Artikel bragt i magasinet Grøn Omstilling i sommerudgaven 2020 af Lisbeth E. Knudsen, professor i toksikologi på Københavns Universitet

Vi finder det i grundvandet. Vi kan måle det i nogle menneskers urin. Og forskere advarer om, at det kan øge risikoen for kræft og påvirke gener, hormoner og immunforsvar. Alligevel fortsætter man med at sprede det på marker og i haver.

Glyphosat, der blandt andet indgår i ukrudtsmidlet Roundup, er til debat på ny. Folketinget er ved at se på et borgerforslag om forbud mod stoffet til brug i private haver. I den forbindelse har mange aktører hævdet, som de har gjort i mange år forinden, at det er sikkert at bruge glyphosat. Jeg er humantoksikolog og arbejder med risikoen for mennesker, og fra det perspektiv må jeg sige: Nej, det er ikke sikkert at bruge glyphosat.

Glyphosat er den mest solgte herbicid i verden, da det effektivt hæmmer ukrudt. Herhjemme bliver det både brugt i landbruget, langs jernbaneskinner og på andre offentlige arealer og i en vis grad i private haver. De senere år er forbruget i Danmark steget, og i flere grundvandsboringer har man fundet spor af glyphosat, hvoraf nogle har ligget over grænseværdien på 0,1 mikrogram per liter.

Effekten af, at vi finder glyphosat i grundvandet, er ikke til at måle nu og her. Det er ikke akut giftigt, som hvis du indtager cyankalium eller udsættes for botulinum toxin ved en pølseforgiftning. Men glyphosat er mistænkt for at have meget langsigtede effekter på vores helbred. Epidemiologiske studier af mennesker, der har været udsat for glyphosat, og dyreforsøg peger på, at glyphosat kan øge risikoen for kræft, skade generne, have en hormonforstyrrende effekt og påvirke både vores forplantningsevne og vores immunforsvar. Dertil er der mistanke om, at det kan skade nervesystemet, og at det kan påvirke bakteriers vækst og resistens i tarmene og dermed vores fordøjelsessystem. Så vi skal tage det meget alvorligt.

Som det ofte bliver nævnt i debatten, er der dog også studier, der viser, at glyphosat ikke har en skadelig effekt. Men i disse studier har der f.eks. været tale om så lave doser, at man ikke kunne finde en effekt. Der har i nogle tilfælde være anvendt irrelevante undersøgelsesmetoder, som man på forhånd vidste ikke ville vise noget. Eller brugt utilstrækkelig statistik og metoder, hvor andre analyser af forsøgsdata med andre statistiske metoder derimod har vist, at glyphosat har en effekt. Samtidig har der været sager, hvor forskergrupper har fortolket de samme data forskelligt. Det er f.eks. tilfældet med nogle af de dyreforsøg, der er rapporteret. Det skaber naturligvis forvirring.

Sammenhæng med lymfekræft

WHO’s kræftforskningsinstitut IARC har ikke klassificeret glyphosat som kræftfremkaldende, men som tilhørende gruppe 2A – sandsynligvis kræftfremkaldende. De epidemiologiske studier, der bekræfter, at glyphosat kan være skadeligt, anses for at være for svage, da eksponeringen ikke er koncis. Vi ved, der er fundet sammenhæng med dannelse af lymphomer dvs. lymfekræft, hos folk, der arbejder med stoffet i landbruget. Sammenhængen ses også i dyreforsøg. Men det er svært at fastslå mængden af stoffet glyphosat, som landmænd, der er eksponerede, er udsat for, da der ikke er foretaget målinger. For i langt de fleste miljøepidemiologiske studier er man begrænset af, at der ikke er lavet målinger af eksponering, men kun estimater ud fra forbrug.

Derfor er der brug for undersøgelser, der kan vise, hvor meget glyphosat folk i landbruget udsættes for. Min forskningsgruppe har lavet et undersøgelsesdesign for kortlægning og målinger af danske bønder og deres familiers eksponering f.eks. i et område som Lolland Falster, men vi har ikke opnået den nødvendige økonomiske støtte.

Fortalerne for brug af glyphosat fremhæver også, at vi mennesker kun eksponeres for stoffet i lave niveauer. Men problemet er, at man kan måle stoffet i menneskers urin. Det viser blandt andet en undersøgelse, lavet for Danmarks Naturfredningsforening. Her blev fem familier, der gik fra konventionel til økologisk kost, testet. I halvdelen af urinprøverne fandt man rester af sprøjtegifte, især glyphosat, og niveauet faldt, når de gik over til at spise økologisk.

I undersøgelsen brugte de en kemisk analysemetode, som man i dag foretrækker at bruge til at måle på niveauet af glyphosat. Tidligere var den kemiske metode ikke tilstrækkelig følsom, og derfor brugte man en metode baseret på antistoffer.

Mange af os udsættes altså for glyphosat via vores madvarer. Dermed udsættes vi også for en potentiel sundhedsrisiko. Vi humantoksikologer arbejder ud fra forsigtighedsprincippet, som betyder, at man bør minimere og helst undgå at udsætte folk for en potentiel sundhedsrisiko.

Udråbt som ufarlige

Historien har gennem tiden vist, at det kan være fatalt, hvis man skråsikkert afviser en risiko for mennesker: cigaretrygning, luftforurening, asfaltarbejde, asbestarbejde, benzen, kromat, stegemutagener – de blev alle i første omgang udråbt som ufarlige. Efterfølgende har forskning så tilbagevist disse påstande, mens mange mennesker i mellemtiden er blevet syge og er døde som følge af disse risici.

Selvom disse historiske eksempler selvsagt ikke direkte kan bevise noget i den konkrete sag med glyphosat, tjener de som et grundlag for generelt at have et forbehold over for stoffer, der er under mistanke for at være skadelige. En kritisk tilgang til brug af glyphosat er derfor – med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet – udtryk for at udvise rettidig omhu.

Industrien og landbruget er store tilhængere af dette effektive ukrudtsmiddel, som de ikke mener, der findes alternativer til. Når der rejses bekymring omkring farligheden af stoffet over for mennesker og miljø, kolliderer hensynet til økonomi og produktion med hensyn til folkesundhed, biodiversitet og beskyttelse af vores natur mod fremmede kemikalier.

Vi har at gøre med et stof, hvor ingen har sat en grænseværdi for, hvornår stoffet er farligt, men vi ved samtidig, at det kan have alvorlige effekter på vores helbred. Flere europæiske lande har valgt at lytte til den eksisterende forskning og har lavet et forbud, netop ud fra et forsigtighedsprincip. Det gælder f.eks. Frankrig, hvor glyphosat ikke må anvendes af private personer, kun erhvervsmæssigt.

Forbud mod glyphosat er vejen frem. Landbruget skal naturligvis have mulighed for at følge med, så de kan omlægge og tilpasse sig i en overgangsperiode. Men vi har brug at få fastsat den dato, hvor glyphosat ikke længere må spredes i vores omgivelser og natur.

Læs vores andre artikler i seneste nummer af Magasinet Grøn Omstilling. Magasinet tager fat i tidens vigtige emner inden for klima og miljø. Magasinet manøvrerer gennem en bred palet af andre emner som skadelige kemikalier i hverdagen, luftforurening, landbrug, energi- og klimapolitik og meget mere. Vi leverer reportager, interviews og analyser, går kritisk til værks og finder de gode eksempler på løsninger for at inspirere og skabe engagement. Og så leverer vi viden til læserne, så de bedre kan træffe bæredygtige valgt i hverdagen.

Bliv medlem eller abonner, så sender vi magasinet med posten.