Fælles debatindlæg af Bjarke Møller, Direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Maria Reumert Gjerding, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Mads Flarup Christensen, Generalsekretær i Greenpeace Norden, Tim Whyte, Generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Frederik Roland Sandby, Sekretariatsleder i Klimabevægelsen og Kolja Dahlin, Aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Efter endnu en tør og historisk hed sommer, hvor nyhedsstrømmen har været fuld af brændende skove, udtørrede floder og oversvømmede byer, og hvor vi har mærket klimaforandringerne på egen krop i Danmark, skal vi snart til valg.

Et valg, der er startskuddet til den vigtigste folketingsperiode i klimapolitikkens historie. Vi har fået en klimalov med mål for reduktioner i 2030 og for klimaneutralitet i 2050. Og vi har hørt flere partier, som vil fremrykke og hæve målsætningerne – det er godt, det er vigtigt, og stor ros for det. Men i den kommende valgkamp og valgperiode kan vi ikke gemme os bag langsigtede mål.

Vi skal gøre noget nu. Og hvis vi ønsker at begrænse skaderne af vores overforbrug af jordens ressourcer, så skal det, vi gør, være drastisk og virke stort set med det samme. Hvert ton tæller, som FN’s klimapanel formulerer det med reference til mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Vi skal knække kurven for vores udledninger. Deadline er 2025. 

Derfor kalder vi grønne NGO’er på et klimahandlingsvalg og på lederskab fra det kommende folketing, der må træffe nødvendige, omfattende og strukturelle beslutninger på klimaets vegne.

Der skal reduceres i landbruget, transporten og finanssektoren her og nu
Selvom situationen er alvorlig og panikken breder sig globalt, er Danmark fortsat langt fra at opfylde sit 2025-klimamål om at reducere de nationale udledninger af drivhusgas med 50-54 procent. Ifølge den grønne tænketank Concito er vi i skrivende stund 1,3 millioner ton fra at nå målets spærregrænse på 50 procent.

Især tre sektorer kalder på hastig og drastisk klimahandling. Uden ny politik vil landbruget og transporten i 2030 stå for godt 80 procent af vores udledninger. Og uden nye forbud og krav vil finanssektoren fortsætte med at investere vores penge i olie, kul og gas. Derfor er det nødvendigt, at landbruget leverer flere reelle reduktioner, at de største motorvejsprojekter sættes på pause,  at nysalget af biler med forbrændingsmotor stoppes, og at vi dropper bankernes og pensionsselskabernes investeringer i olie, kul og gas. Alt sammen senest i 2025.  

Landbrug er den største udfordring og vores største mulighed
Landbruget er i dag den største udfordring for at nå vores klimamål, men også den største mulighed. Landbrugets udledninger er ikke faldet de seneste 10 år, og med de nuværende politiske aftaler vil landbruget i 2030 stå for godt 45 procent af Danmarks udledninger. Hvis landbrugets udledninger ikke bliver håndteret frem mod 2025, bliver vores klimamål tæt på umuligt at nå – både på kort og lang sigt.

Derfor skal vi producere færre dyr og dyrke flere planter. Vi skal brødføde flere mennesker på mindre plads. Vi skal kort sagt have et landbrug for fremtiden. Samtidig kan vi skabe et Danmark med flere skove, enge og overdrev. Færre næringsstoffer og pesticidrester i vores havmiljø, vandløb og grundvand. Bedre plads til solceller og vindmøller. Flere fisk i vores farvande, flere fuglefløjt og insektsummen i vores natur og mange flere forskellige vilde planter. Vi har altså muligheden for at give et langt rigere land videre til næste generation.

Hvis ikke politikerne tager fat om landbruget nu, forventes landbrugets udledninger at stige de næste år. Derfor opfordrer vi helt konkret et nyt folketing til at forpligte sig på at reducére landbrugets udledninger med mindst 35 procent frem mod 2025 – set i forhold til niveauet i 1990. Det vil nedbringe Danmarks udledninger af drivhusgas med 2,4 millioner tons, og sikre, at vi når over 2025-målets spærregrænse på 50% reduktion.

