Her er en appel til regeringen og Folketinget fra 139 fremtrædende personer fra erhvervslivet, forskningsverdenen, politik og institutioner:

Folketinget indleder i dag en samling, der får afgørende betydning for vores fælles fremtid. Verden står i en kritisk situation præget af gentagne temperaturrekorder, accelererende afsmeltning af verdens ismasser, ødelæggende brande og oversvømmelser. Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader er ved at glide os af hænde, ukontrollable tipping points i det globale system rykker tættere på. Kun resolut handling på alle niveauer kan afværge katastrofer.

»Klimaforandringerne er vores afgørende udfordring. Og de fremtidige generationer er afhængige af os,« sagde med rette statsminister Mette Frederiksen i sin tale til FN’s generalforsamling i sidste måned.

Vi, der underskriver denne appel til regering og folketing, er bekymrede for, at manglende erkendelse af situationens alvor fører til, at vi gør for lidt for sent for at bremse klimakrisen.

Med klimaloven har I, folkevalgte politikere, forpligtet jer på et ambitiøst mål om at reducere de danske drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030. Beslutningen aftvinger respekt, giver håb og er allerede ledestjerne i andre lande. Det giver også håb, at regeringens 13 klimapartnerskaber har skabt engagement og en værdifuld pulje af forslag og initiativer fra erhvervslivet.

Vi er til gengæld mindre imponerede af den handlekraft, der er fulgt efter, når det gælder at omsætte målet til handling. Klimaloven forpligter til inden året er gået at anvise tiltag, der kan bringe os til 2030-målet, men halvandet år efter ’klimavalget’ er der kun vedtaget politik, der kan bringe os en fjerdedel af vejen.

Regeringens aktuelle Klimaprogram 2020 anviser ingen konkrete nye initiativer med kvantificeret CO2-effekt for de nærmeste år. Man lægger afgørende vægt på teknologier under udvikling, som ventes at kunne bidrage fra omkring 2030, men som man medgiver er behæftet med betydelig usikkerhed.

Vi anerkender og støtter de forsknings- og udviklingsprogrammer for CO2-indfangning (CCS og CCU) og for nye klimavenlige brændstoffer (Power-to-X), der nu prioriteres, men vi advarer mod at lade disse ’fugle på taget’ tjene som grund til at undvige beslutninger om andre tiltag med kendte virkemidler, der kan reducere udledningerne inden 2030.

En grøn skattereform, der afspejler ’forureneren betaler’-princippet, er én forudsætning for at sikre de nye teknologiers konkurrenceevne og bane vej for andre grønne investeringer. Men det forudsætter brede CO2-afgifter på markant højere niveau end det, regeringen har signaleret vilje til. Afgifterne skal indfases gradvist på en måde, der tager hensyn til konkurrenceudsatte virksomheder og økonomisk sårbare grupper i befolkningen. Hvis en afgiftsreform ender med et lavt ambitionsniveau og afgifter, der ikke afspejler de sande omkostninger ved klimabelastende aktiviteter, kan årtiers chance for at ’getting the prices right’ være forspildt.

At leve op til klimaudfordringen kræver et nationalt lederskab, der matcher det, statsministeren og regeringen har udvist under coronakrisen. Det bekymrer os, at regeringen ikke tydeligt appellerer til samfundssind omkring den grønne omstilling, og at man viger tilbage for initiativer, der kan stimulere borgerne til at tage del. Ved at betone en falsk konflikt mellem velfærd og klimaindsats risikerer regeringen at undergrave den folkelige opbakning og motivation for at handle. Samtidig undergraver man tilliden til det politiske system hos den engagerede ungdom, hvis fremtid står på spil, og hvis aktive støtte beslutningstagerne har hårdt brug for. I har lovet de unge at tackle klimaudfordringen – at svigte dem vil være både utilgiveligt og farligt.

Vi appellerer til regeringen og Folketinget om at leve op til egne løfter og befolkningens forventninger om lederskab i klimaets og fremtidens tjeneste. Vi har brug for beslutninger i dette efterår om tiltag, der optrapper indsatsen for elektrificering og energieffektivisering i bygninger og industrier, accelererer en udfasning af fossilbiler, sikrer udtagning af langt flere klimabelastende lavbundsjorde, stimulerer en gradvis opprioritering af landbrugets vegetabilske fødevareproduktion og fremmer udbygningen af vedvarende energi på en måde, der også fremmer lokal deltagelse og opbakning.

Og vi appellerer om initiativer, der overalt i landet stimulerer til aktiv folkelig deltagelse i den omstilling, der skal realiseres lokalt, bæres af fællesskab og næres af menneskers håb til fremtiden. Den grønne omstilling er Danmarks enestående chance for at skabe en ny og bæredygtig velfærdsmodel. Men tiden er knap. Lad ikke muligheden glide os af hænde.