Det står i SVM-regeringsgrundlaget, at ’Danmark skal være et grønt foregangsland, der sætter og indfrier ambitiøse klimamål og klimaindsatser og på den måde inspirerer andre lande til at følge med.’ Men vi er i Danmark ikke kommet i mål med at omstille vores samfund fra afbrænding af fossile brændsler til vedvarende energi. Faktisk kommer 54 procent af Danmarks samlede energiforbrug stadig fra fossile brændsler – altså olie, kul og gas. En anden ubehagelig sandhed er, at en stor del af den vedvarende energi også består af at brænde noget af.

Flere tænker på Danmark som et land med meget vindenergi, men to tredjedele af vores vedvarende energi kommer fra afbrænding af biomasse. Det er især afbrænding af træ, men det er også afbrænding af bionedbrydeligt affald til produktion af el og fjernvarme, biogas til industri og opvarmning og halm til fjernvarme.

Forbrug af træafbrænding

Hvis vi dykker ned i afbrændingen af træ, så er det primært tre forskellige typer træ, vi brænder af. Det er træpiller, der primært bruges på kraftvarmeværker, hvor der både produceres strøm og varme ved at brænde træpillerne i en kedel.

Det er træflis, der primært bruges på fjernvarmeværker, hvor man brænder flisen af for at varme vand op til fjernvarme. Og så er det brænde, der bruges til optænding i brændeovne. Det har store konsekvenser for luftforeningen, men for nu forholder jeg mig til afbrænding af træpiller og træflis på værkerne.

Hvis vi starter med at undersøge, hvor træet kommer fra, så bliver det tydeligt, at Danmarks forbrug afhænger af import. Faktisk importerer vi 95 procent af træpillerne, viser en analyse fra Energistyrelsen. I 2022 kom blandt andet 16,5 procent af træpilleimporten fra USA, 10 procent fra Rusland og omkring 40 procent fra de baltiske lande. Med træflis er omkring halvdelen importeret, mens vi får den anden halvdel fra danske skove.

Problematisk niveau

Det danske forbrug af træ har altså nået et niveau, hvor andre lande skal fælde deres skov, så vi kan brænde træpiller og -flis af i danske kedler. FN’s klimapanel (IPCC) har vurderet, at der er 10 GJ biomasse til rådighed pr. verdensborger. I Danmark bruger vi ca. 30 GJ, så mængden, vi brænder af, er langt fra bæredygtig.

I energisektoren regnes afbrænding af biomasse som CO2-neutral, og det er bestemt af internationale konventioner i EU og FN. Klimapåvirkningen opgøres i LULUCF-sektoren, så det er vigtigt at huske, at der er en CO2-udledning forbundet med afbrænding af træ. Det tager faktisk årtier, før en nyplantet skov optager samme mængde CO2, som den fældede skov gjorde. Hvis alternativet var at lade træet ligge til forrådnelse i skoven frem for at brænde det af, ville det kunne tage mellem 40-100 år, før udledningen kunne sammenlignes. Træ bruger årtier på at optage CO2, som udledes igen på splitsekunder, når vi brænder det af.

Nogle kan måske huske fotosyntesen fra biologi i folkeskolen, hvor planter, og dermed også træ, omdanner vand og CO2 til ilt og sukker. Når vi brænder træet af igen, vil der være en straksudledning af CO2. Og den CO2 er ikke anderledes end den, der udledes ved afbrænding af fossile brændsler og er altså også en drivhusgasudledning til atmosfæren.

CO2-udledning fra afbrænding af biomasse er steget i takt med, at vi brænder mere af i Danmark. Træforbruget er steget med 60% de sidste 15 år og stiger fortsat.

Det er problematisk, at afbrænding af træ er blevet Danmarks erstatning for afbrænding af fossile brændsler. Særligt når det blev præsenteret som et overgangsbrændsel for 12 år siden for at komme af med kul. Men nu er tiden en anden, så man bør gøre noget på Christiansborg for at skubbe til udfasningen.

CO2-afgift er afgørende

Faktisk giver man tilskud på 15 øre pr. kWh til elproduktion ved afbrænding af træbiomasse samt indirekte støtte, fordi biomasse er fritaget for energi- og CO2-afgifter, hvilket er konkurrenceforvridende.

Man bør i stedet indføre en CO2-afgift på afbrænding af træbiomasse, så det bliver mindre fordelagtigt at brænde af. I første omgang skal vi have sat en pris på CO2-udledningerne fra afbrænding af træ, hvilket kræver en emissionsfaktor.

Den kan være svær at blive enige om – forskning peger på alt mellem 20 og 100 kg CO2/GJ, hvor Klimarådet foreslår en emissionsfaktor for biomasse på 39 kg CO2/GJ. Men selv en konservativ emissionsfaktor vil få stor betydning.

Vi må holde fast på, at træ er et overgangsbrændsel og få en politisk strategi, der kan sikre en reel udfasning af træbiomassen.

Strategien bør indeholde initiativer, der kan sikre, at der ikke investeres i nye biomasseanlæg. F.eks. er der stadig varmeværker, der køber fliskedler frem for varmepumper, fordi man regner på en konservativ måde. Strategien skal også indeholde en udfasningsplan for de eksisterende biomassefyrede anlæg.

Det er helt essentielt, at strategien også indeholder incitamenter til at lade noget af træet blive i skoven frem for at brænde det af. Danmark har det laveste niveau af dødt træ i de europæiske skove, hvilket går stærkt ud over biodiversiteten.

Dette debatindlæg er bragt i Ingeniøren GridTech den 10. september 2024 og er skrevet af Julie Abrahams, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling