I princippet dækker EU´’s Emission Trading System udledninger fra elproduktion, fjernvarme, store industrianlæg, stålfabrikker, olie- og gasproduktion samt en del europæisk flytrafik. Men der er stadig mange gratis kvoter i omløb, og det forvrider markedet. Luftfarten og de energitunge industrivirksomheder skal kun købe en begrænset andel af deres CO₂-kvoter, og andre brancher såsom de maritime erhverv kører stadig på fribillet. Således er under halvdelen af EU-landenes CO₂-udledninger omfattet, og det har skabt en massiv markedsfejl. De frie kvoter har forsinket industriens klimainvesteringer, fastslår Revisionsretten i deres rapport. 

I mange år har priserne på CO2 kvoterne ligget relativt lavt, fordi der var mange gratis kvoter i omløb, men i takt med at nogle af de frie kvoter er taget ud af markedet er priserne steget. DA krigen i Ukraine brød ud, steg kvoteprisen til omkring 80-90 euro pr. ton CO₂ – men i september 2022 faldt de igen til omkring 66 euro pr. ton CO2. Hvis man ønsker at accelerere den grønne omstilling og gøre det attraktivt at investere i f.eks. sol- og vindenergi frem for fossile brændsler, er det vigtigt at holde kvotepriserne oppe på et højt niveau og at alle sektorer i samfundet omfattes. Men mange slipper stadig meget billigt. F.eks. får energitunge mineralogiske virksomheder som bl.a. Aalborg Portland kompenseret næsten 80 pct. af deres CO2-udledninger med gratiskvoter. 

Reform på vej 

EU-institutionerne forhandler i øjeblikket om en reform af kvotehandelssystemet, og det vil forhåbentlig bane vej for et hurtigere farvel til de frie kvoter. Bygninger og vejtransport vil gradvist blive omfattet, og de frie kvoter for de maritime erhverv og luftfarten ventes udfaset. Europa-Parlamentet presser foreløbig på for, at de frie kvoter udfases fra 2026 og frem til 2030. Man foreslår også, at de maritime erhverv ikke skal have flere frie kvoter fra 2027. Det er endnu uklart, hvor det endelige kompromis lander, men det er meget afgørende, at der sikres et højt reformtempo, således at flest mulige af de frie kvoter kan udfases hurtigt, så alle sektorer ligestilles på markedet. Og Kommissionen lægger også op til, at de mineralogiske virksomheder skal have deres kvoter næsten halveret. En virksomhed som Aalborg Portland ventes kun at få dækket 44 pct. af deres CO2 udledninger med gratiskvoter i 2030. 

Uro om fremtidens priser 

Kommissionen har i løbet af 2022 skabt noget uro om kvotehandelssystemet. For at finansiere REPowerEU-planen har Kommissionen helt ekstraordinært foreslået at hente 20 mia. euro ved at bortauktionere ekstra kvoter på ETS-børsen, og det kan med de nuværende priser sende over 300 mio. kvoter ud på markedet. Forslaget fik straks kvotepriserne til at dykke med over 10 euro pr. ton. Og priserne er siden faldet med cirka 25 euro pr. ton.  

Den form for nødindgreb og udbudschok bør undgås. Det er bedre at lave en samlet reform af kvotehandelssystemet, så der skabes langsigtet klarhed for markedsaktørerne. Hvis de fleste frie kvoter fjernes, alle sektorer omfattes og kvotepriserne hæves, kan det indbringe op imod 50 mia. euro om året, viser en forskningsrapport.  

Pengene bør geninvesteres i den grønne omstilling. En del af provenuet kunne f.eks. gå til en grøn omstillingsfond i EU, der kan hjælpe energitunge erhverv med at lave investeringer i renere teknologier, vedvarende energi og nye innovative løsninger, så de i løbet af få år kan klare sig på de nye grønne markedsvilkår.  

Grønne skattereformer  

Ud over den kommende reform af kvotehandelssystemet bør alle medlemslande gennemføre grønne skattereformer, der sikrer en høj bund under CO₂-udledninger for alle sektorer. En sådan CO₂-afgift bør afspejle de samfundsøkonomiske omkostninger ved forureningen og være fair og transparent.  Flere EU-lande er ved at gennemføre grønne skattereformer, og i Danmark er der indgået et bredt forlig om gradvist at hæve CO2-afgiften til 1125 kr/ton frem mod 2030. Men hele 750 kr. af dette beløb er, hvad forligspartierne forventer bliver dækket af EU´s kvotepris i 2030. Den reelle danske afgift i toppen af CO2 kvoteprisen er kun 375 kr. for de kvotebelagte virksomheder. Den kommende reform af EU´s kvotehandelssystem kan derfor få stor betydning også for de grønne afgifter, som danske virksomheder skal betale i fremtiden. Den grønne skatteform har samtidig givet en ekstra rabat til de mineralogiske virksomheder, der slipper billigere og maksimalt skal betale 100 kr/ton CO2 oveni i den forventede EU-kvotepris på 750 kr.  

Den politiske aftale er ikke så ambitiøs, som anbefalingerne fra de økonomiske vismænd og Klimarådet. De har foreslået, at virksomhederne mindst bør betale 1.200-1.500 kr./ton. En af de politiske hovedbekymringer har været den såkaldte karbonlækage og tab af arbejdspladser, hvis man lægger afgiften for højt for de energitunge virksomheder, der har svært ved at omstille sig. Men det er et problem, som EU måske kan hjælpe med at løse.  

CO2 grænseafgift på vej i 2026 

EU-institutionerne forhandler om at indføre en såkaldt CO₂-handelsafgift ved de ydre grænser – den såkaldte CBAM. Rådet vedtog i marts nogle generelle principper for denne afgift, som skal omfatte import af jern, stål, cement, kunstgødning, aluminium og elektricitet (fremstillet med fossile brændsler), der alle har en tung CO₂-belastning. Også Europa-Parlamentet har vedtaget en fælles holdning til CBAM. Men der er stadig en række tekniske udfordringer, som skal løses i forhandlingerne med Europa-Parlamentet og Kommissionen. Det er planen, at den nye afgift bliver indfaset gradvist fra 2026, men den ventes først fuldt indfaset fra 2035, hvor alle frie CO2 handelskvoter efter planen skal udfases. Lykkes det at nå til enighed om at fjerne de frie kvoter i kvotehandelssystemet og at etablere en CO₂-afgift ved grænsen, kan det sætte ekstra fart på den grønne omstilling i Europa. Den langsomme indfasning af den nye grænseafgift betyder, at virksomhederne får rigtig god tid til at forberede sig på de nye regler, men det vil være meget bedre for miljøet, hvis politikerne havde mod til at fremrykke tidsplanen.