I Paris-aftalen fra 2015 lovede alverdens lande at arbejde for at holde temperaturstigningerne ”well below” 2 grader samt at stræbe efter 1,5 grader. Det gjorde man, fordi en stigning på 2 grader vil få meget alvorlige konsekvenser. 

Stigningen vil ikke være jævnt fordelt over kloden, men f.eks. føre til en stigning på 3-4 grader i Arktis, hvilket vil føre til voldsom afsmeltning af isen og dermed stigende vandstand i verdenshavene. 2 grader vil også føre til en voldsom stigning i ekstremt vejr, og også her rammes landene meget forskelligt. Fattige lande rammes hårdest, især de som i forvejen ofte rammes af ekstremt vejr som tørke, oversvømmelser og orkaner. Mange har fået indtryk af, at vi slipper billigt i Danmark, men de seneste tal fra Eurostat viser, at Danmark rent økonomisk faktisk rammes hårdest af klimarelaterede skader blandt EU-landene.

Miljøorganisationen Det Økologiske Råd opfordrer til, at regering og Folketing tager skeen i den anden hånd og handler hurtigt og effektivt på klimaområdet.

”Danmark bør vise vejen. Som et rigt samfund, der har udviklet mange af løsningerne, er det både uklogt og umoralsk ikke at være med helt i front. Hvis vi fortsætter, som vi har gjort de seneste par år, ryger vi længere ned i feltet”,siger direktør i Det Økologiske Råd, Claus Ekman.

Den nye rapport fra IPCC viser, at det stadig er muligt at nå 1,5 graders målet, men vi har travlt. IPCC anviser en række metoder til at nå det. For Det Økologiske Råd er sænkning af udslip af klimagasser det helt afgørende. Det lægger IPCC også stor vægt på. Men man peger også på ”negative emissioner”, herunder at brænde biomasse af, opsamle CO_² og gemme den i jorden, såkaldt Carbon Capture & Storage (CCS). Den danske regering lægger nu også større vægt på CCS og har netop besluttet at bevillige 100 mio. kr hertil.

”Men CCS må ikke blive en sovepude”, siger direktør i Det Økologiske Råd, Claus Ekman, og fortsætter: ”Der er brugt utrolig mange penge på at udvikle CCS uden, at der reelt er leveret resultater. Det er en usikker vej, så vi bør hellere sigte mod bl.a. øget lagring af kulstof i jorden og i øget skovareal, såkaldte sinks.”

Øget kulstoflagring kan bl.a. opnås ved at ændre landbrugsdriften, så der dyrkes flere flerårige afgrøder, dvs. man undgår at pløje alle arealer hvert eneste år. Specielt skal man undgå at pløje de sårbare jorde, dvs. lavbundsjorde og jorde med særligt højt kulstofindhold. Desuden skal vi fortsætte øgningen af Danmarks skovareal. Danmark er det land i Europa, som har den højeste andel jord under plov. Fremover skal vi have mere natur og mere skov.

Regeringen kommer meget snart med deres klimaudspil. Alt tyder på ret svage udspil netop på landbrugsområdet. Men det er tværtimod tiden at spille markant ud. Vi kender en række klima- og miljøteknologier, som kun i ringe grad er taget i brug, f.eks. gylleforsuring, gylleseparering og biogas. Samtidig skal vi tage initiativer til at sænke vores alt for høje andel af animalske produkter i vores kost. Det ville gavne både klimaet og vores sundhed. Samtidig er det afgørende, at vi viser en bæredygtig vej over for verdens stærkt voksende middelklasse, som er på vej til at kopiere vores vestlige livsstil.

“Vi håber på en ambitiøs klimaplan, der både tager fat i landbruget, transportsektoren og lapper de huller som energiaftalen har efterladt ift. Energieffektivisering,” siger Claus Ekman.

På transportområdet skal vi begrænse brug af privatbiler og fly og til gengæld fremme de mere bæredygtige transportformer. Vi skal selvfølgelig stadig have biler, men det skal være elbiler. Derfor skal vi bl.a. ændre vores afgifter, så de fremmer denne udvikling.