra andre lande i den danske kontekst, da biomassen der ofte er træ. Samtidig skal vi huske, at der globalt er begrænsede erfaringer med biokulproduktion. I 2023 blev eksempelvis kun produceret 75.000 ton biokul i Europa.

Pyrolyse Danmark nævner, at de bakker op om forsigtighedsprincippet, der ligger bag, at Danmark har igangsat miljøundersøgelser af biokuls effekt på miljø og natur. Det er jeg glad for at høre. Derfor håber jeg også, man respekterer, at de langsigtede markforsøg af effekter ved anvendelsen af biokul på miljø, natur og den landbrugsmæssige praksis, først er færdige i 2033.

I praksis vil det være umuligt at fjerne biokul udbragt på marker. Rådet for Grøn Omstilling fastholder derfor, at det er nødvendigt at kende konsekvenserne af biokul for miljø og afgrøder, før der satses på storstilet udbringning på marker. Dermed giver det ikke mening at indhente resultater og konkludere på 10-årige forsøg efter kun 5 år i 2027, som Pyrolyse Danmark lægger op til i deres indlæg.

Vi har ikke råd til at vente på, at pyrolyse giver den ønskede klimaeffekt – vi skal reducere klimabelastningen nu. Vi skal bestemt ikke smække døren i for pyrolyse, men vi bør fokusere på, hvilke biomasser der giver mening at pyrolysere, og grundigt undersøge klimaeffekten af de biomasser, der skal bruges. Pyrolyse skal ikke blive en teknologi, der indirekte holder hånden under en fortsat stor animalsk produktion. Og uanset hvilken klimaeffekt biokul måtte have i et 100-årigt perspektiv, bør denne ikke medregnes i opfyldelsen af vores klimamål, før effekten faktisk er opnået.

Dette debatindlæg er skrevet af Trine Langhede og er blevet bragt i Klimamonitor den 20. september 2024.