Danske bilister vil i 2025 fortsat betale ekstra for at tanke ”grønne” brændstoffer, som skader klimaet mere end fossilt brændstof. Det er situationen, efter at regeringen i dag meddelte, at man vil øge fortrængningskravet, men undlod at sortere de mest klimaskadelige biobrændstoffer fra. Dog indføres et loft over brugen af de mest klimabelastende biobrændstoffer, således at tiltaget sandsynligvis udelukkende øger brugen af affaldsbaserede biobrændstoffer.

”Vi skal have stoppet brugen af foder og fødevarer i benzin og diesel og ikke lade som om, at vi gør klimaet en tjeneste ved at brænde det af i en motor. Bilister og vognmænd skal kunne regne med at de gør klimaet en tjeneste, når de bliver tvunget til at betale ekstra for deres brændstof”, siger Rasmus Bjerring Larsen , klima- og transportrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Rådet for Grøn Omstilling anerkender det fornuftige i at begrænse brugen af de mest klimaskadelige biobrændstoffer, men mener at det er en klar fejl, at hæve fortrængningskravet uden samtidig at handle på aftalen Grøn omstilling af vejtransporten fra 2020. Her vedtog Socialdemokratiet og de daværende støttepartier nemlig at regnereglerne for biobrændstoffer skal opdateres, så de medtæller den indirekte afskovningseffekt fra biobrændstoffer, også kaldet ILUC-effekten (indirect land use change). Dette ville give et langt mere korrekt billede af brændstoffernes klimaeffekter, og sandsynligvis helt fjerne de mest klimabelastende biobrændstoffer fra det danske marked. Det skyldes at mange af dem, når man medregner ILUC, har en højere klimabelastning end fossile brændstoffer.

”Vi står i en unik situation hvor brændstofbranchen, forskere og miljøorganisationer samt et flertal i Folketinget er fuldt ud enige om den rigtige vej frem: vi skal væk at danske bilister betaler ekstra for ”grønne” brændstoffer, som skader klimaet mere end fossilt brændstof. Derfor er det ærgerligt, at regeringen i dag øger brugen af biobrændstoffer uden at samtidig at sortere de mest klimaskadelige biobrændstoffer fra, som et flertal i Folketinget ønsker” siger Rasmus Bjerring Larsen, klima- og transportrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

Rådet for Grøn Omstilling opfordrer Folketingets partier til at arbejde for udfasning af de mest klimabelastende biobrændstoffer i de kommende forhandlinger om regeringens udspil.

Rådet for Grøn Omstilling påpeger desuden, at den reelle klimaeffekt ved at øge brugen af affaldsbaserede biobrændstoffer sandsynligvis vil være mindre end andre tilsvarende virkemidler i og udenfor transportsektoren, da råvarerne til affaldsbaserede biobrændstof i dag stort set er fuldt udnyttet. Samtidig understøtter det ikke nødvendigvis elektrificering, som er den mest fordelagtige omstilling af vejtransporten.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har begrundet fraværet af ILUC-værdier med videnskabelig usikkerhed og begrænsning af medlemsstaternes handlemuligheder under VE-direktivet. En rapport bestilt af Energistyrelsen i 2021 påpeger dog, at VE-direktivet tværtimod opfordrer medlemslandene til at tage højde for brændstoffernes ILUC-effekt i den nationale regulering af biobrændstoffer . Ang. videnskabelig usikkerhed er det vigtigt at påpege, at videnskaben entydigt angiver, at ILUC medfører en betydelig klimabelastning, som ikke bør ignoreres i lovgivningen. Konkret kan dansk ILUC-regulering med fordel baseres på ILUC-gennemsnitsværdierne fastlagt i VE-direktivets Annex VIII.

Baggrund:

Indirekte afskovningseffekter

Når der dyrkes biobrændstoffer på landbrugsjord, vil det føre til såkaldte ”direkte eller indirekte ændringer i arealanvendelsen”, også kendt som LUC eller ILUC, hvilket er kort for (indirect) land use change. Når biobrændstoffer dyrkes på et areal, fx i Danmark, så er der en given mængde fødevarer, som ikke kan dyrkes på den samme jord, og der opstår et behov for nye arealer til at dyrke disse fødevarer.

Det er især i troperne der inddrages nye dyrkningsarealer, og i sidste ende er der derfor stor risiko for, at en dansk mark med raps til biodiesel betyder, at der ryddes regnskov for at gøre plads til nye marker i Sydamerika eller Sydøstasien. Og derfor har mange af de biobrændstoffer, som dyrkes på marker i Danmark og Europa en meget høj indirekte klimabelastning.

Aftalen om Grøn omstilling af vejtransporten

I 2020 vedtog den daværende socialdemokratiske regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten en aftale om Grøn Omstilling af Vejtransporten. Heraf fremgår det at: Aftalepartierne er derudover enige om, at det er afgørende, at der løbende sker en udfasning af første generations biobrændstoffer med høje globale udledninger, og at nye og mere avancerede teknologier skal tages i brug i takt med, at de bliver tilgængelige og konkurrencedygtige. Aftalepartierne er derfor enige om, at nationale ILUC-værdier eller lignende, der tager højde for globale effekter ved produktionen af biobrændstoffer, skal indgå i den nationale regulering af biobrændstoffer hurtigst muligt og ikke senere end fra tidspunktet, hvor fortrængningskravet hæves i 2025 under hensyntagen til EU-regulering og inden for de skitserede økonomiske rammer og skønnede CO2-effekter i denne aftale.