Kondensstriber og ændrede flyruter over Danmark
De hvide striber der nogle gange dannes efter fly – kondensstriber – har en betydelig negativ klimabelastning fordi de bidrager til jordens opvarmning ligesom CO2.
En ny analyse fra ICCT viser at kondensstriber i særlig høj grad skabes over Europa og USA’s østkyst og at flyvninger fra Danmark også ligger højere end EU-gennemsnittet.
Mens CO2 fra flybrændstof tanket i Danmark i 2023 udledte ca. 2,5 MT CO2 om året, svarer klimabelastningen fra kondensstriber fra fly fra Danmark ifølge ICCT i samme år til ca. 3,45 MT (GWP20). Det vil sige at kondensstriberne betyder mere negativt for klimaet end CO2en fra det afbrændte flybrændstof. Det er baggrunden for at en række organisationer i sidste uge var gået sammen om en international konference om emnet i København.
”Det er helt afgørende at vi samler verdens eksperter og den viden vi har om området, så vi dels har et klart billede af klimabelastningen, men også de muligheder der er for markant at sænke den”, siger Søren Have, programleder for transport i tænketanken Concito
Konferencen blev lavet sammen med miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling og organisationen Blue Lines og tiltrak mange centrale aktører fra hele verden. Udover at belyse problemstillingen var der på konferenden også stort fokus på hvordan man kan fordinre eller mindske kondensstriberne.
”Det er bestemt muligt at gøre noget ved kondensstriber og dens store klimabelastning. Både renere flybrændstoffer og ændrede flyruter kan markant mindske dem. Det er bare at komme i gang”, siger Alexander B. Hansen rådgiver i Klima og luftfart i miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling og suppleres af Joachim Majholm fra Bluelines
”Vores viden om kondenstriber er nu så stor, at det står klart at handling bestemt giver mening, og at det samtidig er nogen af de billigste tiltag vi kan gøre for at mindske klimabelastningen”.
Han understreger, at der allerede nu er forsøg i luftrummet over Danmark hvor ændrede flyruter skal mindske kondensstriberne.
Kontakt:

Alexander Bjørn Hansen
Rådgiver, Grøn Transport
(+45) 2261 2668
alexander@rgo.dk

