Når vi køber ind, er der flere i dag, som husker at tage egen pose med under armen, end der var for få år siden. Vores forbrug af plastikbæreposer er faldet markant de seneste år, og ifølge Coop har afgiftsændringerne sat ekstra turbo på faldet. Flere og flere dropper altså engangsbæreposen og tager i stedet selv en pose med, som de bruger igen og igen.

Men vi tager stadig gladeligt imod den ene engangskaffekop, pizzabakke og sushibox efter den anden, som ryger direkte i skraldespanden efter kun at have været brugt en enkelt gang. Cirka 40 procent af al plast anvendes til emballage, og 95 procent af emballagernes værdi går tabt efter første brug.

Faktisk er næsten 50 procent af alt menneskeskabt affald i verdenshavene plastemballage fra takeawaymad og -drikke, og det er også blandt de mest efterladte plasttyper i den danske natur. Hvis plastik var et land, ville det være den femtestørste udleder af CO₂ i verden.

Derfor skal vi have gjort op med vores enorme forbrug af engangsplastik og i stedet gå over til genpåfyldelige løsninger.

Brug for konkrete mål

Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har for nylig indgået en aftale, der betyder, at producenterne overtager ansvaret for emballagen, når den er blevet til affald. Det skal få producenterne til at designe emballage, som bedre kan genbruges eller genanvendes.

Miljøminister Lea Wermelin (S) kalder aftalen for»en af de helt store milepæle i den grønne omstilling«. Men sandheden er, at vi er et af de sidste lande i EU, der indfører udvidet producentansvar, og at al erfaring fra andre lande viser, at vi ikke nedbringer vores emballagemængder, medmindre vi sætter konkrete reduktions- og genbrugsmål, som kan fungere som drivkraft for omstillingen væk fra engangsbrug og over til genbrug.

Derfor harflere andre lande, som vi normalt sammenligner os med, vedtaget nationale reduktions- og genbrugsmål. Målene skal fremme skiftet væk fra engangsemballager og over til genbrugelige alternativer. Men i Danmark vil vi hellere vente på, at ambitionerne kommer fra EU, og det er ærgerligt.

Det er trods alt glædeligt, at aftalen indeholder et tilsagn om, at der skal vedtages nationale reduktions- og genbrugsmål, hvis de ikke kommer fra EU, inden det udvidede producentansvar skal træde i kraft i 2025. Men hvorfor stille industrien over for to omstillingsprocesser, når vi kunne gøre det rigtigt fra start?

Engangsemballage skal koste

Mens vi venter på ambitionerne fra EU, kan vi i det mindste hjælpe udviklingen på vej ved at vedtage understøttende lovgivning, sådan som vi også ser flere andre lande gøre.

Skal vi kassere brug og smid væk-kulturen på emballageområdet, så kan vi starte med at gøre omkostningerne ved engangsemballagen synlig ved ikke bare at udlevere den gratis – samme koncept som med bæreposerne.

Det er simpelthen alt for billigt at producere engangsemballage i dag, hvilket ses tydeligt både i varer, som er overindpakkede, og varer, som sælges i engangsemballage, hvor de sagtens kunne sælges uden emballage eller i en genbrugelig emballage.

Går du for eksempel ind i en af de store bagerkæder rundt om i landet, kan du sjældent vælge at få din kaffe i et porcelænskrus og din bolle på en porcelænstallerken, selv om du spiser og drikker inde i deres café. Det samme gør sig gældende på mange store fastfoodkæder. Engangsemballagen er simpelthen mere rentabelt for virksomhederne, og det skal der laves om på.

Vi kunne for eksempel indføre et forbud mod al brug af engangsemballage, når man spiser og drikker på stedet. Det har man allerede gjort i lande som Frankrig og Holland.

Derudover kunne vi gøre som Tyskland og indføre krav om, at alle cafeer og restauranter skal tilbyde et genpåfyldeligt alternativ, når folk køber takeaway, og at det ikke må være dyrere end engangsemballagen.

Flere perler på den grønne snor

Sidste år havde den socialdemokratiske miljøordfører Mette Gjerskov et indlæg i Information under overskriften »Afgifter på bæreposer er kun starten på regeringens kamp mod plastikforurening«. Her skrev hun blandt andet, at regeringen »fortsætter med at rulle vores tiltag ud som perler på en snor«.

Det er på tide, at der kommer flere perler på den snor, og vi foreslår, at de næste tre perler bliver: 1) forbud mod gratis udlevering af engangsservice, 2) krav om, at restauranter og cafeer skal tilbyde et genpåfyldeligt alternativ, og 3) forbud mod brug af engangsservice, når gæsterne spiser på stedet.

De nævnte indsatser vil reducere vores emballageaffald markant. Så hvad venter vi på?

Debatindlægget er også bragt i Information d. 25. oktober 2022.