For finanssektoren handler bæredygtighed ikke kun om miljømæssige fordele, men også om økonomisk fornuft. Men for Danmarks ti største pensionsselskaber er der stadig lang vej at gå for at tilpasse deres investeringer i fødevaresektoren. Det viser en rapport , vi har udarbejdet. Det er på tide, at pensionsselskaberne prioriterer en grøn og økonomisk sund fremtid – ligesom man har gjort i energisektoren, hvor man har flyttet investeringer fra kul til vind- og solenergi, som netop er blevet den største energikilde i Europa. De fleste er nok enige om, at man bør undgå investeringer i nye kulminer og olieboringer for at reducere miljø- og klimabelastningen. Derfor burde det også være en selvfølge, at den skadelige intensive animalske produktion og dertilhørende afskovning sættes i samme kategori.

Økonomisk hovedpine

Selvom fødevareproduktion udgør en mindre del af selskabernes portefølje, har de samlet investeret flere milliarder i sektoren, primært i den miljøskadelige intensive animalske fødevareproduktion. Ud over at skade biodiversiteten er det økonomisk ufornuftigt at have pengene investeret i denne del af sektoren. For i mange år frem vil den intensive animalske produktion være presset på en lang række miljøparametre, og med en kommende CO2-afgift vil det for nogle landmænd blive dyrere at drive deres animalske produktion på samme niveau som hidtil. Og virker de teknologiske løsninger fra aftalen fra grøn trepart ikke, skal afgiften genbesøges, hvilket vil betyde, at den animalske del af sektoren kan stå over for endnu større økonomiske tab og blive en investeringsmæssig hovedpine for pensionsselskaberne.

Ubæredygtig produktion

Den animalske fødevareproduktion er én af de største årsager til global afskovning, tab af biodiversitet, vandforurening og CO2-udledninger. Produktionen beslaglægger store landarealer til foder, som i stedet kunne producere mad direkte til mennesker og samtidig give plads til mere natur. Herhjemme udgør den animalske fødevareproduktion 85 pct. af landbrugets samlede CO2-udledninger, og i 2030 står landbruget til at udlede 46 pct. af Danmarks samlede drivhusgasudledninger. Samtidig optager landbruget godt 60 pct. af vores samlede areal – heraf går 80 pct. af det areal til den animalske produktion til stor skade for klima, biodiversitet og miljø. Og den sammenhæng mellem fødevareproduktion og biodiversitet er flere af selskaberne bevidste om. I rapporten anerkender syv ud af ti selskaber, at animalsk fødevareproduktion har negativ indflydelse på klima og biodiversitet. Nogle af selskaberne er også begyndt at lave tiltag på området. For eksempel har P+ investeret i en plantebaseret fødevarevirksomhed, der producerer convenience-produkter, og Danica Pension har ekskluderet animalske fødevareselskaber grundet deres forbindelse til afskovning. Så der er altså ikke så lang vej fra tanke til handling, men der skal gøres meget mere.

Invester grønt

Pensionsselskaberne har en unik mulighed for at ændre situationen – derfor er vi kommet med ti konkrete anbefalinger. Selskaberne bør blandt andet gøre brug af aktivt ejerskab til at skubbe på for en plantebaseret fødevaretransition, stoppe nye investeringer i den intensive animalske produktion og i stedet prioritere investeringer i plantebaserede fødevarer. Derved kan de relativt små beløb investeret i fødevaresektoren nemt omlægges fra den skadelige animalske produktion til den plantebaserede produktion. For det kræver et langt mindre areal at brødføde befolkningen med plantebaserede fødevarer frem for animalske. Dette vil ikke kun være godt for klima og biodiversitet, men også for danskernes økonomi, da den plantebaserede fødevaresektor er i kraftig vækst og kan give gode investeringsafkast, som vil gavne danskernes pensioner. Samtidig bidrager selskaberne også til at reducere den intense foderproduktion, så der potentielt kan blive endnu mere plads til naturen i fremtiden for de danskere, hvis penge bliver forvaltet af pensionskasserne. Derfor bør pensionsselskaberne vise resten af finanssektoren, hvordan man tilpasser økonomien til fremtidens klima- og miljøkrav.

Denne kronik er blevet bragt i Børsen. Afsenderne er: 

Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening

Clara Drenck, projektleder, finans og foodservice, Dansk Vegetarisk Forening

Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, skov og natur i Greenpeace

Thomas Meinert Larsen, klimapolitisk rådgiver, Klimabevægelsen i Danmark

Bjarke Møller, direktør, Rådet for Grøn Omstilling

Britta Riis, direktør, Dyrenes Beskyttelse