Folketinget skal handle på klimaets vegne, ikke spille for galleriet

8. oktober 2020

Debatindlæg bragt i Altinget den 8. oktober 2020 af Jeppe Juul, transport- og klimapolitisk seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace, Lasse Jesper Pedersen, klima- og energipolitisk rådgiver i Dannarks Naturfredningsforening og Gry Bossen, politisk koordinator i Verdens Skove.

De senere år har det stået klart for de fleste, at vegetabilske olier til biodiesel, som for eksempel palmeolie, er en rigtig dårlig idé.

Regnskov er blevet ryddet, metanholdige vådområder er blevet ødelagt, mennesker er blevet dræbt og tvangsforflyttet i jagten på landarealer til ny produktion af vegetabilske olier til vores dieselbiler.

Dette er sket som en konsekvens af EU’s krav om iblanding af biobrændstoffer i fossilt brændstof tilbage fra 2010, idet biobrændstoffer kan bruges til at erstatte fossile brændstoffer.

Vores klimamål skal nås på en meningsfuld måde. Ikke på en måde, hvor Folketinget lader som om de nedbringer klimabelastningen fra vores stadigt flere fossilbiler, mens vi er med til at øge klimabelastningen i andre lande.

Siden da er efterspørgslen på de mest brugte førstegenerations biobrændstoffer, som vegetabilske olier, steget over alt i Europa, og i dag ser vi konsekvenserne tydeligt.

Stigende mængde biobrændstof

De sidste ti år er der i Danmark, såvel som i EU, blevet iblandet en stigende mængde biobrændstoffer.

Særligt de såkaldte førstegenerations biobrændstoffer, der optager landbrugsarealer, ville alternativt kunne bruges til foder eller fødevarer, ligesom for eksempel vegetabilske olier.

Alternativt kan man iblande såkaldte andengenerations biobrændstoffer, der er baseret på affaldsprodukter, og dermed er mindre problematiske end førstegenerations biobrændstoffer.

Danmark skal leve op til en vis andel iblanding af biobrændstoffer for at leve op til EU’s iblanding- og CO2-fortrængningskrav.

Nu er det op til danske politikere at bestemme, hvilke brændstoffer vi vil blande i diesel- og benzintankene.

EU har nemlig gjort det frivilligt for medlemslandene, om de vil bruge første- eller andengenerations biobrændstof til at leve op til kravene.

Uforståelig beslutning

Folketinget er netop nu i gang med at fastlægge reglerne for, hvordan udledningerne fra Danmarks transportsektor skal reduceres frem mod 2030.

Her er det tydeligt, hvad regeringen primært satser på skal få transportsektoren i mål: iblanding af førstegenerations biobrændstoffer.

Ud fra et klimaperspektiv, virker denne løsning helt uforståelig. For mens nogle biobrændstoffer reelt kan mindske klimabelastningen, er der andre biobrændstoffer, der reelt øger klimabelastningen.

Vores klimamål skal nås på en meningsfuld måde. Ikke på en måde, hvor Folketinget lader som om de nedbringer klimabelastningen fra vores stadigt flere fossilbiler, mens vi er med til at øge klimabelastningen i andre lande.

Nogle førstegenerations biobrændstoffer udleder samlet set mere CO2 end fossile brændstoffer.

Vælg klimabevidst løsning

Folketinget bør vælge en løsning, der rent faktisk bidrager til at mindske klimabelastningen. Til iblanding bør folketinget derfor hellere fokusere på brugen af andengenerations biobrændstoffer og elektrofuels.

Hvis ikke førstegenerations biobrændstoffer kan undgås, skal man som minimum indregne de indirekte klimaeffekter (ILUC), som efterspørgslen skaber i andre lande.

Vi skal være ambitiøse på klimaets vegne.

Men vi skal være ambitiøse på de rigtige løsninger og ikke på løsninger, der medfører brud på menneskerettigheder og rydning af skovområder.

Ellers er der ikke tale om reel klimahandling, men et spil for galleriet.

For yderligere information:

Jeppe Juul

Transportpolitisk chef

(+45) 3318 1948
jeppe@rgo.dk