Ny rapport fra Aarhus Universitet konkluderer at september bød på det værste iltsvind i 22 år – det næststørste nogensinde målt. Et havareal på størrelse med Sjælland og Fyn tilsammen var ramt af iltsvind, hvilket er markant større end sidste år. Området med kraftigt iltsvind svarede til størrelsen på Lolland-Falster. Der blev observeret iltniveauer så lave at giftig svovlbrinte frigives fra havbunden. Døde fisk og bunddyr blev observeret flere steder.

“Det er tydeligt, at vores havmiljø er i dyb krise. Alvorligt iltsvind spreder sig år for år, og det understreger, hvor vigtigt det er at tage havmiljøet alvorligt. Uden markante kvælstofreduktioner fra landbruget får vi ikke sunde og robuste marine økosystemer,” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Regeringen kan lempe kvælstofkrav

Samtidig har Finansministeriets seneste rapport om kvælstofindsatsen vakt bekymring ved at foreslå mulige lempelser i indsatsen mod kvælstofudledninger – stik imod forskeres anbefalinger og den situation, vi nu ser i havet. Rapporten har præsenteret tre scenarier, hvoraf to lemper kvælstofindsatsen for en række vandområder, bl.a. Vejle Fjord, Sydfynske Øhav, Lille- og Storebælt. Kvælstofindsatsen fjernes tilmed helt for Bornholm og Djursland Øst i det ene af de to scenarier. Det sidste scenarie er ifølge danske forskere det, der stemmer bedst overens med virkeligheden og er baseret på det fagligt mest korrekte grundlag.

“Det er helt afmarcheret, at man overvejer at gå imod forskernes klare anbefalinger og reducere indsatsen mod kvælstofforurening, når vi står over for så alvorlige miljøproblemer. Iltsvindet er et håndgribeligt tegn på, at man ikke kan tillade sig at gøre mindre – tværtimod må politikerne hæve ambitionen” fastslår Niklas Sjøbeck Jørgensen.

Det bør handle om havet

På baggrund af EUs Vandrammedirektiv skal vi have sænket kvælstofudledninger tilstrækkeligt i alle danske kystvandområder senest i 2027. Der skal derfor meldes en plan ind til Europa-Kommissionen for, hvordan vi i Danmark vil nå i mål. Når man slækker på kvælstofkravene ved at pille ved de ellers robuste modeller, der beregner kvælstofindsatsbehovet, bliver det nemmere at nå i mål i et regneark. Men havmiljøet får det ikke bedre af den grund.

”Når regeringen lægger op til skrivebordsøvelser for at få mindre ambitiøse målsætninger virker det til, at det i højere grad handler om at gøre så lidt som muligt, uden at EU kommer efter os. Det er ikke godt nok. Havmiljøindsatsen bør handle om et godt og sundt havmiljø – ikke om minimumsimplementering” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen.

Reguleringsniveau af kvælstof bør hæves i Treparten

De igangværende politiske forhandlinger om Trepartsaftalen, som blandt andet indebærer en stor økonomisk pakke til udtagning af landbrugsjord, skal ses i lyset af den aktuelle iltsvindsrapport. Rådet for Grøn Omstilling understreger, at økonomiske incitamenter til frivillige aftaler om udtagning af jord er vigtige, men at de ikke er nok. Der skal samtidig indføres regulering, der sikrer, at hvis ikke lodsejerne gør brug af de frivillige ordninger, så rammes de af målrettet og generel regulering op til et niveau, der sikrer de nødvendige kvælstofreduktioner.

“Der er brug for at det langt tydeligere fremgår af Treparten, at hvis udtagningen ikke når i mål i 2027, så kommer der regulering – både målrettet og generel – helt op til et niveau, som sikrer havmiljøet. Det vil sætte skub i de store frivillige aftaler, der allerede er på bordet.” siger Niklas Sjøbeck Jørgensen.