Pyrolysesats er at sælge skindet før bjørnen er skudt
Regeringen har i dag udgivet ’Strategi og arbejdsprogram for pyrolyse’. Ifølge miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling er det store sats på pyrolyse at gamble med landbrugets opnåelse af klimamålene for 2030.
”Det er positivt at regeringen har lyttet til bekymringerne om biokuls miljøpåvirkning og usikkerheden om klimaeffekten af pyrolyse. Men kæden hopper af for mig, når regeringen lægger op til at begynde udbringning af biokul før man har svarene på de undersøgelser der er sat i gang,” siger Trine Langhede, Rådgiver for fødevarer og bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.
”Vi ved ikke, hvad der kan være af miljøfarlige stoffer i biokul, vi ved ikke hvad klimaeffekten er, eller hvad biokul vil have af langsigtede konsekvenser for vores miljø og den mad der dyrkes på markerne. Alligevel regner man med at vi skal udbringe biokul fra 2027. Det hænger ikke sammen,” siger Trine Langhede.
Klimapotentiale ved pyrolyse
Hvis udbygningen af pyrolysesektoren følger den historiske udvikling vi så fra biogassektoren, så er klimapotentialet fra pyrolyse kun 0,1 mio. ton CO2 i 2030. Altså en tredjedel af de drivhusgasreduktioner pyrolyse ifølge den grønne trepart skal levere for at nå landbrugets klimamål i 2030.
”Det bliver dyrt for samfundet og vores landmænd, hvis pyrolyse ikke lykkes. Først fra 2027 ved vi, hvad klimaeffekten er af pyrolyse. Hvis landbruget først skal ændre kurs i 2027, bliver det en dyr og besværlig omgang for vores landmænd, hvis de skal nå klimamålene for 2030. Vi snyder i virkeligheden landmændene ved at satse for tidligt på pyrolyse,” udtaler Trine Langhede, Rådgiver for fødevarer og bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.
Importeret træ skal ikke i pyrolyseanlæg
I strategien fremhæves et stort potentiale i importeret træ til pyrolyse. Danmark importerer i forvejen store mænger træ til vores energisystem, hvilket går ud over eksportlandets klimaregnskab, når de fælder skov for os. Strategien antager indirekte, at eksportlandene vil acceptere, at vi smører klimaregningen fra dansk pyrolyse over på dem, mens vi tager fordelene.
”Importeret træ hører på ingen måde hjemme i et pyrolyseanlæg. Det er naivt at regne med, at andre lande vil sælge store mængder træ til gevinst i Danmarks klimaregnskab, mens eksportlandene vil miste et kulstoflager i deres regnskab. Det giver ikke mening at gøre opfyldelsen af vores klimamål afhængig af, at andre lande vil sælge os deres træ,” siger Trine Langhede, Rådgiver for fødevarer og bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.
”I pyrolysestrategien har regeringen desuden regnet med, at dansk træ, der ville have været brændt er ’gratis’ i klimaregnskabet. Derfor ser regnestykket kunstigt godt ud. Men det er at snyde klimaet. Pyrolyse og biokul vil kun gavne klimaet, når der samlet sikres lavere udledninger af CO2 til atmosfæren. Det sikrer Klimaministeriets regnemetode ikke,” siger Trine Langhede.
Langsigtet potentiale
Rådet for Grøn Omstilling er ikke afvisende for, at pyrolyse på sigt kan være en fornuftig klimateknologi, når miljøhensyn og klimaeffekt er undersøgt grundigt. Men det er nødvendigt at være realistisk med, hvad der kan nås inden 2030.
”Selvom lagringen af CO2 i biokul kan blive i jorden i mange århundreder, er der en risiko for, at vi bruger pyrolyse som en løsning for at nå de kortsigtede klimamål, uden at overveje de langsigtede konsekvenser. Vi risikerer med andre ord at sælge skindet før bjørnen er skudt,” siger Trine Langhede, Rådgiver for fødevarer og bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling.