Rådet for Grøn Omstilling sætter pris på at have været en del af Klimapartnerskabet og de undergrupper, der har lagt grunden for den afsluttende rapport. Vores deltagelse har betydet at flere af vores ideer er kommet med; fx bæredygtighedskrav til nye brændstoffer og etablering af en rådgivningstjeneste for elektrificering. Ligeledes har vi kunne bidrage med både viden i forhold til EU-regulering og teknologiske muligheder.

Grundlæggende mener vi at Klimapartnerskabet klart har rykket branchen i forhold til øget klimahandling og at rapporten peger i den rigtige retning med mange gode konkrete forslag. Omvendt er den præget af for meget fokus på business-as-usual initiativer, og for lidt fokus på den nødvendige omstilling af branchen.

Potentialet i elektrificering af erhvervstransport

Klimapartnerskabets rapport for landtransport undervurderer markant potentialet i elektrificering af erhvervstransporten, og bidragene til afkarboniseringen, der oplistes, er derfor ret uambitiøse. Dette gør sig særligt gældende for varebiler, hvor der kun regnes med ca. 15% fortrængning i 2030 på trods af at netop varebiler bliver et af de nemmeste køretøjer at elektrificere. På samme vis undervurderes potentialet for lastbiler, der kører indenlands; fx distributionslastbiler, hvor der er et betydeligt potentiale frem mod 2030.

Fortrængningskrav og bæredygtighedskrav til brændstoffer

Det væsentligste element i rapporten er et fortrængningskrav, hvor det lovgivningsmæssigt skal sikres, at der iblandes alternative brændstoffer, der har en markant mindre klimabelastning end fossile brændstoffer. Der lægges op til, at der i et brændstofs CO2-fortrængning indregnes både de direkte samt de indirekte klimaeffekter, som fx Land Use Change (LUC) og Indirect Land Use Change (ILUC). Det betyder, at det i praksis sikres, at det primært er avancerede brændstoffer der bruges, fx brændstoffer lavet af biologiske affaldsprodukter og elektrofuels baseret på vedvarende energi. De konkrete beregningsmetoder er her helt afgørende for om det i forhold til en klimabetragtning er meningsfuldt at iblande dem, men principperne kan sikre en reel mindre klimabelastning, der kan bidrage markant til 2030 målet.

Erhvervsmæssig persontransport

I forhold til busser og taxier er der allerede godt gang i elektrificeringen, hvorfor det også er meningsfuldt at opstille de forholdsvis ambitiøse mål, som der er i rapporten. Klimapartnerskabet understreger meget rigtigt, at det er vigtigt at der lægges en plan for infrastrukturen til elektrificering af også denne del af transporten.

Gods på bane og multimodalitet

Der er gode forslag i forhold til at styrke multimodalt fragtarbejde, og styrke fragt på skinner. Der er stadig potentiale i at få skiftet mere godstransport til skinner og dermed mindske klimabelastningen fra transport.

Fravær af arealbaserede virkemidler

I forhold til den største del af erhvervstransporten er branchen i en konkurrenceudsat situation i forhold til udlandet. Hvis vi skal have større ambitioner end vores nabolande er et af de vigtigste redskaber derfor arealbaserede virkemidler som CO2-differentieret vejbeskatning og nul-emissionszoner i byer. Desværre er disse virkemidler helt fraværende i rapporten.

Klimapartnerskabets anbefalinger for landtransport er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men der er gode muligheder for at være mere ambitiøs end der lægges op til i rapporten. Flere teknologiske løsninger er her allerede – de andre følger i stigende grad med de næste par år, fx elektrificering af busser, taxier, erhvervskøretøjer, lastbiler og varebiler. Redskaber til at fremskynde den grønne omstilling findes allerede, fx i form af vejbeskatning og nulemissionszoner – det er bare med at tage redskaberne i brug.