Debatindlæg bragt i Altinget den 27. november 2020 af Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, Frederik Madsen, sekretariatschef i Plantebranchen, Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening og Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde under Folketingets åbning, at vi skal være gode til klimavenligt landbrug. Et udstillingsvindue for grøn omstilling, der kan inspirere resten af verden.

Men hun efterlyste også svar på, hvordan det kan lade sig sig gøre, hvem der skal betale, og hvad det kommer til at betyde for den enkelte arbejdsplads, virksomhederne, lønmodtagerne, iværksætterne og velfærden.

Det vigtigste at få sagt er, at det ikke lader sig gøre, hvis vi insisterer på fortsat at producere 32 millioner svin om året. Derfor er vi, de seks undertegnede organisationer, gået sammen om at anvise en ny vej for dansk landbrug. Og vores bud er helt anderledes end oplægget fra Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren.

Plantebaserede fødevarer buldrer derudaf

Vi mener, at der skal udarbejdes en national handlingsplan for en omstilling af landbruget fra fokus på konventionel og animalsk produktion til økologisk og plantebaseret mad. Og nej, vi vil ikke nedlægge dansk landbrug. Vi vil fremtidssikre det.

Det skal naturligvis ske på en måde, så de mennesker, der i dag er beskæftiget i sektoren, har en tryg fremtid at kigge ind i. Og der vil naturligvis fortsat være både grise og køer i Danmark.

Interessen for at producere og forbruge plantebaserede fødevarer buldrer derudaf med vækstrater på mellem 15 og 30 procent. Ikke bare i Danmark, men også på nogle af Danmarks vigtigste eksportmarkeder som Sverige og Tyskland.

Internationale markedsundersøgelser viser, at det vil fortsætte sådan de næste ti år. Derfor kan vores dygtige landmænd roligt tage hul på en gradvis og omfattende omstilling mod at blive blandt verdens førende til at dyrke økologiske, proteinrige afgrøder af høj kvalitet, som kan bruges til at fremstille højtforædlede plantebaserede fødevarer.

Forslag til landet med mindst natur

Sammen har vi udarbejdet 18 forslag, der skal hjælpe den udvikling på vej. Her læner vi os blandt andet op ad Klimarådets anbefalinger om økonomiske incitamenter.

Desuden har vi brug for en række målrettede indsatser som kompetenceløft i det offentlige, investeringer i forskning og udvikling, uddannelse af landmænd, klimasmarte støtteordninger og eksportfremme af plantebaserede fødevarer.

I forhold til et mere klimavenligt landbrug er arealanvendelsen til foder en af de største udfordringer. Danmark er det mest opdyrkede land i Europa. Altså det land, som har mindst natur.

80 procent af landbrugsarealet anvendes i dag til foder og kun 11 procent på mad til mennesker. Oveni importerer vi årligt 1,7 millioner tons sojaskrå fra primært Sydamerika, hvor enestående natur- og skovområder ryddes for at skabe plads til produktionen.

Landmændene skal kompenseres

Derfor har vi også en række forslag til, hvordan vi frigiver mange hundrede tusinde hektar landbrugsjord til mere skov og natur.

Plantebaserede fødevarer kræver væsentligt mindre areal, så ved at satse på dem kan Danmark igen få en rig natur og masser af biodiversitet, samtidig med at vi fortsat er et landbrugsland med en betydelig fødevareproduktion og eksport.

Det er vigtigt at fastslå, at vi naturligvis er enige med Landbrug & Fødevarer i, at landmændene skal kompenseres økonomisk, når deres arealer ikke længere skal være landbrugsjord.

Fokus på plantemad til mennesker vil også løse en anden af de helt store forhindringer for et klimavenligt landbrug. Det vil nemlig føre til en langt mindre animalsk produktion.

De dyr, son vi fortsat vil have, kan vi sikre god dyrevelfærd gennem økologi i stadig udvikling og på vej mod endnu højere grad af bæredygtighed.

Flere plantebaserede måltider og færre luftvejssygdomme

Derudover vil omlægningen indfri en række miljømål, fordi den medfører mindre forurening med næringsstoffer, ammoniak, tungmetaller, sprøjtegifte og medicinrester i vores havmiljø, vandløb og grundvand. Endelig skal vi have omstillet det danske forbrug af animalske fødevarer til det niveau, som klimaforskerne anbefaler.

Vigtige værktøjer er flere plantebaserede måltider i de offentlige køkkener, uddannelse, kostråd og oplysning. Herudover omlægning af afgifter, hvilket sagtens kan gøres uden at ramme socialt skævt.

Finansieringen af alle disse forslag skal komme fra de sundhedsøkonomiske gevinster ved et lavere indtag af animalske fødevarer og ved  reduceret dyreproduktion, som giver bedre luftkvalitet og færre luftvejssygdomme. Cirka 11 milliarder kroner årligt. Derudover skal pengene komme fra afgifter og fra omprioritering af landbrugsstøtten og forsknings- og udviklingsmidler.

Regeringen for bordenden

For os at se er potentialet enormt. Hvis det skal forløses, kræver det, at staten tager medejerskab.

Regeringen skal sætte sig for bordenden og nedsætte et panel af eksperter og repræsentanter fra landbruget, fødevareindustrien og relevante organisationer.

Det er afgørende, at alle dele af forsyningskæden er repræsenteret, både konventionelle, økologiske, animalske og plantebaserede aktører. Sammen skal de levere et oplæg til en national målsætning og handlingsplan.

Hvis ikke vi går i gang med den nødvendige omstilling nu, vil fremtidens fødevaremarked blive overtaget af andre. Og samtidig vil statsministerens vision om et klimavenligt landbrug glide os af hænde.