Putins krig i Ukraine har i år kastet hele Europa ud i en dyb energi-forsyningskrise. Strømmen af gas fra Rusland, der i 2021 udgjorde 40 pct. af EU-landenes gas-forbrug, er stoppet. Alle europæiske lande har kæmpet med at finde alternative forsyninger. Chokbølgerne er rullet gennem el-markedet, og priserne er steget med hele 10 gange i forhold til tiden før Covid19-pandemien. Regeringerne i EU-landene har lavet nødplaner for den kommende vinter, og på EU-plan er der holdt en stribe krisemøder for at finde fælles modsvar.  

Det vigtigste udspil kom den 18. maj 2022, hvor Europa-Kommissionen præsenterede sin REPowerEU plan. Man satte her et mål om at reducere EU-landenes gasimport fra Rusland – den var i 2021 på 155 milliarder kubikmeter gas (BCM) – til en tredjedel inden næste vinter. Kommissionen foreslår i sin plan, at der satses på energibesparelser, mere vedvarende energi og at øge importen af naturgas og flydende naturgas (LNG, liquified natural gas) fra andre lande end Rusland. 

Frem til 2030 vil Kommissionen investere op imod 300 mia. euro ekstra i helt at frigøre EU-landene fra afhængigheden af den russiske energi, men samtidig regner man med, at der hvert år kan spares omkring 93,7 mia. euro på importen af olie, gas og kul fra Rusland, så investeringsplanen er finansieret af fremtidens besparelser. Man blev straks enige om at fylde de europæiske gaslagre op til mindst 85 pct. inden 1. november. Dette mål blev nået i oktober 2022.  

En perfekt storm 

Trods de mange nødplaner er EU-landene stadig truet af en alvorlig forsyningskrise, og der er risiko for, at der til vinter kan opstå perioder, hvor elnettet ikke kan levere nok el til husstande og industrivirksomheder. Det kan ende i gentagne blackout-situationer. Risikoen stiger, hvis det bliver en kold og mørk vinter, og vinden ikke blæser nok, for så er der ikke nok energi til at fremstille elektricitet. I forvejen har elmarkedet været plaget af, at vandkraftværkerne i år har leveret meget mindre el, fordi det har været den værste tørkeperiode i Europa i 500 år. Og de franske atomkraftværker har produceret 57 pct. mindre elektricitet, og noget af det skyldes, at flere a-kraftværker ikke har kunnet få kølet deres reaktorer ned, da flodernes vand har været for varmt. Det har været en perfekt storm, hvor Ruslands krig og klimakrisen har viklet sig sammen og skabt en dramatisk situation på energimarkedet, der måske er værre end under 1970´ernes energikriser. Kommissionens REPowerEU-plan lagde op til, at EU-landene senest i 2027 skal være helt frigjort fra importen af russisk gas, men i løbet af sommeren 2022 blev man overhalet af begivenhedernes gang. Gazprom lukkede selv for forsyningerne med gas til en række EU-lande, og det skabte en tilspidset situation i bl.a. Tyskland, hvor industrien har været meget afhængig af billige gasleverancer fra Rusland.  

Sparekampagner 

Borgerne og virksomhederne skal spare mere på energien, er et af de centrale hovedpunkter i REPower-EU-planen. EU-landenes energiministre er siden blevet enige om at spare 15 pct. af gasforbruget i løbet af 2022. Man har også lavet en aftale om at sænke elforbruget med 5 pct. i de timer af døgnet, hvor nettet er udsat for den største spidsbelastning. Desuden skal medlemslandene på frivillig basis søge at reducere deres energiforbrug med 10 pct. frem til marts 2023. REPowerEU-planen indeholdt en lang ønskeliste fra Kommissionen, der opfordrede Europa-Parlamentet og Rådet til at komme med flere forslag til, hvordan man kan sikre yderligere energibesparelser. Et flertal i EU´s ministerråd ønsker at løfte det hidtidige energieffektiviseringsmål, så man sparer cirka 13 pct. af energien i løbet af 2020´erne, mens et flertal i Europa-Parlamentet ønsker at spare 14,5 pct. Hvor højt man kommer, afhænger af trilog-forhandlingerne mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen. Kommissionen lægger samtidig op til, at der i de næste fem år skal installeres omkring 10 mio. energieffektive varmepumper i europæernes boliger, så naturgasfyrede hjem hurtigere kommer over på el-nettet. For hver gang, der opstilles 10 mio. varmepumper, kan man spare omkring 12 BCM naturgas i boligsektoren. Medlemslandene har fremlagt forskellige planer for, hvordan de vil sikre en hurtigere udrulning af både varmepumper og fjernvarme. 

