EU’s kemikaliepolitik – ambitionsniveauet stiger
Siden EU’s kemikalielovgivning REACH blev vedtaget i 2006, er der nu endelig lagt op til en seriøs opgradering og forstærkning af lovteksten, herunder at langt flere kemikalier kan blive forbudt og udfaset
I december 2006 vedtog EU en ny fælles kemikalielov kaldet REACH. REACH står for Registration, Evaluation and Authorisation of CHemicals. REACH trådte i kraft den 1. juni 2007 og erstattede omkring 40 tidligere direktiver. Siden REACH blev vedtaget, har kemikalieproducenter og importører selv haft ansvaret for at fremskaffe viden om stoffernes egenskaber, herunder en evt. risiko ved at bruge dem, inden de kan blive godkendt. Før REACH trådte i kraft, var det op til myndighederne at påvise, at et kemikalie var farligt, hvis de ville have taget det af markedet. Loven har til formål at sikre, at de mere end 100.000 forskellige kemikalier, der bruges i EU, er undersøgt i forhold til sikkerhed for mennesker og miljø, og at de bruges forsvarligt. Med REACH blev det slået fast, at kemikalielovgivningen i Europa bygger på forsigtighedsprincippet. REACH regulerer al import, anvendelse og markedsføring af kemiske stoffer.
Kemiske stoffer og blandinger skal klassificeres, mærkes og emballeres forsvarligt for at forebygge ulykker hos brugerne og minimere påvirkningen af miljøet. Reglerne herfor er beskrevet i den såkaldte CLP-forordning. CLP står for Classification, Labelling and Packaging of chemicals.
Danmark er underlagt EU’s kemikalielovgivning og kan kun i særlige tilfælde lave national lovgivning på området.
Da REACH trådte i kraft i 2007, var det på mange måder et stort skridt på vejen til et mere giftfrit Europa, men samtidig har man også måttet erkende, at forordningen på mange områder er utilstrækkelig. Desuden var der flere vigtige beslutninger, som inden vedtagelsen af REACH og CLP blev udskudt til fremtidige revisioner pga. manglende viden på området, bl.a. hvordan nanomaterialer og hormonforstyrrende stoffer skal reguleres.
Ambitionsniveauet stiger
I december 2019 præsenterede EU-Kommissionen den Europæiske Grønne Pagt. Der følger en lang række af initiativer med den grønne pagt, herunder bl.a. at arbejde med et specifikt fokus på at opnå en ren og cirkulær økonomi samt et giftfrit miljø. Som led i denne indsats fremlagde EU-Kommissionen i oktober 2020 EU’s kemikaliestrategi for bæredygtighed. Her så vi for første gang, siden EU’s kemikalielovgivning REACH blev vedtaget i 2006, reelt muligheden for en seriøs opgradering og forstærkning af lovteksten, herunder at langt flere kemikalier kan blive forbudt og udfaset. Med kemikaliestrategien blev det stillet i udsigt, at REACH og CLP-forordningen. REACH har ikke levet op til sit mål om at beskytte mennesker og miljø mod skadelige stoffer, men dette kan ændre billedet. EU har med REACH uden sammenligning den mest ambitiøse kemikalielovgivning i verden. Men den er dårligt implementeret og processerne foregår uendeligt langsomt, hvilket har ført til, at alt for mange problematiske kemikalier er blevet markedsført. Kemikalier, som mennesker og miljø dagligt udsættes for. Med revisionen skal REACH-reglerne forenkles og gøres mindre byrdefulde, men samtidig også sikre mere information, så der kan udarbejdes hurtigere vurderinger, sikre bedre registrering og godkendelser af kemikalier i EU. Fremtidens REACH regler skal desuden understøtte bedre sporbarhed af kemikalier, der i dag hindrer en ansvarlig genanvendelse og produktsikkerhed.
Som led i Kemikaliestrategien fremlagde Kommissionen i april 2022 en køreplan for grupperestriktion (Restrictions Roadmap), der lægger op til forbud mod tusinder af skadelige kemikalier. I dag undersøger man ét kemikalie ad gangen og tager ikke hensyn til, at mange ligner hinanden kemisk og dermed sandsynligvis også har ensartede effekter. Med denne køreplan lægges der op til, at grupper af kemikalier skal kunne forbydes på én gang, hvilket kan betyde forbud mod flere tusinde kemikalier ad gangen.
Endelig har EU-Kommissionen i december 2022 fremlagt nye fareklasser for hormonforstyrrende stoffer samt de sværest nedbrydelige kemikalier, de såkaldte PMT/vPvM og PBT/vPvB, hvilket omfatter persistente, mobile, giftige og bioakkumulerende stoffer. Disse værktøjer er afgørende for en bedre beskyttelse af vores sundhed og miljø – en regulering der har ladet vente på sig i mere end 15 år.