Proceduren for vedtagelse af EU-lovgivning kan foregå på 3 forskellige måder, gennem den almindelige lovgivningsprocedure, høringsproceduren eller godkendelsesproceduren. Den vigtigste og mest anvendte måde at træffe beslutninger på i EU er gennem den almindelige lovgivningsprocedure, der bygger på, at både Europa-Parlamentet og Ministerrådet skal godkende lovforslaget, før det kan vedtages. Tidligere skulle det direkte folkevalgte Europa-Parlament blot høres om ny lov, men de har gradvist fået status af medlovgiver. Det er således Europa-Parlamentet og Ministerrådet der træffer beslutninger vedrørende vedtagelsen af EU-lovgivning, mens det er Europa-Kommissionen der kan fremsætte lovforslag. Europa-Parlamentet og Ministerrådet kan opfordre Kommissionen til at fremsætte forslag til lovgivning, men i sidste ende kan de ikke vedtage EU-love, uden et forslag fra Europa-kommissionen.  

Europa-Parlamentet 

Europa-Parlamentet (eller blot ‘Parlamentet’) består af 705 medlemmer (MEP’er), der er udvalgt af vælgerne i medlemslandene. Det er således folkevalgte politikere der sidder i Parlamentet med det formål at repræsentere vælgernes interesser i henhold til EU-lovgivning og at sikre demokratiske beslutningsprocesser i EU-institutioner og i Europa generelt. Parlamentet er det eneste organ i EU der er direkte udvalgt af vælgerne. Parlamentets arbejde spænder bredt og omhandler, ud over vedtagelse af EU-lovgivning, også beslutninger vedrørende EU-budgettet, kontrol af institutioner og samarbejde med nationale parlamenter.   

Parlamentet træffer, i samarbejde med Ministerrådet, beslutninger om EU’s årlige budget. I denne proces har Parlamentet ansvaret for at sikre, at EU-midlerne bliver brugt ordentligt og det er i sidste ende Parlamentet der sidder med den endelige godkendelse. Derudover er det Parlamentets ansvar at føre tilsyn med andre institutioner, bl.a. Europa-Kommissionen, Det europæiske råd og Ministerrådet.  

Parlamentet har en lang række udvalg (komiteer) for de forskellige politikområder, hvor lovforslag mv. diskuteres, og hvor man kommer med anbefalinger til sin politiske gruppe omkring holdninger til nye lovforslag, udtalelser mv. På miljøområdet hedder komiteen ENVI (Komité for Miljø, sundhed og fødevaresikkerhed). Det er også i ENVI at klimaspørgsmål behandles, da klima endnu ikke har sin egen komite.  

Ministerrådet: Medlemslandenes ’kontrolmekanisme’ 

EU er en institution med både mellemstatslige og overnationale træk. På visse områder kan der f.eks. træffes beslutninger, med kvalificeret flertal i Ministerrådet, om love, der har direkte virkning i medlemsstaterne. Det kan der også delvist på miljøområdet 

Klima- og miljøområdet er eksempler på, at der eksisterer forskellige muligheder og vilkår for lovgivning i EU, alt efter politikområde. Klimaspørgsmål behandles overvejende i Det Europæiske Råd, der består af stats- og regeringslederne, Rådets permanente formand, samt Kommissionens formand. Klimapolitik er et område, hvor der kræves enstemmighed blandt medlemsstaterne for at vedtage nye tiltag – eksempelvis i forhold til bindende mål for CO2-udledning.  

Miljøområdet har været en del af EU-politikken i længere tid, og blev indskrevet som officiel EU-politik med Maastricht traktaten (1993). Det blev hermed muligt at træffe beslutninger med kvalificeret flertal i Ministerrådet på området, og at lave love (direktiver og forordninger) med bindende virkning i medlemsstaterne. I 1997 (Amsterdamtraktaten), blev det tilføjet at miljøbeskyttelse skal indtænkes i alle politikområder i EU.  

Det Europæiske Råd: Den strategiske vejleder 

Det Europæiske Råd (DER) består af stats- og regeringslederne, den permanente formand, samt Kommissionsformanden. DER mødes 2 gange hvert halve år, og møderne kaldes også EU topmøder. Det er her de generelle retningslinjer for EU’s arbejde og prioriteringer de kommende år drøftes. EU’s klimapolitik, genopretningsplan mv., er eksempler på ting der drøftes på møderne. DER er således også et sted hvor medlemsstaterne er med til at sætte retningen for Kommissionens arbejde, og de områder, man fra medlemsstaternes side ønsker at Kommissionen fokuserer på. 

Læs mere om EU institutionerne: https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner