Den danske regering har stillet vælgerne meget i udsigt vedrørende den grønne omstilling. Og vores Fødevareminister er indstillet på, at den fælles landbrugspolitik, CAP, i høj grad skal være med til at finansiere klimaplan, vandplaner, nye naturplaner, mm.

Denne mulighed kan blive spillet Regeringen af hænde, når EU-parlamentet i dag stemmer om EU’s landbrugspolitik for de næste 7 år.

Tre store grupper, som tilsammen danner et flertal i Parlamentet, har fremlagt et kompromisforslag, som er betydeligt værre end det oprindelige udspil fra Kommissionen. Forslaget indeholder langt fra, hvad der er nødvendigt for, at den fælles landbrugspolitik kan bidrage til løsningen af de store klima- og biodiversitetsproblemer, som europæiske landbrug har været med til at skabe.

Gennem de seneste dage er modstanden mod kompromisforslaget vokset. Modtrækket til denne modstand kom i aftes, da afstemningerne om de vigtigste miljømæssige aspekter af den fælles landbrugspolitik blev fremrykket til i eftermiddag kl. 14.30 – nu igen rykket til i aften kl. 20.

Vi opfatter det som en uhørt og uacceptabel parlamentarisk proces i betragtning af, at stemmelister og oversættelser ikke engang er færdige. En sådan beslutning taget bag lukkede døre kan kun ses som bestræbelser på at tvinge kompromisforslaget igennem uden en behørig åben og offentlig debat.

En række danske NGO’er har i en personlig henvendelse til de danske parlamentarikere skubbet på for, at de danske parlamentarikere ikke skal være med til at stemme for forringelser i landbrugspolitikken ved denne vigtige afstemning. Efter fremrykningen af afstemningen opfordrer samme organisationer nu til at stemme for at sende hele den fælles landbrugspolitik tilbage til Kommissionen, med henblik på at få et nyt forslag til en fælles europæisk landbrugspolitik, som er kompatibelt med hensigterne i Green Deal, Farm 2 Fork og med bestræbelser på at gennemføre en klimaansvarlig omstilling af landbruget.

Her blot et par eksempler på væsentlige forringelser, som ikke bør slippe igennem afstemningerne:

Kommissionen havde lagt op til styrkede grønne krav under Konditionaliteten – de obligatoriske krav (fra gældende love), som landmændene skal opfylde for at få støtte. Forslaget svækker disse krav på flere områder. F.eks. beskyttelse af vådområder, krav til gødningsregnskaber, forbud mod pløjning af Natura 2000 græsarealer, dyrevelfærdskrav, som slettes helt, og en række undtagelser fra de obligatoriske konditionalitetskrav.

De nye ecoschemes var et lovende oplæg til en langt grønnere Søjle 1 – dvs. en mulighed for nye grønne krav til en væsentlig del af indtægtsstøtten. Som forslaget ser ud, kommer indtægtsstøtten til at være en støtte til business as usual og på den måde en støtte til en landbrugsdrift, som er i karambolage med klima og miljø. Kompromisforslaget lægger op til, at ecoschemes kan erstatte konditionalitetskrav – dvs. ingen added value. Og det lægger op til nogle nye økonomiske kriterier, som ingen steder hører hjemme i nogle nye grønne krav, hvor netop den ensidige støtte til det økonomiske aspekt af landbrugsdriften skulle være fortid.

De europæiske grønne organisationer, EEB (European Environmental Bureau), Birdlife, Greenpeace og Client Earth har sendt en lignende opfordring til samtlige medlemmer af Europaparlamentet.

Med venlig hilsen

• Rådet for Grøn Omstilling
• Botanisk Forening
• Danmarks Naturfredningsforening
• Dansk Ornitologisk Forening – Birdlife Danmark
• Dyrenes Beskyttelse
• Greenpeace
• Nyt Europa