Jeg vil gerne starte med at anerkende, hvor positivt det er, at regeringen har taget skridt til at rette op på vores havmiljø, med initiativer som den grønne trepart og udpegning af beskyttede havområder. Men regeringens indsats glemmer i høj grad at tage højde for kemikalier i havet, hvilket er helt afgørende, hvis vi reelt skal vende udviklingen og sikre et sundt og bæredygtigt havmiljø.

Selvom trepartens kvælstofindsats er et vigtigt skridt på vejen i forhold til målopfyldelsen af EU’s Vandrammedirektiv, så er treparten helt blottet for indsatser, der kan sikre god kemisk tilstand i havet – som også er en del af målopfyldelsen af Vandrammedirektivet. Kemikalieudledninger, som for eksempel pesticider, tungmetaller og PFAS, forbliver et akut problem, der ikke får den opmærksomhed, det fortjener.

Miljøfarlige kemikalier bliver negligeret

De primære indsatser på området omfatter fortsat indsamling af viden om stoffernes miljøeffekter, samt hvor og i hvor store mængder de udledes. Dette skal ses i lyset af, at det er 25 år siden, at Vandrammedirektivet blev vedtaget, og med kun to år til deadline for målopfyldelse. Det er selvsagt absolut nødvendigt med et grundigt vidensgrundlag, men man skal også handle på den viden, man får.

Allerede i 2017 udgav Miljøstyrelsen en rapport med formålet at undersøge perkolat fra seks lossepladser. Her blev der blandt andet påvist PFAS-koncentrationer op til 1230 gange over det marine vandkvalitetskrav. Alligevel tegner lossepladser sig i dag som en af de brancher med størst PFAS-udledning til vandmiljøet.

Der tegner sig et billede af, at de miljøfarlige kemikalier, som gennem årtier har opbygget sig i havets økosystemer, bliver negligeret i de indsatser, der igangsættes på havområdet. Indsatser for kvælstofreduktion er afgørende, men kan ikke stå alene i forsøget på at bringe havet tilbage til god miljøtilstand. Der er et akut behov for, at vi – på linje med kvælstofreduktioner – begynder at fokusere på kemikaliereduktioner.

Og EU’s nye krav i Byspildevandsdirektivet kan ikke stå alene. Danmark skal tage selvstændige initiativer på området, og her er nogle af vores helt store ønsker i Rådet for Grøn Omstilling et fokus på udledningen fra deponier, overløb af urenset spildevand samt landbrugets brug af pesticider.

Kvælstofindsatsen er forsinket og utilstrækkelig

Når det kommer til kvælstof, er vi i Rådet for Grøn Omstilling bekymrede over den meget langsomme implementering af den grønne trepart og den tid, det allerede har taget at få iværksat konkrete handlinger. Aftalen om kvælstofreduktion var endda allerede forsinket, da den blev indgået.

Desuden er der flere grundlæggende problemer med kvælstofindsatsen, der er fastsat i treparten. Opgørelsen af, hvor stor en reduktion i kvælstofudledninger der kræves, er ifølge forskere sat for lavt og afspejler ikke virkeligheden. Man har også politisk lagt sig fast på kvælstofmål, som kun giver 50 procent chance for, at havmiljøet faktisk kommer i god tilstand. Man må jo tænke, at målene er skruet ned for at imødekomme politiske og erhvervsmæssige hensyn i stedet for at have fuldt fokus på den absolut nødvendige og lovpligtige opgave: at genoprette havmiljøet.

Hvis vi virkelig ønsker at opnå en sund havnatur, kan vi ikke fortsætte med at basere vores indsats på kvælstofmål, der ikke afspejler virkeligheden, samt frivillige indsatser, som historien har vist ikke virker i praksis. Vi har brug for en opdateret og mere ambitiøs tilgang, der afspejler havets reelle behov.

Miljøet betaler prisen, når erhvervslivet favoriseres

Danmark bør sætte alle sejl ind for et renere havmiljø. For at opnå det må politikerne være villige til at sætte mål, der med sikkerhed vil bringe havet i god tilstand. Derfor bør vi fokusere mindre på at få tallene til at gå op på papiret, så der kan minimumsimplementeres, og mere på at gøre det, der skal til.

Det betyder endnu flere konkrete tiltag, der medfører en lavere kemisk belastning af havmiljøet, reducerer kvælstofudledningerne effektivt, og som samtidig ikke bliver forsinket af politiske eller økonomiske hensyn. Vi skal prioritere naturen på linje med, hvordan vi prioriterer erhvervslivet. Det er på høje tid, at vi får en langsigtet, målrettet indsats – også for kemikalier – så vi kan sikre et hav, der trives på alle niveauer.

Regeringens nuværende kurs er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men når ministeren udtaler, at treparten vil “få livet tilbage i havet”, så er det ikke helt korrekt. Det er vigtigt, at ministeriet anerkender, at der er langt flere udfordringer på vejen mod et rent hav. Særligt har vi en overset udfordring med en ukontrolleret udledning af skadelige kemikalier til vores vandmiljø.

Dette debatindlæg er bragt i Altinget den 22. april 2025 og er skrevet af Lone Mikkelsen.