Debatindlæg bragt i Altinget den 18. september 2020 af Jeppe Juul og Daria Rivin, rådgivere inden for Klima & Transport i Rådet for Grøn Omstilling

I halvandet år har vi siddet på hænderne og holdt vejret. Vi har sat vores lid til at Eldrup-kommissionen, den såkaldte Kommission for grøn omstilling af personbiler, ville komme med et ambitiøst men realistisk forslag til omstillingen af personbiler.

Nu er hænderne knyttede i frustration og vi gisper højlydt efter vejret over de noget uambitiøse anbefalinger. Når det så er sagt, så har der i den seneste debat om personbiler været en tendens til at forveksle midler og mål. Der har været et fejlagtigt fokus på hovedsageligt at øge antallet af elbiler, frem for at nedbringe antallet af fossilbiler.

Klimaet tillader ikke status quo

Eldrup-kommissionens begrundelse for det lave ambitionsniveau er, at det er for dyrt for samfundet at gå efter det, der rent faktisk er nødvendigt for den grønne omstilling. Derfor peger Kommissionen på den tredje mindst ambitiøse afgiftsmodel, der forventes at give 750.000 elbiler på vejene i 2030 og en CO₂-reduktion på 0,9 mio. ton ud af 7 mio. ton i 2030. Man kan undre sig over, hvorfor model 1 og 2, der højst giver en CO₂-reduktion på 0,3 mio. ton i 2030, overhovedet er taget med. Og man kan undre sig over, at Kommissionen ikke har regnet på, hvordan vi får færre fossilbiler på vejene inden 2030.

Ikke nok med at Kommissionens anbefalinger i sig selv er uambitiøse, så er det også kommet frem, at Finansministeriets beregninger, der ligger til grund for Kommissionens anbefalinger, ikke medregner værdien af CO₂-besparelsen ved omstillingen til elbiler og den klimamæssige gevinst ved fortrængningen. Ministeriets måde at regne på, viser at beregningsmetoden understøtter status quo og ikke den nødvendige forandring, som Kommissionens opdrag ellers lagde op til. Men hvordan er det muligt, at vi i 2020 ikke regner CO₂ med i samfundsøkonomiske beregninger? Hvordan er det muligt, at vi i 2020 ikke medregner den klimamæssige gevinst? Det burde ikke være muligt.

Det kan ikke forventes, at den grønne omstilling er gratis, når Folketinget i årevis har undergravet klimaet for at bevare status quo på transportområdet. I årevis har Folketinget udskudt klima-handling i transportsektoren, fordi det beregnes til at være dyrere end i andre sektorer. Men det skal være markant dyrere at forurene og belaste klimaet – og denne omkostning skal tælles med i samtlige beregninger fremadrettet.

Max 1,5 million fossilbiler i 2030

Kommissionen synes at sætte elbiler lig med løsningen på klimakrisen. Men klimaet er ligeglad med, hvor mange elbiler, der er i Danmark. I praksis er det antallet af fossilbiler på vejene, der er problemet. Derfor burde Kommissionen have lagt mere vægt på udfasning af fossilbiler frem mod 2030. Det er nødvendigt at fossilbiler bliver endnu dyrere, for at sikre den nødvendige hastighed af omstillingen.

Det der er brug for, er at vi i Danmark har et mål om at halvere antallet af fossilbiler, eller max. har 1,5 mio. fossilbiler i 2030. Vi har brug for at antallet af fossilbiler reduceres årligt, allerede fra i år. Antallet af fossilbiler er klimamæssigt det relevante at måle indsatsen på. Markant større ambition indbygget i et nyt afgiftssystem er en meget vigtig del af at nå målet. Men det skal suppleres med f.eks. nulemissionszoner i byerne og et grønt befordringsfradrag, der favoriserer elbiler og langsomt udfaser den generelle økonomiske tilskyndelse til at bo langt fra sin arbejdsplads.

Folketinget har igennem flere omgange brugt milliarder af kroner på at sænke bilafgifterne, øge salget af fossilbiler, og reelt indbygge en stadig større klima-dødvægt, der har gjort det endnu sværere at nå vores klimamål. Nu skal antallet af fossilbiler ned og ambitionsniveauet op.