Grønne aktører: Det er åbenlyst skørt, at Danmark hælder fødevarer i biltanken frem for i sultne maver
Krigen i Ukraine risikerer at antænde en global fødevarekrise. Samtidig hælder vi i Danmark store mængder foder og fødevarer i benzintanken. Det skal stoppe med det samme, skriver Greenpeace og Rådet for Grøn Omstilling.
Indlæg bragt i Altinget Fødevarer fredag den 25. marts 2022 af Jeppe Juul, seniorrådgiver i klima og transport og Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov, Greenpeace
Befinder man sig i et hul, er det som bekendt en god ide at stoppe med at grave. Den brutale invasion af Ukraine er netop nu ved at grave et stort hul under den globale fødevaresikkerhed.
Både Ukraine og Rusland er nemlig blandt verdens kornkamre. Tilsammen producerer de to lande en fjerdedel af verdens hvede og byg og mere end 60 procent af den globalt handlede solsikkeolie. Allerede i dag rationeres solsikkeolie i spanske, tyske og italienske supermarkeder og prisen på hvede er steget med omkring 50 procent siden starten af februar.
Desværre er vi i Danmark endnu ikke stoppet med at grave hullet dybere. Hver dag tanker vi nemlig store mængder biobrændsler, som er produceret på råvarer, som kunne have været brugt til fødevarer og foder.
Sat på spidsen hælder vi klimabelastende raps, korn og sukker i benzintanken i en situation, hvor verden snart kan opleve akut fødevaremangel.
Fødevarer bliver til brændstoffer
Faktisk er hullet under fødevaresikkerheden så dybt, at Europa-Kommissionen nu opfordrer medlemslandene til at øge produktionen af fødevarer.
Dette blandet andet ved reducere forbruget af biobrændstoffer, da det kan føre til “en reduktion af EU’s landbrugsareal, der bruges til produktion af biobrændstofråvarer og dermed lette presset på markederne for fødevarer og fodervarer”.
Det er jo åbenlyst skørt at raps, korn og sukker puttes i tanken og ikke i sultne maver
Kristine Clement & Jeppe Juul, hhv. Greenpeace og Rådet for Grøn Omstilling
I 2020 brugte Danmark 380 millioner liter biobrændstoffer, hvoraf omkring 90 procent er baseret på raps, korn og sukker – råvarer, der kunne have været brugt som fødevarer og foder. Vores forbrug lægger årligt beslag på enorme mængder landbrugsjord, både herhjemme og i udlandet. Det er ganske enkelt uansvarligt.
Ironisk nok blander vi biobrændstoffer i tanken af hensyn til klimaet. Men det er en bjørnetjeneste af dimensioner. Nogle biobrændstoffer lavet på råvarer, der normalt fungerer som foder og fødevarer, er nemlig op til tre gange mere klimaskadelige end fossil diesel. Dertil er biobrændstofferne også dyrere, end deres fossile modstykker.
Nøglen ligger hos klimaministeren
Biobrændstoffer fra foder og fødevarer har altså alle dage været en skidt ide. Men i en situation, hvor spanske supermarkeder har indført rationering på solsikkeolie og EU’s miljøministre vil tilsidesætte miljøhensyn af hensyn til fødevaresikkerheden – ja så er det jo åbenlyst skørt at raps, korn og sukker puttes i tanken og ikke i sultne maver.
Det er den danske biobrændstoflov, der dikterer, hvor stor en andel af den benzin og diesel vi tanker, som skal stamme fra biobrændstoffer.
Men da politikerne vedtog den danske biobrændstoflov, var man faktisk fremsynet nok til at forudse en situation som den, vi nu befinder os i. Loven tilsiger således, at klimaministeren i en krise kan fjerne kravet om iblanding af biobrændstoffer.
Vi mener derfor, at klimaministeren bør følge opfordringen fra Kommissionen og fjerne biobrændstoffer baseret på fødevarer og foder fra de danske tankstationer. Til gavn for klimaet, fødevaresikkerheden og danskernes omkostninger til både fødevarer og transport.