Nyt litteraturstudie: PFAS gemmer sig mange steder i byggeriet
Kemikaliegruppen PFAS kan forekomme i mange byggevarer. Det viser en gennemgang af fem internationale undersøgelser
Hvor og i hvor høj grad bliver PFAS brugt i byggeriet? De spørgsmål har en gruppe eksperter undersøgt i forbindelse med projektet ’PFAS i byggeriet’. En gennemgang af litteraturen på området viser, at mange byggevarer potentielt kan indeholde den skadelige stofgruppe.
Årsagen til at PFAS bliver brugt, skyldes kemikaliernes fordelagtige egenskaber som f.eks. at være vand- og smudsafvisende. Det bliver i dag brugt i mange produkter og produktionsprocesser, herunder i produktionen af maling, lak, træ, møbler, pap, papir, gummi, plastik og den kemiske industri.
I projektet har vi udarbejdet nedenstående figur, PFAS-cirklen, som viser de byggevarer, der ifølge litteraturgennemgangen har sandsynlighed for at indeholde PFAS. Byggevarerne i figuren er hver især forbundet med farvede cirkeludsnit, der indikerer hvilken type PFAS, produktet og/eller dets overfladebehandling indeholder.
Find også illustrationen på dansk her
Det overordnede budskab med figuren er, at PFAS kan forekomme i rigtig mange dele af byggeriet. Men der mangler meget viden, herunder hvor meget PFAS der er i danske byggevarer, hvordan branchen kan undgå det, og hvordan byggeaffald med indhold af PFAS bør håndteres. Det er grunden til, at denne projektgruppe er dykket ned i emnet.
Senere i projektet publicerer vi en rapport, der bl.a. vil indeholde nye testresultater for byggevarer med PFAS-indhold. Vi udarbejder også en række anbefalinger til, hvad byggebranchen samt politikere kan og bør gøre ift. PFAS i byggeriet.
Mere om figuren PFAS-cirklen
Figuren er inddelt i overordnede produktkategorier, samt en diverse-kategori. Under hver kategori er produkter oplistet enten efter produkttype eller funktion.
Nogle produkters sorte streger rammer flere ringe, hvilket indikerer, at flere PFAS-klasser er fundet i samme produkttype, og er de det, vil man også kunne aflæse, om det er anvendt i selve produktet, i en overfladebehandling eller begge dele.
Figuren er ikke nødvendigvis et billede af, hvorvidt byggevarer på det danske marked indeholder PFAS, da den er lavet på baggrund af internationale studier. Dog giver den en indikation af, hvor det almindeligvis kan være anvendt, og hvor man som aftager bør spørge til indholdet. Figuren viser også variationen af PFAS-klasserne og spredning af, hvor i produkterne PFAS typisk befinder sig.
Der er i følge figuren f.eks. ikke så mange produkter, der indeholder polyfluoralkylsyrer. Og for alle tre PFAS-klasser gælder det, at PFAS er identificeret både som indhold i produktet og i overfladebehandlingen.
Den samlede oversigt over anvendelsen af PFAS i byggevarer har været et vigtigt udgangspunkt for at kunne udvælge produkter til test af PFAS-indhold i det danske marked. Disse testresultater publiceres i efteråret 2025.
Litteraturstudiet er foretaget af Katrine Hauge Smith fra WSP Danmark A/S, Anna-Mette Monnelly fra Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S og Martha Lewis fra Henning Larsen Architects.
For mere information om litteraturstudiet kontakt: Katrine Hauge Smith fra WSP Danmark A/S, katrine.smith@wsp.com
Figuren er udarbejdet af Anna-Mette Monnelly (amo@sj.dk) og Martha Lewis fra Henning Larsen (mlew@henninglarsen.com).
Litteraturstudiet er en del af projektet ’PFAS i byggeriet’, finansieret af Realdania og Grundejernes Investeringsfond.
Det samlede projektteam består af fageksperter fra Teknologisk Institut, WSP Danmark A/S, Henning Larsen Architects, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S og Rådet for Grøn Omstilling.
Konference på Christianborg den 9. september
Byggebranchen overfor en stor udfordring. Hvor og i hvilken grad indeholder byggeriet PFAS? Hvad er konsekvenserne af at have PFAS i sine bygninger for mennesker og miljø? Kan man overhovedet sikre, at sit byggeri er PFAS-frit? Hvordan håndterer man byggeaffald, der kan indeholde PFAS? ?
Alt dette dykke vi ned i under vores PFAS-konference 9, september kl. 13 på Christiansborg.
Referencer til fem internationale undersøgelser, som PFAS-cirklen og litteraturstudiet er baseret på:
Bečanová, J., Melymuk, L., Vojta, Š., Komprdová, K., & Klánová, J. (2016). Screening for perfluoroalkyl acids in consumer products, building materials and wastes. Chemosphere, 164, 322–329.
Glüge, J., Scheringer, M., Cousins, I. T., DeWitt, J. C., Goldenman, G., Herzke, D., Lohmann, R., Ng, C. A., Trier, X., & Wang, Z. (2020). An overview of the uses of per- and polyfluoroalkyl substances (PFAS). Environmental Science Processes & Impacts, 22(12), 2345–2373.
Janousek, R. M., Lebertz, S., & Knepper, T. P. (2019). Previously unidentified sources of perfluoroalkyl and polyfluoroalkyl substances from building materials and industrial fabrics. Environmental Science Processes & Impacts, 21(11), 1936–1945.
Knepper, Thomas P.and Raphael M. Janousek. (2020, June 1). Potential SVHCs in environment and products: Measurements of the presence of potential sub-stances of very high concern in the environment and in products. Umweltbundesamt.
Rojello Fernández, Seth and Carol Kwiatkowski, Tom Bruton. (2021). BUILDING A BETTER WORLD Eliminating Unnecessary PFAS in Building Materials. Green Science Policy Institute.
