Dansk landbrug har et stadig større overskud af kvælstof og fosfor, som risikerer at skade miljøet. Det viser en ny opgørelse fra Aarhus Universitet.

Ifølge forskerne er overskuddet af næringsstoffer som kvælstof og fosfor »en god indikator for udviklingen i landbrugets potentielle miljøpåvirkning«, som de skriver i forordet til deres rapport.

Forskere: Landbrugspakken får overskuddet af kvælstof til at stige
Århus Universitet konstaterer selv, at overskuddet af kvælstof, fosfor og kalium faldt fra slutningen af 1990’erne frem til ca. midten af nullerne.

»Men overskuddet er steget igen de seneste par år, primært som følge af vedtagelsen af landbrugspakken og hermed udfasning af normreduktionen«, skriver universitetet i sin egen meddelelse om rapporten.

Dermed henviser forskerne til, at den kontroversielle landbrugspakke, som den afgående regering og Dansk Folkeparti vedtog i slutningen af 2015, gav landmændene lov til at gøde op til, hvad der er økonomisk optimalt. Indtil da var lød gødningsnormen på 80 procent af det optimale.

Højere forbrug af kunstgødning
Det har ført til et højere forbrug af kunstgødning, som blandt andet er, hvad Aarhus-forskernes rapport opgør. De tager ganske enkelt input til landbruget i form af næringstofferne i gødning og importeret foder. Dernæst ser de på, hvor mange næringsstoffer der er i de produkter, som landbruget sælger, såvel plantebaserede som animalske. Så beregner de forskellen mellem de to.

Jo større forskellen er, des større er risikoen for, at fosfor og kvælstof bliver udvasket og dernæst udledt til vandmiljøet. Her kan de føre til opblomstring af alger, som giver iltsvind, efter de er døde og nedbrydes af bakterier.

Et øget overskud af næringsstoffer indikerer også større fordampning af ammoniak, der ender med at blive sundhedsskadeligt for mennesker.

Det går den forkerte vej mod både vandmiljø og ammoniak
Opgørelsen tager dog ikke højde for, at landmændene med f.eks. efterafgrøder kan nedbringe udvaskningen af næringsstoffer og med miljøteknologi kan nedbringe afdampningen af ammoniak.

Kritikken af landbrugspakken har imidlertid gået på, at udledningen af kvælstof, som er det største problem for det marine miljø, ikke er faldet som forudset, men tværtimod er steget svagt. Afdampningen af ammoniak er direkte steget, efter at landbrugspakken blev vedtaget, selv om Danmark havde lovet et fortsat fald.

Også når det gælder overskuddet af kvælstof i selve landbrugsjorden, har tidligere opgørelser vist en stigning, og det samme gælder for indholdet af nitrat i det øvre grundvand.

Den nye opgørelse af overskuddet af kvælstof, fosfor og kalium er den første, som rækker ind i 2018 og indeholder dermed de nyeste, offentliggjorte tal.

Overskuddet er det højeste i ca. 10 år
Den viser, at overskuddet af kvælstof og fosfor i runde tal ikke har været så stort i de seneste ti år. Med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik voksede overskuddet af kvælstof i dansk landbrug i 2017/2018 med 16. pct. til 307.000 tons. Så højt har det ikke været siden 2001/2002.

Forskerne viser også overskuddet som gennemsnit af de seneste tre år for at udjævne varierende høstudbytter, som kan have stor indflydelse på opgørelsen. Her skal vi ti år tilbage for at finde et lige så højt treårsgennemsnit.

Også målt per hektar voksede overskuddet af kvælstof. De 117 kg/ha, som forskerne registrerede sidste år, skal vi også mere end ti år tilbage for at finde højere.

Mindre af kvælstoffet bliver udnyttet i landbruget
Samtidig falder udnyttelsen af kvælstof, altså den andel af næringsstoffet, som bliver indgår i de produkter, som landbruget sælger. Udnyttelsesgraden faldt i 2017/2018 til 40,2 pct. – den laveste i 11 år.

Også det faktiske overskud af fosfor er steget til niveauer, som vi skal ca. 10 år tilbage for at finde mage, ligesom udnyttelsesgraden er faldet.

På Aarhus Universitets hjemmeside forklarer den ene af rapportens forfattere, akademisk medarbejder Preben Olsen, om rapporten. Han vil dog ikke svare på Ingeniørens spørgsmål, heller ikke om det kommer bag på ham, at overskuddet af kvælstof og fosfor er tilbage på samme niveau som for ti år siden.

Miljøorganisation: Tænk, at vi engang havde en førerposition
Det vil landbrugsfaglig medarbejder Leif Bach Jørgensen fra miljøorganisationen Det Økologiske Råd til gengæld gerne.

»Det er helt uacceptabelt, men en forventet konsekvens af landbrugspakken,« siger han.

»Når man giver lov til at gøde mere, så vil man også få et større tab,« konstaterer han.

»Det er uhørt, at Danmark, som tidligere havde en førerposition i forhold til at reducere tabet af kvælstof, lige pludselig vender på en hat og begynder at udlede mere.«

Leif Bach Jørgensen fremhæver, at det er stik imod EU’s nitratdirektiv, at Danmark tillader en forringelse. Han bemærker, at den afgående regering desuden har bedt om EU om at udskyde målene i Vandrammedirektivet, som forpligter os til at skaffe god vandkvalitet i samtlige de 119 områder, som vores kystnære farvande og fjorde er inddelt i. I dag har højst fem af dem god vandkvalitet.

»Det er paradoksalt, fordi Danmark var en af hovedkræfterne i at få gennemført Vandrammedirektivet i Europa. Nu har vi brug for en regering, der tager direktivets målsætninger alvorligt,« mener Leif Bach Jørgensen.

Landbruget: Udledninger af kvælstof vil falde
I brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer afviser områdedirektør Niels Peter Nørring, at Danmark har skiftet kurs. Ifølge områdedirektøren vil landbrugspakken medføre, at udledningen af kvælstof reduceres, samtidig med at landbruget får lov til at gødske optimalt, som han formulerer det i en sms.

Niels Peter Nørring lægger vægt på, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem det stigende overskud af kvælstof, som den nye opgørelse viser, og udledning til vandmiljøet.

»Det var forventet, at overskuddet ville stige, mens de målrettede tiltag – som ikke er medtaget i undersøgelsen – vil medføre en reducering af udledningen til vandmiljøet,« skriver han.

Artikel bragt i Ingeniøren den 3.6.2019