Danmark bliver ofte anset som værende et foregangsland, når det kommer til den grønne omstilling. Virkeligheden er dog, at vi er et af de lande, der forbruger allermest og har et af de højeste klimaaftryk per indbygger i verden. 54 procent af det samlede energiforbrug i Danmark udgøres af fossile brændsler, som olie, kul og gas, mens kun ti procent er dækket af vind og sol. Her er direkte elektrificering uden tvivl den mest energieffektive erstatning og et alternativ til afbrænding af fossile brændsler og biobrændstoffer, og Danmark har nogle af de bedste forudsætninger for at være frontrunner. Med vores mål om at blive klimaneutral i 2045, er vi fra dansk side nødt til at sætte tempoet op i forhold til den grønne omstilling.

Forbrug overgår produktion

For at komme i mål skal vi frigøre vores energisystem fra fossil energi og sætte fart på udbygningen af vedvarende energi. Vi er allerede hastigt i gang med elektrificeringen i Danmark. Men den danske produktion af vedvarende energi er ikke fulgt med det stigende forbrug. Dette er til trods for, at vind- og solenergi er den billigste strømkilde i dag. En hurtigere udrulning af vind- og solenergi er altafgørende for en hurtigere elektrificering. Samtidig er andre sektorer afhængig af produktionen af den grønne strøm, eksempelvis til fremstillingen af Power-to-X til industri, fly og skibe, såvel som ladestandere til elektriske køretøjer. Men særligt en ting står i vejen for omstillingen og kan i visse tilfælde være med til at bremse for elektrificeringen af samfundet; Den langsommelige og indviklede proces med at få tilslutning til elnettet.

Netselskaber sætter tempoet

Netselskaberne er monopoler. Derfor er det i høj grad dem, der sætter tempoet for, hvor hurtigt forbrugere, virksomheder og industri kan få grøn strøm, når de bliver tilkoblet elnettet. Flere netselskaber, såsom N1 og Cerius-Radius, opjusterer investeringer i elnettet med store milliardbeløb frem mod 2030. Men kigger man på den nye Klimafremskrivning 2024, er der meget der tyder på, at investeringerne langt fra vil være nok. Derfor er vi stærkt bekymrede for, at elnettet ikke kommer til at være dimensioneret til den nødvendige kapacitet, der er brug for frem mod 2030 og derefter.

Tager vi transportsektoren som eksempel, går elektrificeringen af vejtransporten langt hurtigere, end det var forventet for bare et år siden. Danmark er et af de bedste markeder at sælge elektriske køretøjer, sammenlignet med andre lande i Europa. I april måned var hver 12. lastbil, der blev solgt, en elektrisk lastbil. Det svarer til 8,45 procent af nysalget i april, uden støtte. I Rådet for Grøn Omstilling forventer vi, at el-lastbiler udgør halvdelen af nysalget inden for de næste fem år. Det gør vi, fordi der inden for de seneste par år er blevet vedtaget flere lovgivninger i Danmark og EU, der har indflydelse på både produktion, pris og lademuligheder på det offentlige vejnet, som vil sikre en hurtigere omstilling fra diesel til el over de næste par år. Det betyder, at elektriske lastbiler sammenlagt kommer til at være billigere end diesel inden for den nærmeste fremtid.

Tilslutning er altafgørende

Et stigende antal vognmænd er klar til at investere i el-lastbiler. Men nu er rækkeviddeangsten i højere grad blevet erstattet af tilslutningsangst, og det kan i visse tilfælde afholde vognmænd fra at investere i el-lastbiler. Det samme gælder for udbygningen af VE-anlæg. For hvem har råd til at have en vildmølle stående, der ikke er koblet på elnettet? Tilslutningstiderne kan derfor ende med at være flaskehalsen, der bremser op for omstillingen og elektrificeringen af samfundet.

Det er vigtigt at holde omkostningerne for elnettet nede for forbrugerne, men det er afgørende at netselskaberne investerer i den kapacitet, der rent faktisk er brug for i fremtiden. Klimaforandringerne vokser, mens ansvaret for at sikre en hurtig grøn omstilling og nettilslutning forsvinder mellem politikere og monopolselskaber. Tiden er ved at rinde ud. Tålmodigheden er ved at rinde ud. Det er på tide, at der tages ansvar. For en forsinkelse af den grønne omstilling vil være så dyr, at ingen har råd til at betale i sidste ende.

Dette debatindlæg er bragt i Altinget den 10. juni 2024.