Notat af Christian Jarby, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

I sidste uge blev regeringen og et meget stort flertal af partierne enige om en klimaaftale.  Aftalen sætter solide grønne fodaftryk på mange områder. Herunder omlægningen af fjernvarmen til grøn forsyning, udfasning af oliefyr i boliger, energibesparelser og omlægning af energiforbruget i industrien til vedvarende energi. Det skal aftalen have stor ros for, og der er også kommet mange positive reaktioner på aftalen fra pressen og erhvervsorganisationer. Men aftalen indeholder stort set intet om energieffektivitet i bygninger. Selv om energiforbruget i bygninger udgør ca. 40% af det samlede energiforbrug, har det kun fået tildelt et par linjer i aftalen uden meget konkret indhold. Der står, at der afsættes et beløb på mellem 18 og 77 mio. kr. per år til en målrettet energieffektiviseringsindsats, men der står ikke ret meget om, hvad pengene skal bruges til ud over, at pengene skal udmøntes af aftalepartierne på baggrund af et oplæg fra regeringen.

Det er svært at gennemskue, hvad der ligger bag denne udeladelse. Optakten til aftalen var ellers meget lovende med et fælles udspil fra SF og De Konservative om energibesparelser. Udspillet blev fremsat lige inden, de endelige forhandlinger gik i gang.

Hvis man skal forsøge sig med et gæt, så kunne det være, at regeringen mener, at energieffektivisering ikke længere er relevant, fordi energiforsyningen snart er grøn, således at man ikke sparer CO₂, når man reducerer energiforbruget. Denne holdning bygger på misforståelser, fordi energibesparelser også reducerer omkostningerne til den grønne omstilling betydeligt. Jo mere man sparer på energien, jo mere sparer man på udbygningen af den grønne energiforsyning. Der er efterhånden mange rapporter og analyser, der dokumenterer, at man frem til 2050 kan gennemføre energieffektiviseringer i bygninger svarende til en reduktion af energiforbruget med ca. 30% til lavere omkostninger, end det vil koste at udvide den vedvarende energiforsyning. Dette er også baggrunden for, at Klimarådet har peget på energieffektiviseringer og energirenoveringer som de mest omkostningseffektive tiltag i den grønne omstilling.

Et andet lige så vigtigt hensyn er, at energibesparelser også medfører besparelser i ressourceforbruget. Udbygningen af vindmøller kræver enorme ressourcer, og vi kan derfor ikke blot fortsætte med at sætte vindmølle på vindmølle op på land og til havs og samtidig puste energi ind i utætte bygninger og ineffektive processer. Det svarer til at hælde vand i en spand, der er fyldt med huller, i stedet for først at lukke hullerne til. Produktionen af grøn energi kræver højspændingsmaster i landskabet, råstoffer og energi. Så alt i alt bliver vi nødt til at gøre samfundet så energieffektivt som muligt, så vi både mindsker presset på naturressourcerne, samtidig med at vi udbygger med vindmøller, solceller og varmepumper.

Det bliver endnu mere uforståeligt, hvorfor aftalen har denne mangel, når man læser, at EU i sin store plan ”European Green Deal” prioriterer en ambitiøs indsats for energibesparelser. Og det Internationale Energiagentur, som Danmark er medlem af, har også anbefalet, at energieffektivisering og energibesparelser er det vigtigste at tage fat på i den grønne omstilling. De kalder fx energieffektivisering for ”the first fuel”.

Det skorter ellers ikke med ideer til hvad, man kan tage fat på. Som nævnt har SF og De konservative foreslået en række initiativer, Klimarådet har en række anbefalinger og Regeringens Klimapartnerskab for bygge- og anlægssektoren har også udformet en række ideer, der lige er til at tage fat i. Man kan i denne forbindelse se på mulighederne for at øge den økonomiske tilskyndelse til energibesparelser i bygninger, intensivere informations- og vejledningsindsatsen til bygningsejere, og endelig er der også mulighed for at se på kravene til energieffektiviseringer i Bygningsreglementet.

Vi må derfor håbe på, at de politiske partier, erhvervsorganisationerne, de grønne organisationer, pressen og andre, taget emnet op og lægger et pres på regeringen for skærpe indsatsen på området, så vi også kan vise resten af verden, at vi er førende, når det drejer sig om at sikre energieffektive bygninger.