Danmarks produktion af især kvæg og svin er i dag ansvarlig for knap 90 procent af landbrugets udledninger og lægger beslag på 50 procent af Danmarks samlede areal, fordi der skal dyrkes store mængder foder til de mange dyr. Derudover sætter produktionen af kød et stort globalt fodaftryk, fordi Danmark importerer sojafoder, der medfører skovrydning og ødelæggelse af natur udenfor Danmarks grænser.

Reduktionerne i landbruget skal derfor først og fremmest findes gennem en massiv omlægning, der både flytter produktionen fra køer og svin til plantebaseret mad, og som giver masser af fodermarker tilbage til skov og natur. Et særligt oplagt instrument til at få skub i den omlægning er en fuld indfasning af en klimaafgift for landbruget. Det vil give landmændene et økonomisk incitament til at omstille de mest klimatunge dele af deres produktion.

Og inden nogen hiver argumentet op om, at hvis Danmark får færre svin og køer, får andre lande bare tilsvarende flere, så lad os lige slå fast: Det Miljøøkonomiske Råd vurderer, at der vil være en reel positiv effekt for klimaet. Kun cirka en tredjedel af de danske reduktioner vil blive overtaget af andre lande. Og det tal kan hurtigt blive endnu mindre i takt med, at de klimapolitiske krav strammes overalt i verden.

Grønt gearskifte skal droppe fossilbiler og motorveje
Ligesom med landbruget har vi alle muligheder for at sætte transporten på et grønnere spor. Vi står i en klimakrise og en sikkerhedspolitisk energikrise. De senere år er der kommet et større fokus på og et stigende salg af elbiler. Men hvis vi ikke gør yderligere for at fremme grøn transport, ser vi ind i en fremtid, hvor transportsektorens andel af Danmarks samlede klimabelastning vil stige. Væksten i bilparken betyder, at der i 2030 vil køre omtrent lige så mange fossilbiler på vejene i Danmark som i dag. Det er helt enkelt utilstrækkeligt. Danmark har i dag alle muligheder for at sætte transporten på et grønnere spor. Alligevel bliver vi ved med at sætte nye fossilbiler på vejene og bygge endnu flere klimaskadelige motorveje.

Den seneste ”grønne” infrastrukturaftale blev vedtaget otte måneder før Ruslands invasion af Ukraine og indeholder ikke mindre end 32 motorvejsbyggerier. I april, to måneder efter invasionen, udtalte Nicolai Wammen, at ”opgaven med at blive uafhængig af russisk gas er den absolut vigtigste anlægsopgave, vi står med lige nu,” og åbnede dermed en dør på klem for at genoverveje infrastrukturaftalen. Siden er der desværre ikke sket yderligere, og allerede i år og næste år er det planen at igangsætte 10 nye motorvejsbyggerier.
Imens skriger fjernvarmeselskaberne på arbejdskraft og mange kommuner kæmper med at nå målet om at færdiggøre udrulningen af fjernvarme i 2028.

Derfor foreslår vi, at de mest klimabelastende motorvejsbyggerier og vejbroer sættes på pause i hvert fald indtil 2025, og at der indføres et stop for at vedtage nye motorveje i den kommende valgperiode. Det vil i 2025 give en samlet CO2-besparelse på omkring 300.000 tons. Og det vil frigøre hænder og ressourcer til en hastig grøn omstilling.
Udbygning af sol og vind, fjernvarme og elnet vil frem mod 2030 kræve op til 50.000 nye jobs om året, hvilket er mere, end hvad arbejdsmarkedet umiddelbart kan levere. Vi må ikke forsinke omstillingen mod energiuafhængighed og klimahandling med nye klimaskadelige motorveje.

