Debatindlæg bragt i Altinget den 2. juni 2020 af Daria Rivin, rådgiver og Jeppe Juul, seniorrådgiver fra Rådet for Grøn Omstilling

Coronakrisen har tydeligt vist, at luftforurening og dødelighed går hånd i hånd. Samtidig har vi brug for at afværge den lurende klimakrise. Skærpede krav til miljøzoner og etablering af nulemissionszoner i de største byer i Danmark er et effektivt værktøj til at bekæmpe både luftforurening og til at kickstarte den grønne omstilling.

Vejtransport er sammen med brændeovnsfyring nogle af de væsentligste årsager til luftforurening og for tidlig død, særligt i tætbefolkede byer. Vi har i Danmark haft miljøzoner for erhvervskøretøjer siden 2011 i København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense. Selvom kravene for erhvervskøretøjer nu strammes, kan enhver dieselbil, ny som gammel, stadig køre uhindret ind i miljøzonerne. 

Formålet med miljøzonerne er at reducere vejtransportens luftforurening i form af blandt andet NOx og skadelige partikler, særligt i de områder, hvor der bor og færdes mange mennesker. Det er ofte sammenfaldene med de områder, hvor transportbelastningen er størst.

Danmark har som et af de eneste lande i Europa miljøzoner, der ikke omfatter personbiler. Der har tidligere været enighed mellem Socialdemokratiet og støttepartierne om, at der selvfølgelig også skal stilles krav til, hvilke personbiler der må køre i miljøzonerne. Men der mangler stadig at komme et konkret og ambitiøst forslag herom.

Nulemissionszoner er effektivt

Transport står for næsten 30 procent af klimabelastningen, og salget af fossile biler stiger støt. Hvis ikke vi får reduceret CO2-udledningerne fra transportsektoren og sat en stopper for salg af fossile køretøjer, får vi ikke afværget klimakrisen. Vi skal have skærpet kravene til miljøzonerne til også at gælde alle former for fossile personbiler og erhvervskøretøjer, så vi kan nedbringe luftforureningen og klimabelastningen markant.

Studier tyder på en klar sammenhæng mellem dødelighed forårsaget af covid-19, og hvor udsat personer har været for luftforurening over tid. Og selvom coronakrisen og den følgende nedlukning af Danmark har ført til en reduktion på cirka 35 procent af vejtransportens luftforurening i de større byer, er det selvsagt ikke en varig løsning. Ligeledes er det med vejtransportens klimabelastning.

Nulemissionszoner er en effektiv måde at mindske luftforureningen fra køretøjer på i områder, der er tæt befolket. Samtidig er de med til at skabe en hurtigere grøn omstilling af transportsektoren til nulemissionskøretøjer som for eksempel el-lastbiler og el-biler.

Flere europæiske lande har allerede besluttet at indføre nulemissionszoner som en udvidelse af deres eksisterende miljøzoner. I Sverige har kommuner allerede fra 1. januar 2020 haft lov til at etablere nulemissionszoner. Storbyer som London, Amsterdam, Bruxelles, Madrid og Paris arbejder allerede nu for indførelse af nulemissionszoner for alle køretøjer.

Indfør nulemission ved børnehaver og skoler

Nulemissionszoner kan etableres på mange forskellige måder og bør udformes i samspil med brancheorganisationer, kommuner og lokalråd – og bedst i kombination med forbedrede muligheder for at gå, cykle og bruge offentlig transport.

Men en ting er sikker: Hvis alle parter skal varsles i ordentlig tid, skal vi i gang med at fastlægge, hvor og hvornår vi skal have nulemissionszoner, så alle kan nå at indstille sig på omstillingen.

Vi mener, at der i Danmark bør indføres nulemissionszoner i de største og mest forurenede byer senest i 2025. Da børn er særligt udsatte for luftforurening, mener vi, at kommuner fra 2023 bør have lov til at lave mindre nulemissionszoner ved for eksempel børneinstitutioner, skoler, grønne områder og gågader, som er særligt udsatte områder.

Nulemissionszoner er et vigtigt og nødvendigt skridt for at bane vejen for renere luft, mindre støj og en grøn omstilling af transportsektoren og et vigtigt redskab til at nå vores målsætning om 70 procent CO2-reduktion inden 2030.