Debatindlægget er bragt i Altinget Transport den 11. marts 2021 af Daria Irvin og Jeppe Juul, rådgiver og seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Ønskerne er mange, når der skal laves en ny grøn mobilitetsplan. Og med rette. Infrastrukturen har stor betydning for vores mobilitet og for vores miljø- og klimabelastning. Grundlæggende står politikerne med et valg: vil de være på forkant eller bagkant? Skal der lægges mere sort asfalt eller vil de opgradere den eksisterende infrastruktur til at være klar til nulemissionskøretøjer? For os er valget klart.  

Flere veje vil øge bilisme og klimabelastningen
Nogle synes at en ekstra motorvej, der koster rigtig meget CO₂ at etablere, og som skaber øget bilisme, kan kaldes grøn, fordi der med tiden kommer til at køre flere og flere grønne biler på den. Det er selvfølgelig politisk spin og helt meningsløst. Grundlæggende er der tale om et sort valg, der øger klimabelastningen fra transport. Det er selvfølgelig en naturlig forlængelse af ’hvad vi altid har gjort’, men det er på høje tid at gøre noget nyt, hvis vi vil et andet sted hen. Og det skal vi. Vi skal et sted hen, der vil gavne de kommende generationer og miljøet. Det burde være banalt; i stedet for bevidst at bruge milliarder på at øge klimabelastningen, bør vi fokusere på at mindske klimabelastningen fra brug af den eksisterende infrastruktur. Og så er det vigtigt at huske på, at en elbil er markant mere bæredygtig end en fossilbil, men fem elbiler er ikke mere bæredygtige end én elbil.

Gør befordringsfradraget grønt
Vi skal bruge vores penge klogt. Men i øjeblikket bruger vi årligt ca. 5 mia. kr. i umiddelbart provenutab for at gøre det mere økonomisk attraktivt at bo langt fra sin arbejdsplads grundet befordringsfradraget. Det svarer til opførelse af to supersygehuse om året eller finansiering af 15 store havvindmølleparker. Det er ret mange penge, og en betydelig del af dem sendes til folk der bor i Nordsjælland og pendler til København. Ikke nok med at det har medført betydeligt øget bilisme, så har det også ført til en betydelig klimabelastning. Det kan gøres snedigere, billigere og vigtigst, grønnere. Rigtig mange mennesker har indrettet sig økonomisk efter fradraget. Derfor er det svært bare at fjerne det. Men der er brug for en markant bedre måde at bruge så mange penge på, der i øjeblikket mest modarbejder andre klima- og transporthensyn. Der er brug for at befordringsfradraget understøtter en grøn omstilling af mobiliteten. Fx gennem øget brug af offentlig transport, cykel og elbiler. Og der er brug for at overveje om det virkelig er meningsfuldt, at hjemmearbejde – som mange af os faktisk har fået til at fungere under Corona – reelt skal straffes økonomisk, som det sker i dag.

Ikke kun opgradering af vejnettet
Mest grundlæggende er der brug for at opgradere den eksisterende fysiske infrastruktur. I forhold til jernbanen er der brug for at gennemføre Togfondens timeplan, færdiggøre signalprojektet og elektrificeringen af hovedlinjerne og sørge for at der bliver indsat batteritog på de strækninger, hvor det giver bedre økonomisk mening. I forhold til havnene har vi særligt brug for investeringer i landstrøm og lademuligheder for færger og el-køretøjer samt klargøring af havnene til de store energiø- og havvindmølleprojekter.

Invester i aktiv mobilitet
Med en markant stigning i brug af el-cykler er der også åbnet op for at kombinere en reduktion af klimabelastningen med aktiv mobilitet og sundhed. Det giver derfor mening i endnu højere grad at udbygge infrastrukturen til cykler, der både øger mobiliteten for dette transportmiddel, men som samtidig også kan give et alternativ for mange, der i dag er bilister.

Fra sorte veje til grøn infrastruktur
Mobilitet er mange ting, men ender oftest med at være centreret om det eksisterende vejnet for biler. Også her bør fokus være på at opgradere vejnettet for at mindske klimabelastningen. Mest grundlæggende er der brug for at elektrificere vejene. Vi er i gang, men der er brug for at gennemføre en ambitiøs plan for ladeinfrastruktur, der skal være markant forud for antallet af el-køretøjer, så det ikke er infrastrukturen der halter når først der kommer hul på ketchup-flasken og el-køretøjer bliver det helt dominerende blandt nye biler.

Særligt hurtigt forventer vi i Rådet for Grøn Omstilling, at det kommer til at gå med elektriske lastbiler på de danske veje. Og det er en forventning vi tydeligvis deler med vores nabolande, der i øjeblikket investerer massivt i elektrificering af lastbiler, mens vi i Danmark holder fast i at have en lavere dieselafgift end vores nabolande, der gør det billigere at køre fossilt end grønt. Sverige investerer i år og næste år 1,2 mia. svenske kroner i hurtigladere til regional kørsel med elektriske lastbiler og både Sverige og Tyskland bruger store milliardbeløb på at elektrificere deres hovednet med køreledninger til lastbiler frem mod 2030.

Danmark er bagefter og vi skal i gang. Ellers står den ellers meget omkostningsbevidste og stærke transportbranche i Danmark tilbage som taberne, hvis vi som nation fortsat vælger at konkurrere på at være billigst på forældet fossil teknologi, der hurtigt bliver det dyreste.

En reel grøn mobilitetsplan
Vi skal tænke langsigtet, og vigtigst af alt er det nødvendigt, at den grønne mobilitetsplan, som navnet antyder, rent faktisk er grøn. Vi skal væk fra at etablere nye og større motorveje og øge bilismen. Vi skal i stedet opgradere den eksisterende infrastruktur og skabe bedre vilkår for den offentlige transport og aktiv mobilitet. En grøn mobilitetsplan skal sænke klimabelastningen. Det er der et kæmpe potentiale for med de enorme beløb, der skal investeres. Nu er det op til politikerne rent faktisk at realisere en grøn mobilitetsplan.