Samtidig giver en udskydelse mulighed for at genoverveje, om projekterne er forenelige med Danmarks klimamål. Flere lande blandt andre Østrig og Wales har allerede valgt at stoppe motorvejsprojekter i lyset af klimakrisen. Vælger vi efter 2025 at sløjfe de mest klimabelastende motorvejsprojekter fra infrastrukturaftalen samt Kattegatforbindelsen, sparer vi samlet set omkring 5,3 mio. tons CO2e.

Det mest afgørende er dog, hvor hurtigt vi kan udfase forbrændingsmotoren. Derfor foreslår vi, at udfase nysalget af fossil- og hybridbiler frem mod 2025. I runde tal vil det give en årlig CO2-reduktion på 1,8 mio. tons i 2030. Det svarer til mere end en tredjedel af den reduktion, vi mangler for at nå 70-procent-målet i 2030, eller ca. 12 gange klimabelastningen fra indenrigsluftfarten. Norge er godt på vej til at nå deres mål om stop for nye fossilbiler i 2025. Hvis Norge kan, kan Danmark også. Norge har trods alt en noget mere udfordrende geografi for elbiler.

Vores penge skal arbejde for klimaet – ikke sættes i kul, olie og gas
Samtidig med, at vi skal sikre reelle reduktioner frem mod 2025, skal vi sørge for, at vi ikke undergraver vores egen klimaindsats med fossile investeringer. Mange af os har penge i nye olieboringer fra Arktis til Afrika. Om vi vil det eller ej. Danske pensionskasser og banker investerer vores penge i at forværre klimakrisen. Mens et bredt flertal i Folketinget har sagt nej til nye olielicenser i Nordsøen, og klimavidenskaben tydeligt siger, at nye olie og gasboringer er no-go, hvis vi skal begrænse de globale temperaturstigninger til 1,5 grader, fortsætter pensionskasser og banker ufortrødent. De placerer milliarder i selskaber som Shell og ExxonMobil, der leder efter endnu mere olie og gas og åbner nye felter, som vil være i produktion i mange årtier. 

Vi skal udfase brugen af kul, olie og gas hurtigst muligt, men at aflyse alle nye fossile projekter bør være et ydmygt første skridt. At etablere nye olieplatforme tager mange år og kan derfor heller ikke bidrage til at løse den akutte energikrise, vi står i. Men det binder os til en fremtid med klimaødelæggende fossil energi. Derfor er det også særligt problematisk, at pensionskasser i dag har 22 mia. kr. i selskaber, der laver nye fossile projekter. Og at danske banker siden Parisaftalen blev vedtaget i 2015 har lagt 23 mia. i selskaber, som ekspanderer deres fossile foretning.

De seks største banker i Danmark har en økonomi, der er cirka tre gange så stor som Danmarks bruttonationalprodukt, og de danske pensionsselskaber forvalter sammenlagt 4000 mia. kr. Disse enorme pengetanke bør arbejde for klimaet – ikke mod det.

Derfor foreslår vi et forbud mod at låne penge ud til selskaber, der laver nye olie- og gasfelter eller kulminer. Og det skal desuden være obligatorisk for banker, pensionskasser og forsikringsselskaber at lave klimaplaner, som sikrer, at de efterlever Parisaftalen.

Klima skal stå øverst på dagsordenen frem mod 2025
Vi håber og tror på, at både vælgere, folkevalgte og medier forstår, at det er nu, vi skal knække kurven for vores udledninger af drivhusgas. Ifølge FN’s klimapanel har vi tre år til at vende udviklingen, og derfor er det bydende nødvendigt, at vi får et klimavalg. Vi skal alle have blikket rettet mod 2025. Vælgerne, når de står i stemmeboksen. Politikerne, når de laver politiske aftaler. Og medierne i deres nyhedsdækning.

Vi har alle et ansvar for vores fælles udfordring og fremtid.

Debatindlægget er bragt i Politiken d. 12. oktober 2022.