Debatindlæg bragt i Altinget den 8. juni 2022 af Lone Mikkelsen og Niklas Jørgensen, Rådet for Grøn Omstilling, Jens Anton Klingstrøm Klinken, Danmarks Naturfredningsforening, Arendse Gulløv, Greenpeace, Naja Andersen, Oceana og Anne Aittomaki, Plastic Change

I anledning af United Nations World Oceans Day den 8. juni ønsker vi, de fem underskrivende miljøorganisationer, at udtrykke vores uforbeholdne bekymring for havmiljøets tilstand.

Danmark er omgivet af hav. Et hav, som mange af os elsker og har en stærk tilknytning til. Men under overfladen vokser problemerne.

Havmiljøet er under pres fra rigtig mange sider. Som en konsekvens oplever vi tilbagegang i fiskebestande, bundlevende arter og ålegræs, mens der forekommer kraftige og hyppige iltsvind. Kystfiskere over hele landet oplever tilbagegang i fangsterne, og dykkere rapporterer om livløse mudderbunde, hvor der før var bølgende ålegræsskove.

Vi har glemt naturen under havets overflade

I dag hvor vi ellers får mere og mere fokus på natur og biodiversitet på land, er det som om, vi har glemt, det der sker under havets overflade.

Havet er tydeligt forurenet, hvilket er blevet mere og mere anerkendt i de seneste år. Mens dele af plastikforureningen står tydeligt frem, når vi for eksempel finder affald på vores kyster, så kan vi ikke med det blotte øje se den kraftige forurening med næringsstoffer og miljøfarlige stoffer, eller den plastik og mikroplastik, der ophobes på havbunden.

Det er væsentligt, at også det usynlige bliver gjort synligt. Kun på den måde kan vi i fællesskab tage ejerskab.

Vi har brug for havet i Danmark. Og vi har brug for politiske tiltag og lovgivning, der sætter ind ved kilderne til forurening. Vi ønsker derfor at fremhæve tre vigtige indsatsområder, hvor danske politikere bør skride til handling nu for at forhindre eller mindske forurening af havene:

• Reducér udledningen af næringsstoffer til det danske havmiljø ved at reducere andelen af husdyr og minimere forbruget af kunstgødning
• Stop plastikforurening ved kilden ved at reducere brugen af engangsemballager og indfør et nationalt pantsystem til take-away
• Stil krav om rensning for miljøfarlige stoffer i renseanlæg via teknologiske løsninger

Reducér udledningen af næringsstoffer

Næringsstofudledning til havet kommer hovedsageligt fra landbruget og forårsager algevækst, iltsvind, mudrede havbunde og ødelagte økosystemer, hvorfra havets liv forsvinder.

Omkring 61 procent af vores areal i Danmark er dyrket, og vi har et enormt antal husdyr og dertilhørende store mængder næringsrig husdyr- og kunstgødning. Når der er for meget gødning på markerne, føres det med regnvand og luften til vandløb og videre til søer, fjorde og indre farvande.

Det har ført til, at mængden af næringsstoffer i årtier har været alt for stor, og at det er blevet lagret i store puljer i havbunden.

Økosystemerne er ødelagte, og selvom vi reducerer næringsstofudledningen, vil det tage årtier for økosystemerne at blive genskabt – netop på grund af de seneste årtiers ophobning af næringsstoffer i havbunden. Heldigvis kan vi få økosystemerne tilbage – og jo mere vi gør nu, desto hurtigere kommer de tilbage.

Ved at reducere andelen af husdyr og undgå kunstgødning vil vi opnå en reduktion af udledningen af næringsstoffer.

Et mere bæredygtigt antal husdyr vil reducere udledningen af næringsstoffer fra husdyrgødning til havet. Vi skal selv dyrke foder til vores husdyr, så vi undgår import af næringsstoffer gennem dyrefoder.

Samtidig skal husdyrgødning behandles i biogasanlæg og fordeles bedre i landet, for eksempel ved separering, så næringsstofudledning til havet minimeres og genetablering af robuste økosystemer muliggøres. Hermed muliggøres også et minimalt forbrug af kunstgødning.

Stop plastikforurening ved kilden

80 procent af al plastik i havet kommer fra land. Størstedelen er fra emballager til føde- og drikkevarer.

Engangsemballager og indpakning til take-away mad og drikke er blandt de mest fundne plastiktyper i den danske natur. I Danmark er forbruget af plastikemballage steget med 30 procent på kun fem år, og hvert år havner 15 millioner tons plastik i verdenshavene. Det svarer til to fulde skraldebiler per minut.

Vi kan ikke løse udfordringerne alene med oprydningsaktiviteter og øget genanvendelse af plastik. Der er behov for et farvel til engangsprodukter og et grundlæggende skift til flergangsbrug. Indførslen af et nationalt pantsystem, hvor kaffekopper, madbokse og pizzabakker returneres, vaskes og bruges igen, vil bidrage til at mængden af plastikaffald, der ender i havmiljøet, mindskes.

Krav om rensning af miljøfarlige stoffer

Kemikalieudledningen er diffus, og vi ved slet ikke nok om dens omfang, hvilket blandt andet PFOS-skandalen er et blændende klart eksempel på.

Vi ved dog, at meget bliver udledt fra renseanlæg, og vi har behov for teknologiske løsninger, der kan afhjælpe dette problem. Renseanlæg skal sikre renere udledninger, hvor også miljøfarlige stoffer er fjernet, inden det udledes til havmiljøet – med et særligt fokus på de svært nedbrydelige stoffer.

Der mangler krav til de rette teknologiske løsninger, og der mangler incitamenter til at fremme en yderligere udvikling på området. Der findes endnu ingen ’one size fits all’-løsning.

Spildevandskilden – for eksempel hospital, by eller industri – skal derfor afgøre den teknologiske løsning. Vi står lige nu i en situation, hvor danske miljøteknologiske virksomheder allerede har en række effektive renseløsninger, som også ofte er karakteriseret ved at være mere energieffektive end konkurrerende teknologier. Dem bør vi kigge på og udbrede til hele landet.

Sideløbende med denne indsats er det af afgørende betydning, at der fra politisk side skabes incitamenter til udvikling af alternativer til miljøfarlige stoffer, så de mest skadelige snarest muligt kan udfases.

Det store pres havet er under, er i mange tilfælde skabt af problemer på land. Og når det er skabt på land, skal det løses på land. Ved kilden.

Vi er et rigt land med et stort forbrug. Vi har derfor et ansvar i forhold til både plastik-, næringsstof- og kemikalieforureningen. Globalt såvel som lokalt.

Glædelig World Oceans Day.