Med sol og vind kan EU skære mere CO2 væk 

Et andet centralt element i Kommissionens plan er, at der skal satses meget mere på sol- og vindenergi. Man vil hæve EU´s mål for vedvarende energi fra 40 til 45 pct. frem mod 2030, og Europa-Parlamentet bakker op om denne målsætning. Kommissionens vicepræsident, Frans Timmermans, har sagt, at vi i EU skal udbygge den vedvarende energi i lyntempo og hæve målene i EU’s Green Deal. Kommissionen lægger i sin REPowerEU-plan op til, at der skal bruges 86 mia. euro i 2022-2030 på at sikre meget mere sol- og vindenergi i Europa. 

Kommissionen vil op på 510 GW vindenergi i forhold til de nuværende 190 GW. Det vil groft sagt kræve, at der hver eneste halve år fra nu og frem til 1. januar 2030 skal opstilles 13 GW vindmøller til lands og til havs.  

Samtidig vil man øge mængden af solenergi fra 195 GW i dag til 320 GW i 2025, for siden at øge den til 592 GW i 2030. Det svarer til en tredobling af solenergi i dette årti. Fremover ønsker Kommissionen også langt flere solcelleanlæg på Europas tage. Her foreslår man, at alle nye offentlige og kommercielle bygninger på over 250 kvm senest inden udgangen af 2026 skal bygges med solcelleanlæg på taget. Et år senere skal kravet gælde for alle eksisterende kommunale og kommercielle bygninger i den størrelse, og inden 31. december 2027 skal alle nye bygninger bygges med solceller.  

Lykkes det at løfte andelen af vedvarende energi og sikre flere energibesparelser som foreslået af Kommissionen, kan EU´s hidtidige mål om at reducere CO2-udledningerne med 55 pct. frem mod 2030, blive løftet. Climate Action Tracker vurderer, at man mindst vil reducere CO2 udledningerne med omkring 57-58 pct. Men det behøver ikke at gå sådan. Tyskland, Polen og flere andre lande brænder mere kul af i deres kraftværker, og forbruget af kul er steget med 12 pct. i løbet af 2022. Samtidig er flere begyndt at fyre brænde og træpiller af for at holde varmen i husene. Det vil føre til større CO2-udledninger og mere luftforurening med farlige partikler. 

Nettet er sårbart 

Det europæiske transmissionsnet skal også forstærkes, så den vedvarende energi lettere kan overføres over grænserne. I dag er der alvorlige kapacitetsproblemer, og nogle gange må de danske vindmøller f.eks. sættes i stå, fordi der opstår ”trafikpropper” i overførslen ned gennem Tyskland. 

Kommissionen foreslår i sin REPower EU-plan, at der afsættes ekstra 39 mia. euro til at forstærke transmissionsnettet og forbindelseslinjerne mellem EU-landene. Men de nationale transmissionsselskaber kommer til at investere mangefold mere. Man regner med, at der frem til 2030 samlet set skal investeres mindst 583 mia. euro i at opgradere el-nettet. Hvis ikke el-nettet får større kapacitet, vil det være en alvorlig stopklods for den grønne omstilling. Det kan forsinke udbygningen med vedvarende energi, og i givet fald vil elektriciteten i en lang overgangsperiode stadig komme fra fossile brændsler. Jo hurtigere man udbygger nettet, desto hurtigere kan udbygningen af vedvarende energi skaleres op. Det kan i fremtiden sikre store besparelser på import af fossile brændsler fra Rusland og andre autoritære regimer. 

Massiv satsning på grøn brint 

Kommissionens udspil ventes også at sætte ekstra fart på udviklingen af en konkurrencedygtig europæisk industri for grøn brint via Power-to-X anlæg, hvor man med vedvarende energi kan fremstille brint via elektrolyse. Man satser på, at EU i 2030 kan fremstille 10 mio. ton hydrogen fra vedvarende energikilder. Oveni vil man importere yderligere 10 mio. ton hydrogen eller ammoniak hvert år. Det er en måde at lagre sol- og vindenergi på, som ellers er variable energikilder. Samtidig kan man på de nye Power-to-X fabrikker fremstille e-fuels til Europas fragtskibe og til langdistancefly, eller man kan lave e-ammoniak, så vi kan frigøre os mere fra den kunstgødning, der fremstilles med fossile brændsler.  

Der er et stort energitab ved konverteringen fra el til brint, og det vil kræve omkring 110 GW ekstra offshore-vind at fremstille 10 mio. ton elektrolytisk hydrogen. Det er 46 pct. mere end den mængde havvind, som regeringscheferne fra Danmark, Tyskland, Holland og Belgien lovede på deres store Nordsøtopmøde om at skalere havvinden op.  

Rent økonomisk bliver det også en bekostelig affære at nå Kommissionens mål om en hastig opskalering af brintproduktionen. Kommissionen vurderer, at det kræver investeringer i størrelsesordenen 335-471 mia. euro for at få kapacitet til at fremstille 10 mio. ton grøn brint – og cirka to tredjedele af disse penge vil gå til at udbygge den vedvarende energi, som skal forsyne anlæggene.