Sukkerfabrikker ligger i Nakskov og Nykøbing Falster, og har brug for massiv opvarmning fra september til januar, når de koger tonsvis af roer for at få sukkeret udskilt. Men røgen, som fabrikken i Nakskov udleder, er stærk sundheds- og miljøskadelig. Den stammer nemlig fra fyring med kul og svær brændselsolie (HFO), der indeholder 500 gange mere svovl end almindelig diesel.
I Rådet for Grøn Omstilling er vi chokerede. Det må ikke ske i Danmark, at der gives dispensation til den form for forurening, og vi anbefaler på det kraftigste Miljøstyrelsen til ikke at give Nordic Sugar dispensation.
”Vi er ærlig talt chokerede over, at nogle områder i Danmark fortsat er losseplads for oldnordiske industrianlæg, der skrupelløst brænder kul og svær brændselsolie (HFO) af helt uden effektiv røggasrensning. Det er uhyre vigtigt, at Miljøstyrelsen ikke giver dem en ny dispensation fra EU’s minimumsdirektiv, og derved skader folkesundheden og sætter de fælles EU-spilleregler ud af kraft til fordel for konkurrenceforvridning,” sigerKåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver i luftkvalitet og klima hos Rådet for Grøn Omstilling.
Helbredsskader for 50-100 mio. kr. årligt
Politiken Miljø & Klima har af Miljøstyrelsen fået oplyst, at anlægget i Nakskov i roesæsonen 2018 til 2019 udledte 238 tons svovldioxid (SO2), 125 tons kvælstof-ilter (NOx) og 16 tons støv (TSP).
For Politiken har Kåre Press-Kristensen estimeret, hvad Nakskov-fabrikkens forurening koster samfundet i helbredsomkostninger: ca. 65 millioner kroner. Estimatet er konservativt og baseret på Aarhus Universitets miljøøkonomiske beregningspriser.
Tallet dækker omkostninger til blandt andet dødsfald, sygedage, behandling for KOL, bronkitis, hjertekarsygdomme, kræft med mere.
”Luftforurening er ikke noget, man skal spøge med. Det koster liv og sygdom. Og fabrikkerne forurener på et helt ekstremt niveau, der giver helbredsskader for 50-100 mio. kr. årligt. Nordic Sugar er tilsyneladende ligeglad med, om folk får KOL eller bronkitis, for det figurerer ikke i deres regnskab. De ser kun på, hvad et ton fuel koster. Så bruger de det, der er billigst. Problemet er, at hvad der er billigst for dem, er dyrest for samfundet,” afslutter Kåre Press-Kristensen.