Debatindlæg bragt i Information den 24. februar 2021 af Helene Hagel, Greenpeace, Gry Bossen, Verdens Skove, Julie Rosenkilde, Nyt Europa, Oliver de Mylius, Mellemfolkeligt Samvirke, Kirstine Lund Christiansen, Klimabevægelsen i Danmark, Christian Fromberg, Den Grønne Studenterbevægelse, Lars Køhler, Rådet for Grøn Omstilling, Mathias Høj Kristensen, CARE Danmark, Janice G. Førde, Kvindernes U-landsudvalg, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi, Trine Glue Doan, WWF og Daniel Hauberg, Danmarks Naturfredningsforening

På fredag udgiver Klimarådet deres vurdering af regeringens klimaindsats. Klimarådet skal vurdere regeringens såkaldte ’hockeystav-tilgang’, der er en efterhånden tyndslidt metafor for regeringens klimasvigt. Regeringens strategi er nemlig at investere tid, penge og energi i alt for sene teknologiske fix, der giver en ret flad graf de første mange år, men til sidst bøjer skarpt opad.

Ifølge Klimaloven skal regeringen fastsætte et 2025-delmål. Regeringen har foreslået 46-50 procents reduktioner, men med de nuværende tiltag er vi allerede på vej mod at leve op til dette. Derfor vil Folketinget med den målsætning altså ikke skulle løfte en finger i denne regeringsperiode.

I Parisaftalen har vi forpligtet os til at begrænse global opvarmning til 1,5 grader. Med andre ord: Verdens lande skal overholde et globalt drivhusgasbudget. Vores beregninger viser desværre, at med regeringens delmål udledes hele 40,7 millioner tons drivhusgasser for meget frem mod 2030. Det svarer til, hvis hele den danske bilpark kører fra København til Cape Town i Sydafrika mere end ti gange.

Når regeringen udskyder klimatiltag og overskrider drivhusgasbudgettet, skal omstillingen i de sidste år op til deadline i 2030 foregå meget hurtigt – hele 2,5 gange hurtigere, end hvad der skal ske de næste par år. Det er uhensigtsmæssigt at forvente så hurtig en omstilling af borgere og industri.

Regeringens strategi er også en dyr strategi. Forskning fra Aarhus Universitet viser, at det er billigere at lave tidlige og gradvise reduktioner i omstillingen end at hente store reduktioner senere. Det burde være logik for regeringen: Det er nu engang nemmere at spise makrelmadden i små bidder end at sluge den i ét stykke.

Regeringens plan for den grønne omstilling er afhængig af ny teknologi, som skal hente store reduktioner i sidste øjeblik. Allerstørst lid sætter regeringen til fangst og lagring af CO2, hvor CO2 ’støvsuges’ fra skorstene på for eksempel affaldsforbrændingsanlæg og biomassefyret kraftvarme.

Regeringens plan regner med, at teknologien vil bidrage med mellem 29-66 procent af de manglende reduktioner for at nå 70-procent målet. Men flere eksperter vurderer, at disse forventninger til potentialet for ’støvsugning’ af CO2 er urealistiske, og at det store teknologiske sats er en dyr og usikker løsning.

Regeringen har taget skyklapper på for åbenlyse løsninger såsom kloge klimaafgifter og en reduktion af husdyrproduktionen i Danmark.

Efter valget i 2019 håbede vi på et skift, men regeringen har valgt at prioritere klimahandling med en mañana-mañana-tilgang, som ikke respekterer det grønne mandat, de fik.