Følgende debatindlæg er udgivet i Altinget d. 24 februar 2022 af Claus Ekman, direktør, Rådet for Grøn Omstilling, Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmarks Naturfredningsforening, Anne Aittomaki, strategisk direktør, Plastic Change, Peter Huggler, formand, Reklamer Ja Tak, Henrik Friis, direktør, Dansk Affaldsforening, Anja Philip, formand, Forbrugerrådet Tænk, Caspar Olausson, sekretariatschef, Verdens Skove Nadia Gullestrup Christensen, forperson, Ungeklimarådet, Dansk Industri, Jacob Kjeldsen, Branchedirektør DI Handel og Peter Thau, Koncerndirektør, COOP

Om få uger går vi ind i marts måned, som også er den måned, hvor vi i Danmark har opbrugt den andel af klodens ressourcer, som burde række til et helt år. De resterende ni måneder af året fortsætter vi dog ufortrødent, og vi har i Danmark såvel som i store dele af resten af verden et forbrug, som naturens ressourcer slet ikke kan imødekomme. Faktisk er Danmark, ifølge Eurostat, det land i EU, der producerer mest affald per indbygger.

En af de mest oplagte ting at tage fat på, er at fjerne den del af vores forbrug, som vi ikke aktivt tilvælger, som det er tilfældet med den nuværende ordning for reklameomdeling. Den er styret af et princip om, at alle som udgangspunkt modtager a lle reklamer i postkassen, og at man som forbruger selv skal gøre en aktiv indsats for ikke at modtage dem. Ordningen er helt ude at trit med en bæredygtig omstilling af det danske samfund, og det bør selvfølgelig ændres. Det er i øvrigt også en ordning, der direkte modarbejder miljøministerens erklærede mål om at knække affaldskurven.

100.000 tons papirreklamer

I Danmark omdeles der hvert år mellem 57.000 og 100.000 tons papirreklamer, afhængig af måden at gøre det op på. Og selvom vi som forbrugere affaldssorterer reklamerne og sender dem til genanvendelse, så bliver de sjældent til nye tilbudsaviser, men vil altid blive ”downcyclet” til noget andet. Hverken forbrugere eller afsendere kan have interesse i så voldsomt et ressourcespild, og derfor bør vi skifte den nuværende nej tak-ordning ud med en ordning, hvor vi som forbrugere skal sige ”ja tak” til reklamer. Ligesom du aktivt skal give samtykke til at modtage reklamer, nyhedsbreve og lignende i din mail-indbakke, så burde det samme gøre sig gældende for fysiske reklamer. At det vil glæde mange danske forbrugere, at ordningen laves om understøttes også af, at et flertal af danskerne ønsker helt at afskaffe tilbudsavisen. Det viser en COOP-analyse, der blev gennemført i december 2019.

Vil ikke ramme lokalaviser og lokal detailhandel

Det er vigtigt at fastslå, at vi med reklamer mener husstandsomdelte, uadresserede reklamematerialer som tilbudsaviser, flyers, brochurer og kataloger. Lokalaviser og folkeoplysende materiale er ikke omfattet af det, vi her omtaler som reklamer, og vi mener ikke, at de bør omfattes af en ja tak-ordning. Vi anerkender dog, at en ja tak-ordning til reklamer kan give større distributionsomkostninger for eksempelvis lokalaviserne, fordi der vil blive omdelt færre tryksager, og man dermed er færre om at dele omkostningerne. Her vil vi formode, at der vil være tilsvarende øget interesse for at reklamere i lokalaviserne, da de fortsat omdeles til alle husstande, og at de øgede annonceindtægter vil kunne dække øgede distributionsomkostninger. At en ja tak-ordning vil gå ud over den lokale detailhandel særligt i mindre samfund er også et populært argument for at fastholde den nuværende nej tak-ordning. Vi mener dog ikke, at en ja tak-ordning vil være skyld i butiksdød, hverken i eller uden for de større byer, da butikkerne stadig har et væld af reklamemuligheder, herunder reklame i aviser og magasiner, plakat-reklamer og digitale tilbudsaviser.

Den grønne omstilling er mulig

Vi har set, hvordan store som små butikker i forbindelse med corona-pandemien har omstillet sig og fundet nye veje til at kommunikere med deres borgere. Den kreativitet og villighed til omstilling, som vi har set i alle dele af samfundet under coronakrisen, peger på, at vi også kan lave den nødvendige omstilling i forhold til den klima-, miljø- og naturkrise, som vi står midt i. Dette understøttes også af, at store varehuse som Silvan og Dagli’Brugsen har valgt at droppe deres fysiske tilbudsaviser til fordel for de digitale tilbudsaviser, mens Kvickly og SuperBrugsen har slået deres tilbudsaviser sammen til én. En tendens vi de her dage ser sprede sig til andre detailbutikker. Den nuværende ordning gør, at der bliver brugt tid og penge på en hel del reklamemateriale, som aldrig når en interesseret forbruger, men bare ryger direkte i skraldespanden og til tider er et irritationsmoment for forbrugeren. Det kan umuligt være i afsenderens interesse.

Reklamer kan målrettes “Ja Tak”-kunder

Med en ja tak-ordning opstår der til gengæld helt nye muligheder for at målrette de fysiske reklamer til dem, der faktisk læser og bruger dem. Vi er klar over, at virksomhederne ikke kan omstille sig fra den ene dag til den anden. På den baggrund bør der også være en overgangsordning, som skal give rum for, at virksomhederne kan analysere deres marked og kunder og dermed omstille sig til mere målrettede og miljøvenlige løsninger. Overgangsordningen vil også give mulighed for omstilling i de virksomheder, som indgår i produktion og distribution af papirreklamer.

I vores optik er der samlet set langt flest og mest tungtvejende argumenter for at opdatere den nuværende reklameordning til en, hvor man som forbruger aktivt tilvælger fysiske reklamer, hvis man ønsker at modtage dem. Det kræver en politisk beslutning om at ændre lovgivningen, hvilket vi på det kraftigste vil opfordre til, at man tager fat på nu. Det er på høje tid.