Danmark bør tage førertrøjen på for E-fuels i luftfarten
Flyrejser er et område hvor vi er langt bagefter i den grønne omstilling, hvilket betyder at det stadig er meget klimabelastende at flyve. Og mens blandet andet FNs internationale luftfartsorganisation ICAO svigter, er der heldigvis lande der tager handsken op. Et af de lande der er i front er Danmark.
Fra ambition til virkelighed
Vi var begejstrede da Statsministeren satte ambitiøse grønne mål med sin nytårstale i 2022: grønne indenrigsruter og en grøn fremtid for luftfarten. Ambitionen blev fulgt op med konkret handling i form af en passagerafgift, der nu er trådt i kraft og blandt andet bruges til grønne indenrigsruter og en mere generel grøn omstilling af luftfarten. Danske rejsende bidrager dermed allerede økonomisk til den grønne omstilling. Men pengene skal bruges strategisk klogt – Så vi får størst mulig effekt i forhold til i forhold til at få omstillet luftfarten.
E-fuels er næste naturlige skridt
Det giver god mening at genbruge fx dansk fritureolie til flybrændstoffer, men på grund af mængderne er det ikke noget der kan skaleres på en bæredygtig måde. Det er derfor kun en begrænset del af løsningen. Derfor er det afgørende for omstillingen af luftfarten at få udviklet nye grønne brændstoffer lavet af grøn strøm til luftfarten, så kaldte eFuels.
E-fuels er ikke længere en fjern vision, men en konkret mulighed. Teknologien kan gøre flytransport markant mere klimavenlig uden at gå på kompromis med mobiliteten. Hvis Danmark prioriterer investeringer og udvikling her, kan vi ikke alene levere på vores egne klimamål – vi kan også inspirere resten af Europa. Og hvis Danmark bidrager til at global luftfart omstilles bare 14 dage tidligere end ellers, er klimaeffekten lige så stor som Danmarks samlede CO2-udledning.
Derfor anbefaler vi, at vi bruger en stor del af indtægterne fra passagerafgiften i at danske virksomheder udvikler og billiggør teknologien. Det vil være et utrolig vigtigt bidrag til den globale omstilling af luftfarten, ligesom det vil sikre at danske virksomheder har viden og know-how på endnu et vigtigt område som vi ved der er efterspørgsel efter i fremtiden.
Danmark som foregangsland
Danmark har tradition for at gå foran på clean-tech og grøn energi. Vi har vist, at fx vindmøller kunne blive en eksportvare, og samtidig leveret et substantielt bidrag til rigtig mange landes grønne omstillling. eFuels til luftfarten kan blive endnu et vigtigt bidrag, der samtidig styrker danske virksomheder og deres konkurrenceevne. Danske passagerer betaler allerede regningen gennem passagerafgiften. Med de rigtige politiske valg kan vi sikre, at de også får udbyttet – i form af reelle grønne flyrejser.
Kontakt:

Alexander Bjørn Hansen
Rådgiver, Grøn Transport
(+45) 2261 2668
alexander@rgo.dk

