”Klimarådets rapport er meget markant og modigt nybrud, der fortjener stor ros. Den er et frontalt opgør med silotænkningen, hvor vi i Danmark i de seneste år har fokuseret ret ensidigt på klimaet og drivhusgasserne, mens man har skubbet de andre miljø- og naturkriser i baggrunden. Et rent klimafokus redder ikke vores vandmiljø eller biodiversiteten. Det er på høje tid, at vi finder fælles og sammenhængende løsninger på disse udfordringer,” siger Bjarke Møller, der er direktør i Rådet for Grøn Omstilling.

Brug for ny helhedstænkning
”Rapporten viser, at man kan reducere samfundets omkostninger med 8-20 pct, hvis man koordinerer indsatsen i stedet for at splitte indsatsen op i tre separate spor. En politik med fokus på biodiversitet og vandmiljø, hvor man udtager en tredjedel af landbrugsjorden, rejser meget mere skov og beskytter vandmiljøet vil give en stor klimagevinst på 6,8 mio. tons CO2e. Disse gode forslag til en ny helhedstænkning bør med i de igangværende trepartsforhandlinger for landbruget, så man ikke kun laver en drivhusafgift,” anbefaler Bjarke Møller.

RGO har længe efterlyst en strukturel omstilling af landbruget, hvor den animalske produktion reduceres, og der satses mere på plantebaserede fødevarer. RGO har også anbefalet vådlægning af de kulstofrige lavbundsjorde, mere og hurtigere skovrejsning, mindre gødskning af jordene og at beskytte drikkevandet mod pesticider.

”Det industrialiserede og intensive landbrug i Danmark har i mange år påført klimaet, vandmiljøet og biodiversiteten store skader, og det er på høje tid at stille bindende lovkrav til landbruget, så det i fremtiden ikke skader naturen i Danmark, men opererer sikkert indenfor de planetære grænser,” siger Bjarke Møller.

Det haster med at styrke biodiversiteten
Danmark er det land i Europa, hvor naturen og biodiversiteten er allermest udsat. Kun 1,6 pct. af Danmarks areal er strengt beskyttet natur, og EU ligger Danmark nummer sjok i forhold til beskyttelsen af vores natur. Kun cirka 5 pct. af naturen på land er i god økologisk tilstand, havmiljøet lider af historisk højt iltsvind, og kun 1 pct. af kystvandet er i god økologisk tilstand. Udvaskningen af kvælstof bør mindst reduceres med en tredjedel, hvis Danmark skal leve op til EU´s vandrammedirektiv, og i år lægger landbruget op til at sprede endnu mere kvælstof på markerne.

Det er uholdbart, og derfor bakker Rådet for Grøn Omstilling op bag Klimarådets biodiversitetsforslag, hvor 630.000 hektar af landbrugsjorden tages ud af drift til biodiversitet, og at der mindst rejses 250.000 hektar skov og mere produktionsskov udlægges til urørt skov, så der kan bindes mere kulstof i naturen. ”I dag er naturlig kulstofbinding, gennem optag i skovene, den billigste og mest effektive måde at trække kulstof ud af atmosfæren, og det bør vi satse meget mere på i dansk klimapolitik i stedet for at bruge milliarder af skattekroner på at investere i usikre tekniske fix med bovaer i landbruget eller CO2-fangstanlæg på skorstenene”, siger Bjarke Møller.

Rådet for Grøn Omstilling er enig med Klimarådet i, at Danmark ikke kan leve op til EU´s vandrammedirektiv i 2027 og ikke leve op til EU´s naturforordning om 30 pct. beskyttet natur i 2030, hvis ikke man tager fat på at begrænse landbrugsarealerne.

I dag lægger landbruget og skovbruget beslag på 72 pct. af Danmarks landareal, og hovedparten bruges til at producere foder til køer, svin og andre produktionsdyr i landbruget.

Klimaafgift er vigtig, men ikke afgørende
”Det vil være rigtig godt, hvis politikerne kan blive enige om en høj og ensartet klimaafgift for landbruget, for den kan give alle aktører i landbruget et stærkt incitament til at nedbringe udledningerne af drivhusgasser. Men Klimarådets rapport dokumenterer faktisk, at selv om politikerne ikke kan enes om drivhusafgiften, kan man faktisk opnå den samme klimaeffekt og fjerne 6,8 mio. tons CO2e, hvis man følger Klimarådets forslag til at beskytte vandmiljøet og biodiversiteten. Det vil her være en rigtig god ide at lave en statslig jordfond til at opkøbe jord fra lodsejere og indlede drøftelser om en større jordreform, som kan sætte ekstra fart i den omstilling,” siger Bjarke Møller.

Omkostningerne ved Klimarådets biodiversitetsscenarie er 409 kr. målt pr. ton reduceret CO2e, og isoleret set er klimaprisen højere, end hvis man blot nøjes med at indføre en klimaafgift i landbruget, eller hvis man blot fokuserer ensidigt på at beskytte vandmiljøet.  Men i biodiversitetsscenariet er der til gengæld en række positive økonomiske sidegevinster, som ikke er taget med, fordi det vil styrke biodiversiteten, beskytte drikkevandet, så vi undgår kostbare oprydningsregninger i fremtiden, og det vil øge den rekreative værdi af Danmarks natur.