Vores overforbrug af ressourcer bør være højt på prioriteringslisten, når en ny regering efter folketingsvalget skal formulere de grønne planer for de næste fire år. Lige nu forbruger vi danskere samlet set, hvad der svarer til 4,2 jordkloder hvert år. Det er selvsagt uholdbart i en tid, hvor både klimakrise, biodiversitetskrise og forsyningskrise synes at vokse sig større nærmest fra dag til dag.

Energikrisen har godt nok skabt større politisk fokus på omstillingen af vores energiforbrug. Vi har fået store politiske aftaler på VE-området, vedtagelse af CO2-skat, mål for energieffektivisering og udfasning af fossile biler er også blevet et klart mål.

Det er vigtige skridt i den rigtige retning, men tiltag rettet mod vores energiforbrug bringer os ikke i mål. Hvis vi overhovedet skal kunne håbe på at løse både klima- og biodiversitetskrise, så er ændringer i vores ressourceforbrug også en bunden politisk opgave. Kigger man således på den globale udvinding og forarbejdning af naturressourcer (biomasse, fossile brændsler, metaller and mineraler), så tegner det sig for ikke mindre end 53 procent af verdens samlede CO2-udledning og mere end 90 procent af det globale biodiversitetstab, ifølge en rapport lavet af FNs miljøorganisation – UNEP.

Læg dertil, at vores nuværende ressourceforbrug er baseret på en stor afhængighed af globale forsyningskæder, som med sigte på de seneste +6 måneders energikrise også kan synes problematisk. Tag eksempelvis de forsyningsrisici, der i dag ligger i vores store afhængighed af Kina i forhold til mange af de sjældne metaller, som er helt essentielle i produktionen af eksempelvis batterier, smartphones, computere, vindmøller og solceller.

Behovet for langt mere cirkularitet er derfor også noget, som EU for alvor er begyndt at få øjnene op for. I foråret kom EU-Kommissionen med første del af deres cirkulære pakke, som blandt andet indeholder en revision af den såkaldte Ecodesign for Sustainable Products Regulation, der vil sætte helt nye og cirkulære krav til produkter solgt inden for EU’s grænser, og som således også på sigt vil få stor effekt på danske virksomheder og forbrugere. Anden del af pakken kommer senere i år og forventes at stramme skruen yderligere i forhold til at fremme mere cirkularitet.

Men farten skal også sættes op hos de enkelte medlemslande. EU har således direkte været ude og opfordre medlemsstater til at vedtage og gennemføre strategier målrettet et mere bæredygtigt ressourceforbrug og omstillingen til cirkulær økonomi. Og flere europæiske lande har i dag eller er på vej med mere tværgående og ambitiøse strategier og tiltag for at styrke cirkularitet og mindske ressourceforbruget. Blandt andet har Finland fremlagt en cirkulær strategi med i alt 41 tiltag og anbefalinger baseret på en vision om, at landets økonomiske succes i 2035 vil være baseret på en klimaneutral cirkulær økonomi. I strategien er formuleret klare mål for ressourceeffektivitet, brug af genanvendte materialer og reduktion i forbrug af primære råmaterialer. 

Samme fokus og ambitionsniveau er langt fra slået igennem herhjemme. Når man kigger på, hvad der de seneste år herhjemme er fremlagt på området både fra røde og blå regeringer, har det derimod været meget småt med tiltag målrettet en reduktion i vores ressourceforbrug.  Og det lidt, der er kommet, har hovedsageligt haft fokus på affald og affaldshåndtering.

Bedre håndtering af vores affald er selvfølgelig vigtigt i forhold til at mindske afbrændingen af ressourcer, men langt fra tilstrækkeligt. Hvis der for alvor skal reduceres i Danmarks ressourceforbrug, så vil det kræve et langt bredere politisk fokus på cirkularitet i forhold til produkters livscyklus fra udvinding, forarbejdning, produktion, salg, brug, genbrug og genanvendelse.   

Den manglende politiske prioritering af området afspejler direkte i vores performance på cirkularitet, hvor vi faktisk går tilbage og i dag derfor er placeret i den tunge ende i Europa. Vores andel af cirkulær (sekundær) materialeanvendelse var således 8,2 procent i 2016 og i 2020 var den faldet til 7,7 procent – som er et godt stykke under EU-gennemsnittet, der i 2020 var 12,8 procent. Danmark har desuden den højeste kommunale affaldsproduktion pr. indbygger i EU-27 – den udgjorde 845 kg/år/indbygger i 2020. EU-gennemsnit ligger på 505 kg/år/indbygger.

Det kalder i den grad på, at vi sideløbende med et (forhåbentligt) fortsat fokus på energiforbruget og omstillingen til vedvarende energi også får et langt større politisk fokus på at dæmme op for vores ressourceoverforbrug. Vi har brug for en ambitiøs og reelt cirkulær ressourcestrategi, som udstikker en klar retning i forhold til reduktion i materialeforbrug, affald, brug af genanvendte materialer, udvikling af cirkulære værdikæder og prioritering af forskning og udvikling på området.

Derfor en klar opfordring til en kommende ny regering, hvad enten den bliver blå, rød eller lilla om at prioritere ressourceudfordringen højt på den politiske dagsorden – og at forpligte sig til at formulere en klar cirkulær strategi på området som del af det kommende regeringsgrundlag. Af Anna Fenger Schefte, seniorrådgiver for ressourcer og cirkulær økonomi hos Rådet for Grøn Omstilling