Morgendebat: Hvordan kan EU sikre den grønne omstilling af fly?
Tid: den 4. november 2021 kl. 9-10.30
Sted: Online - link sendes ved tilmelding
Meget er lige nu på spil for den grønne omstilling af flybranchen. I EU er der fuld gang i forhandlingerne om, hvordan vi helt konkret skal nå klimamålet med 55 procents CO2-reduktion i 2030. Og netop her er flyene med deres klimaaftryk en af de afgørende knaster, hvor der er stor uenighed om f.eks. iblandingskrav med eKerosen og biobrændstoffer, afgifter og kvoter. Så hvad kan der vindes for klimaet i forhandlingerne, og hvad kan der tabes? Og hvad vil det betyde for forbrugeren? Det ser vi nærmere på i første del af vores debatserie om EU og den grønne omstilling.
Seniorrådgiver Jeppe Juul har arbejdet med grøn omstilling i transportsektoren i mange år. Denne formiddag giver han en status på sagen om de omdiskuterede fly og sætter gang i debatten.
Gæster:
Niels Buus Kristensen, næstformand i Klimarådet og Forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt, Oslo.
Marie Louise Hansen, Head of Corporate Responsibility, Københavns Lufthavn
Lars Wigelstorp Andersen, Head of Infrastructure, SAS
Moderator: Jeppe Juul, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling