Artikel bragt i magasinet Global Økologi, sommer 2019, af Lars Køhler, klimapolitisk rådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Vi snakker om det som aldrig før. Over hækken, ved pølsevognen, middagsbordet og i omklædningsrummet. Medierne er proppet med historier om alvoren, udfordringerne og personlig forandring. Og politikerne, fra højre til venstre, er begyndt at snakke om det, i takt med at et flertal af vælgere i meningsmåling efter meningsmåling viser en klar prioritering af miljø og klima som vigtigste tema for det kommende valg. Det er endelig rykket ind i de små stuer rundtomkring i landet. Miljø og klima er blevet en prioritering. Det er endelig blevet hverdag i Danmark. Debatten, den politiske opmærksomhed og det personlige engagement har ændret sig. Vi står i dag et helt andet sted end for blot et år siden.

Ser vi kun på fakta, burde denne udvikling være forståelig og sket langt tidligere – for tallene er klare. Vi gør som verdenssamfund og nation ikke nok, og det går ikke hurtigt nok. Beregninger fra Klimarådet, NGO’er og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet tegner alle et klart billede af, at vi i Danmark sagtner farten i den grønne omstilling – at vi ikke lever op til det, der skal til for at håndtere de klimaudfordringer, vi står over for. Internationale videnskabelige publikationer på stribe konstaterer, at vi er på vej mod civilisationstruende terræn. At tipping point på tipping point begynder at røre på sig, lang tid før end vi havde forventet. At jorden helt bogstaveligt brænder under os. At vi kun har cirka 10 år til at halvere vores udslip af drivhusgasser, hvis vi ønsker at have en reel chance for at forhindre de værste konsekvenser af klimaforandringerne, men at udslippet stadig stiger og stiger. Vi ved, hvad der sker, hvor meget det haster, og hvad løsningen er.
Og alligevel er det, som om handling i dette tilfælde ikke følger tilgængeligheden af viden og fakta. Specielt på dette punkt, og måske netop fordi det vil kræve så meget af alle, både personligt såvel som kollektivt, hænger disse ikke nødvendigvis sammen.

Reaktionerne er forskellige. Nogle benægter endnu hårdere end tidligere, hvad videnskaben siger. Andre anerkender alvoren, men sætter sig til at vente på, at teknologien forhåbentligt løser problemerne. Og så er der en gruppe, der handler og forsøger at mindske deres eget klimaaftryk. Men det store overvældende flertal fortsætter med at gøre, hvad de altid har gjort. Vi forstår i stigende grad fakta og alvor, men omsætter det ikke til handling.

Unge går på gaden
Det sidste halve år er der dog sket noget skelsættende nyt. En uventet samfundsgruppe er kommet på banen og har vist sig mere end villig til at omsætte videnskabens advarsler til reel handling.
Over hele kloden, og specielt her i Europa, ser vi unge elever og studerende droppe skolen og uge efter uge gå på gaderne i demonstrationer og klimastrejker. I tusindvis forsøger de at råbe de ansvarlige politikere op og få dem til at tage deres fremtid alvorligt. Den 15. marts gik hele 1,5 millioner børn og unge på gaden. I over 2000 byer i flere end 120 lande. Alene i København vurderes det, at 15-20.000 studerende var dukket op på Christiansborg Slotsplads for at blive hørt af politikerne inde bag murene. En utrolig stærk, tankevækkende, men også forståelig reaktion fra en gruppe, vi normalt ikke forventer blander sig så højlydt i den offentlige debat. For i sidste ende er det jo netop de unge, som vores politikere ved deres utilstrækkelige handling er i gang med at parkere både konsekvenser og regningen hos – det er deres fremtid, vi er ved at smide væk.

Vi ser her ikke bare en boblende vrede og forståelige frustration, men måske i lige så høj grad en gryende bevidsthed. En forståelse for, hvordan vores liv afhænger af, hvordan naturen og kloden har det, og for, hvordan vi håndterer vores ansvar for planeten. En nærmest eksplosiv bevidstgørelse af vores ungdom. Denne bevægelse har med sikkerhed været undervejs i et stykke tid, men en 15-årig svensk pige ved navn Greta Thunberg tændte i sensommeren den gnist, der satte ild til det knastørre folkelige brænde.

Fanger en tidsånd
I august 2018 satte Greta satte sig foran det svenske parlament hver dag i tre uger op til det svenske folketingsvalg – i det, hun selv kaldte en ”Skolestrejke for klimaet”. Og det har hun gjort hver fredag lige siden.

Med strejken ønsker hun at sætte større fokus på klimaet. Hun mener, at ”de voksne opfører sig som børn”, og at der ikke er nogen grund til at gå i skole, når ”de fakta, som skolesystemet er bygget på, ikke betyder noget for samfundet”. Og med hendes tilsyneladende ubetydelige personlige handling fangede hun pludselig en global tidsånd, en gnist, der bare ventede på at blive tændt. På blot et halvt år er hun ikke blot blevet et billede på ungdommens umiddelbare vej fra viden til handling, men også på den klare røst, som kun vores børn kan tale med, når deres fremtid er på spil.

Og folk lytter.

Da Greta Thunberg i en alder af blot 16 år, talte i plenum på World Economic Forum i Davos i januar i år, var der stille blandt publikum. Foran en sal fuld af klodens rigeste mennesker, direktører for de største virksomheder og de mest magtfulde politikere, stillede hun sig op og fortalte dem, at ”nogen firmaer, nogle magthavere … har vidst præcis, hvilke uvurderlige værdier de ofrede, blot for fortsat at tjene uhyrlige summer …”. En skærende ærlighed, der fik selv de ramte politikere og direktører til at småklappe i udpræget forvirring.

Og den 23. april talte Greta Thunberg for det engelske parlament, og bad dem om at håndtere klimaforandringerne, som det det er; en nødstilstand. En uge senere erklærede parlamentet ’klimamæssig nødtilstand’.

H.C. Andersen skrev om ‘barnets magt’:

Men han har jo ikke noget på,” sagde et lille barn. “Herregud, hør den uskyldiges røst,” sagde faderen; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde. “Men han har jo ikke noget på,” råbte til sidst hele folket.

Det nære rammer
Der, hvor vi står nu, hvor vi godt ved, hvor altomfattende alvoren er, hvor meget det haster, og hvad vi skal gøre, men stadigvæk vægrer os ved at tage vores kollektive og personlige ansvar og handle. Lige her rammer det nære. Den alt for varme sommer med voldsomme skovbrande i Sverige, Californien og Grækenland, bålforbuddet herhjemme, de afsvedne græsplæner, de vandhungrende marker, de søvnløse nætter og de lange køer til elektronikbutikkernes hylder med ventilatorer, som næsten gjorde det personligt, og vigtigst af alt vores børns uskyldige røst – alt det rammer os som en nødvendig knytnæve i maven. Derfor er den globale bevægelse af kollektiv bevidstgørelse og ungdommens handling, som Greta Thunberg, fra sin ydmyge plads på fortovet foran rigsdagen i Stockholm, har inspireret til, i mine øjne det vigtigste og mest opmuntrende, der er sket i forhold til at håndtere klimaforandringerne.

Vi, de uansvarlige voksne, har mere end nogensinde før brug for at blive mindet om, at det er vores børns fremtid, det handler om, og som vi er godt i gang med at ødelægge. Og fra intet andet sted kommer dette budskab bedre end fra vores egne børn. For det sætter et meget svært håndgribeligt problem i en nødvendige jordnær kontekst, som vi alle kan relatere os til. For hvem vil dog se sine børn i øjnene, forstå alvoren og fortsætte med at ødelægge deres fremtid?

---

Greta Thunberg

Da Greta Thunberg en dag i august i 2018 for første gang satte sig foran Riksdagen i Stockholm, vakte det kun en smule opmærksomhed. Det var hendes første skolestrejke. Hun ville have politikerne til at sætte klimaet højt på dagsorden op til det svenske valg i september. Men hvad der begyndte som en protest fra et enkelt 16-årigt barn, er siden blevet et globalt fænomen, der i dag kendes som “Skolstrejk för klimatet”, #schoolstrike4climate og #FridaysForFuture.

Greta Thunberg har vakt international opsigt, især med sine taler ved klimatopmødet COP24 i Polen i december 2018 og ved det økonomiske topmøde World Economic Forums i Davos i januar 2019. Hun deltager i klimastrejker og demonstrationer rundtomkring i Europa, og hun rejser altid med tog.

Greta Thunberg er nomineret til Nobels Fredspris.

---